Interview med professor Søren Riis Paludan

Betydning af EU-bevilling
Søren Riis Paludan mener, at bevillingen giver mulighed for at bedrive forskning, som det ellers ikke var muligt at få tid og ressourcer til. ’Samarbejderne bliver styrket, når man har et konkret projekt, som er eksternt finansieret. Man får samlet et stærkt netværk på tværs af sektorer og får uddannet unge, entusiastiske forskere’.

Han har allerede et stærkt internationalt netværk, men EU-bevillingen betyder, at han kan formalisere det. AUs position bliver dermed også styrket på den internationale forskningsscene, mener Søren Riis Paludan. ’For feltet betyder det, at man fra europæisk side kan arbejde/satse ret fokuseret på et afgrænset område. Og feltet kan hurtigere opnå resultater, som kan få betydning for folkesundheden og dermed også samfundsøkonomien. I forskning bliver det ellers tit klatter her og der, som betyder, at udviklingen tager lang tid’, fortæller professoren.

Internt på AU har det også betydning. Søren Riis Paludan oplever, at det er nemmere at blive hørt i ledelsen og at han nu bliver spurgt til råds.

Men der er også negative ting ved EU-bevillingen, fx at EU har et utroligt krævende afrapporteringssystem, som tager lang tid. Systemet er mere baseret på kontrol end tillid. Projektet har derfor en person ansat på halv tid til at holde styr på regler og rammer. I Danmark er det noget lettere og mere baseret på tillid, mener Søren Riis Paludan.

Baggrund for forskningsprojektet
Herpesvirus er meget udbredt og er årsag til livslange infektioner. Herpes virus forårsager forringet livskvalitet og koster samfundet mange penge i sygedage og behandling.
Projektet omhandler Herpes virologi og immunologi. Ønsket er at blive endnu klogere på, hvad der sker, når mennesker får herpes infektioner, herunder en mere grundlæggende forståelse af virus og immunsystemet med henblik på vaccineudvikling, klinisk anvendelse mv. 
Mål for projektet.: 1)At finde basale fund, som gør, at man kan sætte forebyggende arbejde i gang og evt. udvikle en vaccine. 2)At sætte spor for den fremtidige forskning, så man om 10 år kan sige, at det stammer fra dette projekt.

Projektets organisering
Projektets kerne og organisering er et interaktivt Ph.d. træningsnetværk.
Fem lande (Danmark, Tyskland, England, Holland og Italien) og otte universiteter deltager i projektet. I alt er der 15 Ph.d. - studerende. Halvdelen af deltagerne har to og den anden halvdel en Ph.d. studerende. Men AU har to og Universitetshospitalet har to, så AU har samlet fire.
Det er tænkt som et stort projekt, men det er brudt op i underprojekter, hvor hvert (universitet?) har et felt. Der er meget interaktion og udveksling af folk og hver studerende bruger 20 procent af deres tid hos en af de andre partnerorganisationer. Dermed er der god udveksling mellem sektorerne. De Ph.d. studerende bliver eksponeret til de andre sektorer (industri og hospitaler) og kan efterfølgende arbejde i alle tre sektorer. De får vigtige kontakter i udlandet og et stærkt internationalt netværk. Det er typisk svært er at få folk fra den akademiske sektor over i andre sektorer. Men pga. projektet bliver de forberedt til at arbejde i alle sektorer.

Status for projektet
Projektet er i opstartsfasen, hvor man planlægger og rekrutterer. De Ph.d. studerende startede i oktober med et kick off møde. Derfor kan man ikke sige noget endnu om, hvad de har fået ud af det. Men det har allerede styrket forskningsnetværket inden for feltet.

Fakta
Tidsramme: 2016-05-01 til 2020-04-30.
Samlet økonomi: EUR 3 961 943,28.
EU-bidrag: EUR 3 961 943,28.
Ansvarlig leder: Professor Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet, Danmark.