Internt reviewpanel giver bedre ansøgningsproces – og videndeling

Aarhus Universitet vil gerne have en bedre succesrate på ansøgninger til åbent opslag/udbud. På DPU har institutledelsen derfor besluttet at afprøve internt review, som en vej til bedre ansøgninger. I reviewpanelet sidder 10 professorer. Alle potentielle ansøgere skal fremover i god tid kontakte sin afdelingsleder og drøfte ansøgningens relevans i forhold til såvel instituttets som ansøgers forskningsstrategi. Til hver ansøgning er der et reviewteam på to personer. En der er fagligt tæt på ansøger, som bliver udpeget af afdelingsleder og ansøger. Og en, der ikke er tæt på ansøger, som bliver udpeget af reviewpanelet. Der er gennemført en runde med ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og den har været meget positiv. ’Alle de forskere, som har været igennem en reviewproces, er meget tilfredse og glade’, fortæller Venka Simovska.

Positive ændringer i kulturen
Udover at reviewprocessen formentlig har øget kvaliteten af ansøgningerne, så mener Venka Simovska også, at det er positivt, at folk ikke sidder alene med arbejdet. Det er ofte en individuel, ensom og stressende proces at skrive en forskningsansøgning, mener hun. ’Jeg håber, vi gennem dette arbejde også får ændret lidt på kulturen og får styrket tilliden mellem forskerne. Generelt har mange forskere ikke lyst til at dele deres ideer i de tidlige faser af et forskningsprojekt– og slet ikke problemer. For nogle forskere kan det være personligt grænseoverskridende, at andre skal læse deres ansøgning og de vil instinktivt både beskytte sig selv og deres arbejde. Men for mange af os, tror jeg faktisk, at det bliver lettere, når vi deler vores erfaringer’, siger Venka Simovska. Hun ser denne indsats, som en vej til at opbygge en akademisk kultur, hvor man synliggør sine udfordringer og usikkerheder og lærer af dem i stedet for at skjule dem. Derfor prøver reviewpanelet også at tage hensyn til de individuelle forskelle og ønsker, fx om man må dele den eksterne review feedback fra Danmarks Frie Forskningsfond (FKK og FSE). ’Vi vil gerne respektere den enkeltes grænser. Det er en ’delikat’ proces og vores intention er at være følsomme omkring processen. Så man kan sige, at det også bliver et organisationsudviklingsprojekt’, siger hun.

Ikke et nyt styringsinstrument
Venka Simovska mener, man skal være opmærksom på, at et sådant panel ikke bliver et nyt styringsinstrument kun for at få flere penge til instituttet. Det synes hun ikke, skal være hovedformålet. For hende er det vigtigt, at formålet er bredere og helt overordnet kommer til at handle om at styrke kvaliteten i forskningen og forskningsmiljøet.
Derfor har panelet efter 1. runde holdt møde, hvor de har diskuteret styrker og svagheder på tværs af ansøgningerne. De har også diskuteret mere bredt, hvad god forskning er, gode forskningsspørgsmål, analysestrategier, gode ansøgninger mv.? På baggrund af de første erfaringer har panelet lavet tips og gode råd til fremtidige ansøgninger.

Alle lærer af arbejdet
Det er ikke kun ansøgerne, som lærer af reviewerne. Reviewerne lærer både af ansøgerne og af hinanden, fordi de kommer fra forskellige forskningsområder og har forskellige erfaringer med forskningsfonde.  ’Det er et spejl for alle – og man får øje på ens forskningsmiljøs blinde pletter’, fortæller professoren.
Den eksterne feedback fra DFF reviewerne vil blive analyseret og brugt fremover. Venka Simovska lægger vægt på, at det er en proces, hvor alle ønsker at lære. Og er glad for den kulturændring, som arbejdet kan bidrage med. Så selvom succesraten ikke stiger her og nu, så kommer der andre gode ting ud af denne proces, fx en bedre ansøgningskultur, supportstrukturer og kontinuerlig refleksion om, hvad god forskning og en god forskningsansøgning er, mener hun. Hvis det så også på den lange bane resulterer i mere ekstern finansiering, så er det bare endnu bedre.

Internt review – balance mellem respekt og udfordring
Hvis andre institutter ønsker at etablere et internt reviewpanel, så er Venka Simovskas råd, at man ud fra egen kultur og organisering vurderer, hvordan panelet skal sammensættes og reviewforløbene organiseres. Hun mener, det er en balance mellem at respektere og udfordre eksisterende normer med åbenhed og selvkritisk refleksion.