ERC Starting Grant gav mulighed for at opbygge forskningsgruppe

Boost til forskerkarrieren
Liv Hornekær gik efter alle muligheder i starten af sin forskerkarriere – og ERC Starting Grant var derfor oplagt at søge. Hun så det som en rigtig god mulighed for relativt tidligt i sin karriere at få penge til at opbygge sin egen forskningsgruppe og -laboratorium. ’Når man laver et forslag til sådan et projekt, så skærper man også sit forskningsfelt. Hvad er det mest vilde, man kan lave? Det er en god proces, hvor man får skudt sig ind på, hvad man egentlig vil gå efter de næste mange år.

Det er et spørgsmål om at få lavet et signifikant projekt, så man kan søge de steder, som er for yngre forskere. Og man skal ikke lade sig skræmme af ERC - chancen for succes er nogenlunde lige så god som andre steder, man kan søge som ung forsker’, siger professoren.

Hvad er din vildeste forskningside?
Søger man ERC, skal man tænke high risk, high gain. Man skal turde foreslå noget, som man reelt ikke ved om kan lykkes. ’Vi lavede også noget metodeudvikling, som var high risk, men som havde mulighed for at give spændende resultater. Vi skubbede ideen lidt længere end man ville gøre i et normalt projekt, så den blev udfordrende at adressere’, fortæller Liv Hornekær.

Tænker viden ind i nye sammenhænge
Liv Hornekær har ikke kun har haft succes med sine ERC ansøgninger. Hun har også fået penge til et Marie Curie ETN netværk, midler fra Innovationsfonden, Forskningsråd for Natur og Univers m.fl. Hun mener selv, at en del af de ansøgninger er gået igennem, fordi hun er god til at bruge den viden, hendes forskningsgruppe opnår inden for et forskningsprojekt til at adressere nye problemstillinger inden for andre forskningsfelter. Og når man bruger sin ekspertise i nye sammenhænge, så bliver man nødt til at inddrage andre kompetencer og fagligheder. Det matcher godt med bevillingsgivernes interesse, er hendes erfaring. ’Nysgerrigheden og den eksperimentelle tilgang er naturlig for mig. Men jeg tror, at de fleste vil kunne overføre nogle af deres forskningsindsigter eller metoder til nye områder. Ønsket fra fondene er jo også, at man bevæger sig ind i et nyt felt eller en ny problemstilling, men at man gør dette ud fra en solid, relevant, forskningsplatform’, siger hun.

Ansøgningsstrategi
Liv Hornekær tager løbende stilling til, hvad hendes forskningsgruppe skal søge, og hvad der skal søges til. Det er også en måde at få gruppen og dermed forskningsfeltet til at vokse. Der skal desuden bruges en del penge til vedligehold og indkøb af nyt udstyr, som eksperimentel fysik kræver.
Hun sørger selv for at have overblik over ansøgningsfeltet og deadlines. Og så mener hun, at det er vigtigt at sætte tid nok af til ansøgningen og benytte sig af muligheden for feedback: ’Dem, man beder om feedback, skal gerne være kritiske og ærlige. Det er rart at få ros, men kritikken er tit den mest værdifulde i en ansøgningsproces. Så kan man altid sortere i den. Sidst, men ikke mindst, skal man være i så god tid, at man har tid til at finpudse ansøgningen. Der er ikke plads til fejl og noget, som forstyrrer læsningen, hvis man skal have ansøgningen i hus og få penge’.

Gode råd
Liv Hornekærs råd til unge forskere: ’Få opbygget en selvstændig forskningsprofil og gå efter noget, som du synes er spændende eller vigtigt. Der sidder nogen, som skal bedømme din ansøgning, og hvis de kan se, at den er lidt anderledes end flertallet, så forøger det muligheden for, at du får bevillingen. Man skal skabe sig en platform og lave noget forskning, som skiller sig ud fra mængden. Har man noget unikt at tilbyde, så er der også flere, som vil samarbejde’.

Vil du vide mere om ERC, så kontakt Forskningsstøtteenheden.