Den samlede overtagelsesprøve skal måle på, om krav til funktionalitet og krav på det non-funktionelle område er opfyldt, og at systemet kan anvendes i de involverede arbejdsprocesser samt at det er forberedt for og klar til idriftsættelse. Formålet med overtagelsesprøven er at konstatere, om den aftalte funktionalitet og dokumentation som helhed opfylder kravene i kontrakten. Herudover kan overtagelsesprøven omfatte test af servicemål.
Kort beskrivelse af Overtagelsesprøven
Overtagelsesprøven er en forretningsorienteret afprøvning af funktionalitet, non-funktionalitet (driftsparathed), interne og eksterne integrationer, dokumentation mv..
Overtagelsesprøven skal så vidt muligt gennemføres under forhold, der afspejler/simulerer systemet i fuld drift. Overtagelsesprøven er først og fremmest en afprøvning af, at systemet fungerer på tværs som en samlet løsning. Det skal også i forbindelse med overtagelsesprøven så vidt muligt konstateres, om udvalgte servicemål vil kunne opfyldes, når systemet sættes i drift. Det er ikke formålet med overtagelsesprøven at afprøve allerede leveret og godkendt funktionalitet. Test af funktionalitet, leveret og godkendt tidligere, er således begrænset til en regressionstest til sikring af, at tidligere leverancer fortsat fungerer på tidspunktet for overtagelsesprøven.
AU skal bidrage med design af test cases samt gennemførelsen af disse test cases for funktionalitetstest, integrationstest og brugervenlighedstest. Testcases og afvikling af disse for andre testyper, typisk non-funktionelle, vil leverandøren være ansvarlig for. Udarbejdelse af test cases til funktionalitet, som AU måtte stille særlige krav om, integrationer, konfiguration, osv samt afvikling af test foregår i tæt samarbejde imellem AU's domænespecialister og leverandørens test specialister.
Når overtagelsesprøven er godkendt overtager AU leverancen, og leverandørens vedligeholdelsesforpligtelsesperiode påbegyndes.
Set fra leverandørens side er en af AU godkendt overtagelsesprøve objektiv vidnesbyrd for, at systemet opfylder de krav, som AU, evt sammen med andre institutioner, har stillet til systemet som helhed.
Set fra AU’s side er en - af AU - godkendt overtagelsesprøve betingelsen for, at systemet er klar til idriftsættelse og dermed til den efterfølgende driftsprøve.
Overtagelsesprøvens fokus
Overtagelsesprøven måler på, at aftalte krav af alle typer, er opfyldt fra leverandørens side. Det drejer sig om:
Funktionelle krav
Non-funktionelle krav
Krav til driftsparathed
Krav til brugervenlighed (non-funktionelle krav)
Integrationskrav
Dokumentationskrav
Krav til migrering
Krav til compliance
Hovedansvar | Udførende Leverandøren er udførende på de non-funktionelle test og test af driftsparathed. Leverandøren udarbejder følgende for de testyper, leverandøren er udførende på:
AU er udførende på funktionalitetstest, integrationstest og brugervenlighedstest. AU er udførende på at fremfinde og stille test data til rådighed for alle testtyper i overtagelsesprøven, ligesom AU også har ansvaret for at bidrage med viden om AU's it-miljø i forhold til detaljer om opsætning af miljø, herunder netværk, integrationer, adgang med videre. AU udarbejder følgende for de testtyper, AU er udførende på:
| Godkendende Leverandøren udarbejder den samlede prøveplan for de testtyper, leverandøren er udførende på.
Leverandøren udarbejder den samlede prøverapport for de testtyper, levarendøren er udførende på.
