BLEV KOORDINATOR OG FIK SUCCES MED HORIZON EUROPE ANSØGNING – UDEN STOR ERFARING
Lektor Rikke Toft Nørgård, DPU, blev inviteret ind i et nystartet konsortium og spurgt, om hun ville påtage sig koordinatorrollen på en Horizon Europe Research and Innovation Action (RIA) under klynge 2: ”Culture, creativity and inclusive society”. Hun var i tvivl – var hun langt nok i karrieren? Var hun den rette? Var der tid? Og projektledelse havde hun ingen større erfaring med!
Flere instanser på AU frarådede det også i første omgang og foreslog, at hun i stedet startede med fx en FKK-ansøgning. Men efter yderligere tilskyndelser fra konsortiet og et par søvnløse nætter besluttede hun sig for at gå fuldt ind i projektudformning og ansøgningsarbejde og tage ledelsesrollen på sig. Og det gav pote – ca. 23 millioner kroner.
3 måneder til ansøgningsfrist
Ansøgningsprocessen blev meget intensiv. Da Rikke Toft Nørgård endelig tog koordinatorrollen på sig, havde konsortiet tre måneder til at skrive ansøgningen og finde de sidste partnere. Nogle af partnerne havde heldigvis stor erfaring i at skrive ansøgninger, og Rikke Toft Nørgård havde projektideen – og den stod hun fast på hele vejen:
’Konsortiet havde forskellige fagligheder og kompetencer repræsenteret. Nogle var skarpe til ansøgningsgenren og til at transformere det, jeg havde skrevet, til modeller, tabeller og KPI’er. Og jeg var god til at holde fast i ideen og kompleksiteten. Der var mange vidensformer og projekttilgange i spil med 12 partnere, der kom fra de kreative industrier, kulturcentre, policy- og forskningsinstitutioner. Det gav spændinger og masser af diskussioner, men ved hjælp af ugentlige møder, vedvarende dialog og styret integration i projektbeskrivelsen, blev det produktivt. Men det kunne lige så godt have fået det hele til at stritte i alle retninger og bryde sammen, hvis det ikke var blevet samlet til én klar fortælling, fortæller Rikke Toft Nørgård. Hvordan er det her ’game’? Tydelig ledelse Hun etablerede et mindre team fra konsortiet omkring sig, som havde meget ansøgningserfaring, og som kunne transformere projektidé til EU-sprog. Fx kan et godt impact-afsnit være en udfordring at skrive, fortæller Rikke Toft Nørgård. ’Her var det virkelig godt med de andres ansøgningserfaring – især når min var begrænset. De dissekerede det, jeg havde skrevet, spurgte ind til det og systematiserede det i elementer, skabte transparens og tydelig EU-logik. Her hjalp min begrænsede erfaring mig faktisk til at være lyttende og ydmyg, men på den anden side ikke være fanget i en forforståelse om, hvordan et EU-projekt ’bør se ud’, og dermed insisterede jeg på at varetage projektets humanistiske tilgang, metode og resultat.’ Rikke Toft Nørgård fremhæver også den helt afgørende lokale rådgivning på AU – både støtte til ansøgningen lokalt på DPU og fra Forskningsstøtteenhedens ift. beslutninger, management, budgetudformning og formularisering af ansøgningen. Det var aldrig gået uden dem, siger hun. Fire gode råd fra Rikke Toft Nørregård, hvis du tager koordinatorrollen: Fakta Læs mere om projektet i artikel her. |