Interview med vicedirektør John Westensee

Fokus på impact er vigtigt – hent inspiration her

Hvad er ’impact’ af din forskning? Et spørgsmål, som det er vigtigt bliver besvaret både præcist og nuanceret i ansøgninger, siger vicedirektør i Forskning og Eksterne relationer John Westensee, der har været til konference i New Zealand, som overordnet havde et stærkt fokus på impact.

Der bliver stillet stadigt større krav til ansøgningernes kvalitet fra bevillingsgiverne, og alle ansøgere arbejder på at tune deres ansøgninger til de nye krav. I Australien er man ved at indføre kvalitetsbedømmelse af impactafsnit ligesom i England, hvor basismidlerne til forskning fordeles på baggrund af bedømmelserne. Så alle er i samme båd, fortæller John Westensee: Vi kan se, vi sidder med de samme udfordringer. Bevillingsgiverne stiller større og større krav til samfundseffekt. Det er det samme pres alle steder. På AU skal vi blive endnu skarpere på vores rolle i samfundet. Det er meget vigtigt at se på kriterierne i et call og forholde sig klart og tydeligt til dem. Det stiller både krav til rådgivere og forskere. Men det stiller også krav til undervisningen/opdragelsen af forskerne.

Impact er mere end produkter og økonomi John Westensee mener, vi bl.a. kan lære af det New Zealandske Forskningsministerium (NSSI). Deres overordnede definition af impact er: ’The direct and indirect ’influence’ of research or its effect on an individual, a community or society as a whole, including benefits to our economic, social, human and natural capital’. Med afsæt i den definition kom de i deres oplæg med bud på, hvordan man kan arbejde mere nuanceret med impactbegrebet, bl.a. ved at se på forskellige dimensioner af impact og overveje flere typer samfundsfordele:

Dimensions of impact:
• Economic
• Environmental
• Health and wellbeing
• Social.

Consider multiple types of benefits:
• Benefit across multiple sectors
• Potential to scale up to nation wide
• Job creation
• Development of clusters
• Multinational business attraction
• Diversification of the economy
• Protecting markets og New Zealands reputation
• Improved social well being
• Policy, regulatory or standards change
• Faster uptake of results
• More efficient processes
• Better use og resources.

’Oplægget var inspirerende og gav god forståelse for, at impact er meget bredere end vi ofte forstår det. Der er mange forskellige typer impact – impact er ikke bare produkter og økonomi. Samfundsvidenskaberne og humaniora har også impact. Alle har noget, der er relevant i forhold til aftagerne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på bredden i impactbegrebet i ansøgningerne’, siger vicedirektøren.

Han oplever, at AU ikke er helt gode nok til impactafsnit i EU ansøgninger. Impactdelen vægter 1/3 i bedømmelsen. Og tilbagemeldingen fra EU kommissionen er, at der i flere tilfælde ikke er god nok forståelse for det. ’Det bliver for lidt, som fx en pjece, eller for meget ’guld og grønne skove’. Men som sagt, er vi ikke de eneste, der har det problem. Vi skal bare arbejde målrettet på at blive bedre og det vil vi i Forskningsstøtteenheden understøtte’, siger John Westensee.

Internt peer-review - en vej
University of Tasmania fortalte på konferencen, hvad de gør for at forbedre kvaliteten af ansøgninger (og impactafsnit). De har udviklet et First Page Peer-Review program. Programmet ser ud til at have haft en meget positiv effekt på det interne samarbejde mellem VIP’er, når ansøgninger bliver udarbejdet, fortæller John Westensee. Han mener, at et internt peer review system kan være en god vej til at forbedre kvaliteten i ansøgninger. ’Vi er lidt i gang rundt om på universitetet. Men det vil være godt med en systematik. Her kan vi måske finde inspiration fra Tasmanien til at operationalisere det. Der er allerede nogen, som organiserer det på AU. Og Forskningsstøtteenheden vil prøve at tage den tilgang op på et af de kommende møder i Fundraiserforum.

Mange interessante præsentationer
Udover oplæg om impact, var der en række andre interessante præsentationer og posters. Fx:

Posters:
• Building bridges between researchers and research administrators
• Identifying promising researchers
• Lifting the quality of letters of support.

Præsentationer:
• La Trobe University lavede en interessant præsentation om, hvordan de går struktureret til værks ift. store ansøgninger.

• Australian National University havde en skematisk oversigt over ansøgningsforløb med en række deadlines, hvor de angiver, hvilken service forskerne får, hvis de overholder deadlines. Der var også eksempler på, hvad de gør for forskerne som gruppe.

Når præsentationer er tilgængelige på ARMS hjemmeside, laver vi et link på forsiden af FSEs hjemmeside. 

John Westensee anbefaler i øvrigt denne artikel: Measuring the Impact of Science: Beyond the Economic Dimension af Benoît Godin og Christian Doré.