LØSNINGERNE LIGGER I GRÆNSEFLADERNE MELLEM DISCIPLINERNE

Han står bag rapporten: Kortlægning af virkemidler der understøtter tværvidenskabelig forskning og innovation blandt danske råd, fonde og universiteter samt udvalgte internationale virkemidler, der er udarbejdet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Konklusionerne i rapporten peger på vilje, men også flere udfordringer i og for tværvidenskabelige forskningsprojekter ved ekstern finansiering.

David Budtz nævner Corona epidemien som eksempel på en verdensomspændende krise, som ikke kun var et monofagligt problem. ’Coronaen er et skoleeksempel på et problem, som går på tværs af discipliner. Og det gælder også klimaudfordringer og digitalisering. Der er ikke noget galt med specialistfaglighed – den er nødvendig. Men specialisterne kan ikke løse problemerne alene. Det er i grænsefladerne mellem disciplinerne, at vi kan finde løsningerne. Vi skal få specialistfaglighederne til at arbejde sammen’, siger David Budtz.

Tværvidenskab - ikke let, men nødvendigt
Tværvidenskabelig forskning er ikke altid nødvendigvis let, og slet ikke, når forskere på tværs af videnskabelige hovedområder skal arbejde sammen. David Budtz har i sin forskning undersøgt, hvordan faglig diversitet kan skabe helt nye løsninger, men også påvist, at projekter med høj diversitet skal passes og plejes af engagerede forskningsledere. Han peger på, at ledelse og organisering af tværfaglige projekter kræver nye redskaber, hvis det skal lykkes.  ’Man skal passe på de famøse ’ad on’s’, hvor man inviterer en etiker eller kommunikationsforsker til at varetage en arbejdspakke, der måske er nødvendig for at få funding, men ikke en integreret del af projektet. I stedet skal man nulstille hierarkiet og sine fordomme og acceptere, at løsninger kan opstå uventet og ved at blande viden fra forskellige discipliner, herunder human- og samfundsvidenskab. Det er måske lidt grænseoverskridende, at man skal lytte til forskere fra andre discipliner og nogle gange tilsidesætte egen faglighed. Men der skal mere risikovillighed til, for at der kan ske store gennembrud i forskning, som peger på løsninger inden for klima mm.’, siger David Budtz.

Brobyggere kan hjælpe processen frem
En væsentlig barriere mod tværvidenskab er incitamentsstrukturer og silotænkning i videnskaben. For det meste får en forsker anerkendelse ved at publicere i specialiserede fagtidsskrifter inden for sin egen disciplin – ikke ved at samarbejde på tværs. Eller sådan har det i hvert fald været i en årrække. Derfor pointerer David Budtz, at tværvidenskab kræver, at universiteter, råd og fonde støtter hele værdikæden fra projekt til implementering, publicering og evaluering. ’Man er nødt til at tænke tværvidenskab som et kollektivt ansvar mellem bevillingshaver og bevillingsgiver. Og man er ofte nødt til at supplere tværfaglige teams med brobyggere, der kan skabe overblik og binde folk sammen. Det er også en faglighed at forbinde specialister. Vi kan kalde dem brobyggere, og de er kendetegnede ved gode sociale og kommunikative kompetencer’, siger professoren.

Universiteter og bevillingsgivere har en opgave
Faglig specialisering er og har været vigtig for videnskabens fremskridt. Men bl.a. derfor er der ikke gode instruktioner til det tværvidenskabelige i fondenes programmer. ’Alle er lidt på udebane, modsat når man er monodisciplinær. I det interdisciplinære har man ikke en enkelt metode og et oplagt teoriapparat. Ansøgere står lidt på bar bund. De ved ikke rigtig, hvad de bliver bedømt på. Man er vant til at formulere sig på en måde, som fagfæller kan genkende. Det er udfordringen -også for bedømmerne’, siger David Budtz.

En hovedkonklusion i rapporten ’Kortlægning af virkemidler der understøtter tværvidenskabelig forskning og innovation’ er, at der er stor interesse og villighed til at støtte tværvidenskabelig forskning. Mange ser en stor mulighed i det. Så alle må arbejde for det: Universitetsledelser, fonde og forskere. Det mener David Budtz, de fx kan gøre på følgende måde:

Fonde og råd skal blive bedre til at kultivere det tværvidenskabelige og til at formulere deres succesbetingelser. De skal anerkende tværvidenskabelige artikler, som er publiceret i mindre ’fine’ tidsskrifter. Muligheden for at publicere den tværvidenskabelige forskning er blevet meget bedre. Men sidder du i et ansættelsespanel, så er de tidsskifter, som er tværvidenskabelige, ikke ligeså fine som de monodisciplinære.

Universitetsledelser skal skabe strukturer og miljøer, som fremmer tværvidenskabelighed, herunder ansætte brobyggere. Og de kan give ’seed money’ til ansøgningsgrupper. Ledelsen skal signalere, at de vil tværvidenskabelighed og understøtte organisationskulturen omkring det. Ellers bliver det på trods - og forskere kan ikke lide at arbejde på trods.

Forskere skal kaste sig ud i det tværvidenskabelige og tage skridtet fuldt ud, så det ikke bliver et monodisciplinært projekt, som laver ’add on’s’. Rent praktisk skal man læse fondens strategi og fondens værdisæt og gøre alt for at afklare, hvordan de tænker tværvidenskabelig forskning, hvad de vil opnå med dette kald og hvordan de bedømmer det? Og så lede efter alt det, der står mellem linjerne. Når forskningsråd og fonde giver midler, så er det også for at få noget ’return of investment’ og nogle svar på de udfordringer, verden har.

Læs rapporten: Kortlægning af virkemidler der understøtter tværvidenskabelig forskning og innovation blandt danske råd, fonde og universiteter samt udvalgte internationale virkemidler her. 
Kontakt Forskningsstøtteenheden, hvis du ønsker hjælp til et tværvidenskabeligt forskningsprojekt.