Den endelige godkendelse af de samlede prøverapporter og prøveresultater gennemføres hos AU af Product Owner, projektleder eller Systemejer. |
Involverede testtyper i Overtagelsesprøven
Alle involverede testtyper er på accepttestniveau, og overtagelsesprøven omfatter relevante testtyper blandt nedenstående:
User Acceptance Test (UAT)
UAT’en verificerer brugen af systemet i et produktionslignende miljø. Hovedmålet er, at brugerne verificerer, at brug af systemet opfylder deres behov, og at de kan udføre deres arbejdsprocesser med et minimum af udfordringer, omkostninger og risici. UAT’en adresserer funktionalitet og derigennem også konfiguration, opsætning, workflow, regler etc. af systemet.
Fejl kan blive opdaget under UAT, men denne test har ikke som hovedformål at finde fejl. At afdække et stort antal fejl på dette tidspunkt kan have alvorlige konsekvenser for projektets succes.
Brugervenlighedstest
Afprøver systemets brugervenlighed med en repræsentativ gruppe af brugere
Systemintegrationstest
Tester E2E og for alle systemkompleksets integrationer, om grænseflader mellem systemets programmelenheder samt integrationer mellem systemet og AU fagsystemer eller andre tredjepartssystemer fungerer korrekt og i overensstemmelse med de beskrevne løsnings- og integrationsspecifikationer.
Testen måler på, at:
AU har ansvarlig for at bidrage med viden om AU's it-miljø i forhold til detaljer om opsætning af miljø, herunder netværk, integrationer, adgang med videre.
Dokumentationstest
Afprøver, at de leverede artefakter/den leverede dokumentation er fyldestgørende, korrekte og operationelle – både ift initialiseringen og den efterfølgende driftssituation
Test af driftsparathed og non-funktionelle test:
Afprøver, at non-funktionelle krav på de aftalte områder er mødt, herunder krav til sikkerhed og andre relevante compliance krav. I fokus er foruden sikkerhed, svartid, skalarbarhed, stabilitet, fail-over, genoprettelse samt diverse aftalte servicemål
Migreringstest:
Sikrer, at data migreres korrekt, og at migrerede data kan tilgås og behandles korrekt i systemet i overensstemmelse med de stillede krav i kontrakten.
Regressionstest:
Sikrer, at der ikke er sket regressioner i tidligere godkendte leverancer (funktionelt såvel som non-funktionalitet).
Miljø til prøveafvikling
Overtagelsesprøven gennemføres i et præprod miljø, som spejler det fulde og kommende driftsmiljø. For hver enkelt testtype i overtagelsesprøven skal behovet for bestykning af det nødvendige og samlede testmiljø afdækkes og specificeres, således at miljøet kan bygges.
Der kan dog være systemkomponenter, som ikke kan spejles i et præprod miljø af den ene eller anden grund, eksempelvis kunne det forekomme, at en leverandør ikke kan stille et sådant miljø til rådighed.
I den situation vil man stubbe systemkomponenten og simulere den ind i systemlandskabet.
Data til prøveafvikling
På samme måde skal behovet for testdata til den enkelte testtype i overtagelsesprøven (både omfang, typer og karakteristika) afdækkes og specificeres. Dette sker i forbindelse med test designet, hvor en integreret del af arbejdet med test cases vil være at afdække, hvad der skal til af data (både omfangsmæssigt og ift test data karakteristika) for at gennemføre og vurdere resultatet af en given test case.
Generelt gælder, at omfanget af test data skal være lige-præcis-tilstrækkeligt og dækkende for den specifikke testtype. Jvf beskrivelsen af testmiljøer ovenfor, kan drivers og stubbe anvendes efter behov.
Startkriterier
Prøveafviklingen kan starte, når:
Acceptkriterier
Prøven kan godkendes, når den er gennemført efter prøveplanen, og følgende kriterier er imødekommet:
Test cases
Udarbejdes af leverandøren for de non-funktionelle testtyper og test af driftsparathed og reviewes og godkendes af AU som ovenfor beskrevet.
Udarbejdes af AU for funktionalitetstest, integrationstest og brugervenlighedstest.