EU MISSION-BEVILLING I ANDET FORSØG

Under søjle 2 i HEU er der et Mission-program med fem missioner. En af missionerne er cancer. Målet er, at i 2030 skal mere end 3 millioner flere kræftpatienter overleve – og leve længere og bedre.

Professor Lars Dyrskjøt Andersens forskergruppe har fokus på at opnå en bedre forståelse af biologiske processer i udviklingen af kræft, hvor hans gruppe har særligt fokus på blærekræft og årsagerne til, at nogle patientgrupper responderer bedre på immunterapi end andre.

Mission-projektet skal bl.a. undersøge samspil mellem tumor, mikromiljø og immunsystem, identificere biomarkører samt udarbejde en guide til fremtidig behandling. Projektet inddrager også AI.

Første mission-ansøgning fik afslag
Lars Dyrskjøt Andersen har tidligere været med til at skrive en mission- ansøgning, som fik afslag. Og den blev afsæt for, at flere fra gruppen valgte at gå sammen om en ny ansøgning i det efterfølgende call. ’Det betød, at vi havde en god platform for samarbejdet og skriveprocessen, fordi vi kendte hinanden. Der kom også nye, relevante partnere med på holdet, så vi endte med et stærkt team, fortæller Lars Dyrskjøt Andersen.

I ansøgningen skal man kunne adressere alt i opslaget – ellers får man ikke en høj nok score. Og man skal ikke forsøge at dreje projektet i en anden retning, som man selv finder mere interessant, men som ikke svarer på det, der spørges om i opslaget. ’Vi havde mange diskussioner om hvert punkt i opslaget, så vi sikrede os, at vi svarede ordentligt på det hele. Der er en kompliceret sprogbrug, og der er mange aspekter, man skal forholde sig til i en Mission-ansøgning: Værdier for samfundet, forskelle for køn, videnskabsetiske godkendelser/ udfordringer, datadeling mm.’, fortæller Lars Dyrskjøt Andersen.

Der er 10 lande med i projektet, så der var meget koordinering i processen. Flere havde ansvar for at beskrive de enkelte arbejdspakker, og så var der et par stykker, som havde ansvaret for at få skabt den røde tråd i hele ansøgningen, fortæller han. Og det blev en god ansøgning, som fik højeste score og fuld bevilling på 9 mio. Euro.

Hvad er vigtigt for at lykkes?
Ifølge Lars Dyrskjøt Andersen er det vigtigt, at man kan se sit forskningsfelt og interesse meget tydeligt i opslaget og har en stærk track record i det, man byder ind med. Når alle har det, så får man det rigtige faglige team/konsortium - og ikke bare vennerne.

Lars Dyrskjøt Andersen var blandt andet ansvarlig for at skrive work package 4 og fik bidrag og hjælp fra professor Martin Roelsgaard Jacobsen fra Biomedicin, lektor Nicolai Birkbak fra Institut for Klinisk Medicin og klinisk lærestolsprofessor Signe Borgquist fra Kræftafdelingen, AUH/Institut for Klinisk Medicin, som alle også deltager i EU-projektet. Og Forskningsstøtteenheden hjalp med budgettet. ’Det er altid godt at være flere til at skrive og få nogle til at kommentere på teksten’, mener Lars Dyrskjøt Andersen.

Sidegevinster ved at deltage i EU projekter
Det er tidskrævende at lave en mission-ansøgning og i det hele taget lave HEU-ansøgninger, og for nogle kan det virke uoverskueligt og for tidskrævende – i forhold til succesraten. Men for Lars Dyrskjøt Andersen har deltagelse i EU-projekter haft stor betydning for hans forskning. Han var i sin tid med i et FP7-projekt, og den gruppe arbejder stadig sammen og laver analyser på afledte projekter. ’Store EU-projekter kan være løftestang for nye spændende samarbejder. Vi har i FP7-gruppen lige skrevet en artikel sammen, baseret på materiale og patientdata indsamlet igennem efterhånden mange år. Det er et konsortium, som lever videre 10 år efter, at projektet officielt er afsluttet. Så EU-projekter sikrer ikke kun forskningsmidler til aktuel forskning, men skaber også nye samarbejdsmuligheder og projekter, som kan strække sig langt ind i fremtiden. Og det giver et løft til ens egen forskning’, slutter han.

Gode råd, hvis du vil søge en Mission-bevilling:

• Vær sikker på, at call’et spejler din forskningsinteresse og din track record.
• Find sammen med relevante partnere – ikke kun ’vennerne’.
• Brug tid på samarbejdsrelationerne, ansøgningen og svar ordentligt på alt i call’et
• Læs gerne tidlige arbejdsprogramudkast og gå i gang med ansøgningen i god tid.
• Ved afslag, så lav en analyse af ansøgningen på baggrund af afslaget og søg igen. Hvis relationerne fungerer, så fortsæt samarbejdet.

Kontakt Forskningsstøtteenheden,hvis du har spørgsmål ang. Mission-programmet.