BLEV KOORDINATOR OG FIK SUCCES MED HORIZON EUROPE ANSØGNING – UDEN STOR ERFARING

’Konsortiet havde forskellige fagligheder og kompetencer repræsenteret. Nogle var skarpe til ansøgningsgenren og til at transformere det, jeg havde skrevet, til modeller, tabeller og KPI’er. Og jeg var god til at holde fast i ideen og kompleksiteten. Der var mange vidensformer og projekttilgange i spil med 12 partnere, der kom fra de kreative industrier, kulturcentre, policy- og forskningsinstitutioner. Det gav spændinger og masser af diskussioner, men ved hjælp af ugentlige møder, vedvarende dialog og styret integration i projektbeskrivelsen, blev det produktivt. Men det kunne lige så godt have fået det hele til at stritte i alle retninger og bryde sammen, hvis det ikke var blevet samlet til én klar fortælling, fortæller Rikke Toft Nørgård.

Hvordan er det her ’game’?
Rikke Toft Nørgård er lektor i ’educational design & technology’ på DPU, men har oprindeligt en ph.d. i spildesign og en spiltilgang hjalp hende i processen. ’Jeg startede med at lære at forstå spillet og dets regler – en EU koordinatoransøgning. Jeg læste flere succesfulde ansøgninger og satte mig grundigt ind i terminologi og genre. Jeg skulle forstå og tale et andet sprog. Det var en ny verden, så jeg tog min forskningsattitude på, fordybede mig og lavede dokumentanalyse af ansøgninger og dokumenter. Og en ting, som blev tydelig – den bærende idé skulle gennemsyre hver en task og hver en work package, og argumentet for sammenhænge mellem projektets idé, metode, aktiviteter, produkter og udbytte skulle være knivskarp. Jeg lavede derfor udkast til alle work packages og arbejdede 24/7 på ansøgningen’, fortæller hun. For Rikke var det vigtigt, at det skulle være et altruistisk projekt, som idealistisk og kompromisløst var for verden i højere grad end for konsortiet. Det var ikke et projekt ’for pengenes skyld’, men et projekt, der forsøgte at pege på nye veje for kultur, spiludvikling og humaniora.

Tydelig ledelse
Rikke Toft Nørgård startede med at lave en organisering omkring sig og få planlagt fremdrift i konsortiets møder. ’Jeg gjorde meget ud af at forberede møderne og få formuleret en fælles vision med klare opgaver for projektarbejdet – så var der en fælles retning. På hvert møde skulle der tages beslutninger og derfor var omfattende kommunikation og mødeoplæg vigtige, så deltagerne vidste, hvad der skulle forberedes og besluttes. Efter møder sendte jeg opsamlinger med fremhævelser af beslutninger, opgaver og næste trin.  Mit ønske var, at processen skulle være effektiv og fokuseret, men samtidig menneskelig, dialogisk, deltagerorienteret og med tydelig ledelse.

Hun etablerede et mindre team fra konsortiet omkring sig, som havde meget ansøgningserfaring, og som kunne transformere projektidé til EU-sprog. Fx kan et godt impact-afsnit være en udfordring at skrive, fortæller Rikke Toft Nørgård. ’Her var det virkelig godt med de andres ansøgningserfaring – især når min var begrænset. De dissekerede det, jeg havde skrevet, spurgte ind til det og systematiserede det i elementer, skabte transparens og tydelig EU-logik. Her hjalp min begrænsede erfaring mig faktisk til at være lyttende og ydmyg, men på den anden side ikke være fanget i en forforståelse om, hvordan et EU-projekt ’bør se ud’, og dermed insisterede jeg på at varetage projektets humanistiske tilgang, metode og resultat.’ Rikke Toft Nørgård fremhæver også den helt afgørende lokale rådgivning på AU – både støtte til ansøgningen lokalt på DPU og fra Forskningsstøtteenhedens ift. beslutninger, management, budgetudformning og formularisering af ansøgningen. Det var aldrig gået uden dem, siger hun.

Fire gode råd fra Rikke Toft Nørregård, hvis du tager koordinatorrollen:
• Vov koordinatorrollen – også selvom du er yngre forsker og kvinde – tænk som Pippi Langstrømpe: ’Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!’
• Hold fast i projektets samlende idé – Den skal gennemsyre hele ansøgningen – og være eksplicit fremskrevet i alle work packages samt deres tasks og deliverables – tænk ansøgningen som en kompliceret motor, hvor alle enkeltdele ubesværet skal arbejde sammen og skabe fremdrift
• Vær koordinator – ved at forberede møder, sætte klare opgaver, skabe fremdrift og sørge for fortløbende samarbejde og sammenhæng – men på måder der er demokratiske, dialogiske, åbne og bottom-up i udgangspunktet for dernæst at prioritere, integrere og transformere de input, der kommer gennem at tage ansøgningsarbejdet på sig og udvikle projektet
• Søg rådgivning – Opsøg hjælp fra og samarbejd tæt med Forskningsstøtteenheden og andre, der kan rådgive lokalt, få fat i tidligere succesfulde ansøgninger, gå etnografisk, nysgerrigt til det særlige sprog og den særlige genre og sørg for, at der er konsortiepartnere med ombord, der har specialiseret ansøgningsviden, og som kan og vil være rådgivere for dig og projektet – især hvis du ikke kender spillet.

Fakta
➢ EPIC-WE er et EU-projekt med opstart 1. marts 2023, og som forløber over tre år (2023-2026) med fokus på at undersøge og udvikle nye samarbejdsmodeller, udviklingsformater, deltagelsesformer og kulturprodukter gennem og for modus 3-partnerskaber der kan udbredes til kulturhubs i Europa. Aarhus Universitet er Lead Partner og Rikke Toft Nørgård er Project Coordinator og PI for projektet. I alt 12 partnere indgår i EPIC-WE konsortiet. Projektet har et samlet budget på cirka 23 millioner.

Læs mere om projektet i artikel her.