Interview med dekan Johnny Laursen

Hvad laver programkomiteerne? EU-kommissionen har nedsat en række programkomiteer, blandt andet inden for hver af de syv societal challenges i Horizon 2020. Programkomitéerne giver input til Europa-Kommissionen om de forskellige delprogrammer i Horizon 2020. Komiteerne består af repræsentanter fra medlemslandene, herunder Danmark, og lande associeret med Horizon 2020. Deres opgave er at kvalitetssikre og godkende arbejdsprogrammerne før opslagene bliver offentliggjort. Men hvor stor er komiteens indflydelse?

Komiteerne godkender arbejdsprogrammerne
Johnny Laursen oplever, at den komite, han sidder i, har stor indflydelse, da den skal godkende Europa Kommissionens oplæg til arbejdsprogrammerne i Horizon 2020. Programmet ”Europe in a changing world – Inclusive, innovative and reflective societies” har fokus på humaniora, innovation og samarbejde internationalt samt samfundsfaglige spørgsmål. Komiteen diskuterer bl.a. prioriteringer inden for programmet og udfordringer. Et ønske er fx at få flere tværvidenskabelige forskningsprojekter, fortæller Johnny Laursen: ’Vi har en del drøftelser om, hvordan vi kan få integreret humaniora og det samfundsvidenskabelige felt i alle programmer. Det er desværre gået lidt tilbage, så der er fokus på nye tiltag til at styrke integrationen af de to fagområder, da det kan give mere nuancerede svar på samfundsmæssige udfordringer ’.

Dansk indflydelse
Det danske arbejde med Horizon 2020 arbejdsprogrammerne er en vidtforgrenet demokratisk og konsensuspræget proces. Johnny Laursen får viden og input til møderne i programkomiteen fra den nationale referencegruppe for denne samfundsudfordring. De nationale referencegrupper er oprettet under Styrelsen for Forskning og Uddannelse og her er alle universiteterne og andre med interesse i området repræsenteret. Repræsentanterne i referencegrupperne fra Aarhus Universitet får så deres input fra blandt andet de tværfakultære ekspertgrupper, som universitetets forskningsudvalg (UFFE) nedsatte i forbindelse med opstarten af Horizon 2020.
De nationale referencegrupper kanaliserer forslag videre til medlemmerne af programkomiteerne og på den måde er de med til at kvalificere og sikre legitimiteten af arbejdet i komiteerne. ’Danmark er kendt for vores fint forgrenede konsultationssystem i forhold til inddragelse på flere niveauer. Og det er vigtigt for vores troværdighed og indflydelse, når vi diskuterer arbejdsprogrammerne i komiteerne, siger Johnny Laursen og fortsætter: ’Vores system øger med andre ord vores indflydelse og jeg oplever et meget positivt samspil med Kommissionen i forhold til de ting, som kommer fra Danmark. Det gælder både de overordnede synspunkter fra komitemøderne og de skriftlige forslag, vi sender ind ved udarbejdelse af arbejdsprogrammerne’.

Stærke alliancepartnere
I programkomiteen for ”Europe in a changing world – Inclusive, innovative and reflective Societies” arbejder Danmark tæt sammen med især Tyskland, England og Frankrig. Og så tilhører Danmark en gruppe af aktive lande sammen med Irland, Holland, Spanien og Østrig. ’Disse lande har dygtige repræsentanter og embedsmænd, som er eksperter på deres felt. De har kontinuitet, og de (og vi) kan derfor sammen udøve ret stor indflydelse. Det har betydning på møderne, hvor det er den dialogiske overtalelse og de kvalificerede argumenter, som tæller. Og selvfølgelig også når vi laver skriftlige input til formuleringen af arbejdsprogrammerne’, siger dekanen.

EU-midler er mere end penge
Johnny Laursen mener, at AUs forskere klarer sig godt i kampen om EU-midler, men ser gerne en endnu større repræsentation af danske forskere blandt ansøgerne: ’Vi skal formulere en langsigtet strategi fra universitetets side. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi giver forskerne den nødvendige støtte og vi i ledelsen understøtter, at vi ikke kun har en kvantitativ tilgang. At være med i EU's forskningsprogrammer handler om meget mere end penge. Det betyder meget for AU, at vi optræder i netværk og styrker vores internationale samarbejde, så vi er synlige og har indflydelse. På ARTS ser vi gode netværk og EU-ansøgninger, som noget der hænger sammen. Og det giver et positivt resultat’.

Og så et par gode råd fra dekanen
• Læs de tidlige udkast til arbejdsprogrammerne – det giver mulighed for at påbegynde ansøgningsarbejdet tidligt
• Deltag i internationale netværk – og brug dem ved AU-ansøgninger
• Opbyg stærke konsortier og projektorganisationer
• Opbyg tværfaglige ansøgningsteams, fx humaniora og samfundsvidenskab
• Skriv ansøgninger, som beskæftiger sig med samfundsudfordringer.

Mere information
Du kan få overblik over de danske medlemmer af programkomiteer og referencegrupper samt universitetets egne ekspertgrupper her.

Ønsker du at få tilsendt udkast til arbejdsprogramudkastene for perioden 2018-20 er du velkommen til at kontakte en af medarbejderne i forskningsstøtteenheden. Oversigten over medarbejdere finder du her.