Eksperthjælp og reviewprocesser – nogle af vejene til mere funding på BSS

EU funding og private fonde kan være et stort arbejde at sætte sig grundigt ind i som forsker. BSS har derfor valgt at ansætte to eksperter på 1/3 tid til at bistå med hjælp inden for disse områder.
’De kan hjælpe institutterne med at få den rigtige information, og få en systematik ind i fundingarbejdet. Vores EU-ekspert har styr på relevante calls, krav og procedurer og kender i det hele taget systemet godt, da han har forsket i det. Han deltager også i fakultetets forskningsudvalg – 2-3 gange pr. semester. På den måde sikrer vi kommunikationen hele vejen rundt’, fortæller Per Baltzer.

Derudover mødes viceinstitutlederne, så de kan inspirere hinanden og indgå samarbejder. Og det, mener han, har givet en vis homogenisering af indsatserne på institutterne. Så videndeling er en vigtig del af fundingindsatsen.
Private fonde er også en vigtig kilde til ekstern finansiering på BSS. Men erfaringen er, at det kræver godt kendskab til fondene, da deres procedurer ikke altid er helt gennemskuelige. BSS’ ekspert på dette område er derfor en stor hjælp, når ansøgere skal finde deres vej ind i fondene. Han har stor viden om, hvem det egentlig er, man skal gå til. Og han kommer med faglige indspark og skriver forskningsfelter ned, som han kan præsentere for private fonde på det rigtige tidspunkt. Og det har givet resultater.

Højere kvalitet - udvælgelse og peer review
I 2018 definerede BSS et antal elitevirkemidler fx Sapere Aude, ERC m.fl. Det betyder bl.a., at man så tidligt som muligt prøver at identificere, hvilke forskere som kan være relevante for disse virkemidler. BSS ønsker desuden at sikre, at kvaliteten af det der indsendes er høj, så fagmiljøet kan stå på mål for det. Ansøgerne skal have et stærkt CV. Og hvis de ikke selv kan se, det ikke er godt nok, så må nogen i det faglige miljø gøre opmærksom på det, som Per Baltzer udtrykker det. Men et stærkt CV er ikke nok, ansøgningen skal også være knivskarp.

Derfor har de på BSS lavet et tværgående peer review panel, hvor en fra det lokale fagmiljø og to fra andre institutter sidder. ’Så vi har det, man kan kalde et bredt reviewer panel– for det er jo også sådan, EU's bedømmelsespaneler er sammensat. Fagfæller kan vurdere det faglige. Men vi ved, at formidlingen også er vigtig. Hvad får blodtrykket eller følelserne lidt i gang på side et? Bedømmerne skal overbevises på de første to sider. Og det er det, dem udefra i vores review panel, kan bidrage med, siger Per Baltzer.

BSS har en fast pool af seniorforskere, som reviewerne trækkes fra til hver ansøgning. Denne pool dækker bredt Aarhus BSSs fagligheder. I sammensætningen af panelet har BSS vurderet, at det er vigtigt, at paneldeltagerne er omgærdet faglig respekt -ellers tager forskerne ikke feedbacken til sig. Og ansøgerne kan godt lide den model, fortæller prodekanen: ’De ved jo godt, at alt skal stå knivskarpt, hvis de skal have en chance. Og kloner af dem selv stiller ikke de skarpe spørgsmål'.

Effekt
Per Baltzer mener, at det er for tidligt at vurdere effekten af tiltagene. Nogle ansøgninger er stadig i proces og så er der jo også tilfældigheder med i spillet.
’Men vi kan se, at der kom nogle bedre ansøgninger til Danmarks Grundforskningsfond (DG). Pludselig ser vi nogle yngre forskere, der har et stort potentiale og måske går igennem næste gang, så de kan få et DG center’, siger prodekanen. Han mener, at det øgede fokus på dialog på tværs af institutter, processer og kvalitet skal fortsætte, da der hele tiden er noget, som kan justeres –også fordi fundinglandskabet ændrer sig. Men indtil nu, er Per Baltzer Overgaard meget tilfreds med processen og resultaterne.