Du skal præsentere projektets problemstilling, formål og forventede resultater/perspektiver i det første afsnit på projektbeskrivelsens første side (efter et eventuelt resumé). Du bør også fremhæve projektets nyhedsværdi, ligesom det er oplagt at præsentere eventuelle hypoteser her.
Derudover kan det være relevant at argumentere for, hvorfor dit projekt skal gennemføres netop nu og ikke om for eksempel fem år.
Eksempler: Hvorfor skal projektet gennemføres netop nu?
Bedømmerne har sjældent tid til at læse alle ansøgninger grundigt. Du øger derfor dine chancer for succes, hvis du formår at vække bedømmerens interesse fra allerførste linje. Arbejd med andre ord i særlig høj grad på at vise vigtigheden af dit projekt og din idé på side 1.
Tips til projektbeskrivelsens første linjer:
For at formulere projektets formål på en meningsfuld måde skal du definere den problemstilling, du ønsker at løse. Hvis muligt er det en god idé at sætte problemet ind i et samfundsperspektiv samt at beskrive problemets omfang ved hjælp af tal eller facts.
Hvis dit projekt består af flere delprojekter, bør du først formulere projektets overordnede formål og derefter præcisere formålet for hvert delprojekt (eventuelt på punktform, da det gør teksten let at overskue).
Når du beskriver perspektiverne for dit projekt, skal du forholde dig til, hvilken effekt projektets resultater vil have. Vær konkret og realistisk, og forhold dig gerne til muligheden for, at du ikke kan påvise din hypotese eller gennemføre dit projekt. Er der i så fald delelementer af dit projekt, der stadig vil kunne bruges?
Spørgsmål som kan guide dig, når du skal formulere projektets perspektiver:
Hvis du kan sætte tal på effekten af dine resultater, er det ofte et letforståeligt og overbevisende salgsargument.
Eksempler på målbare effekter:
Ikke alle projekter sigter efter et resultat, der kan gøres op i tal. Forklar her i stedet, hvilken effekt dit projekt vil have på samfundet. Har dit projekt ikke en direkte effekt eller umiddelbar nytteværdi, forklar da læseren, hvilke afledte effekter det kan have.
Eksempler på afledte effekter:
Du skal som et minimum altid kunne vise, hvilken ny viden dit projekt producerer, og hvem det er relevant for.