STORE, KOMPLEKSE PROBLEMER KALDER PÅ INTERDISCIPLINÆR FORSKNING

Der er et stigende ønske og også krav til interdisciplinaritet i projektansøgninger blandt eksterne bevillingsgivere både nationalt og i EU. Store, komplekse problemer kalder på kompleks forskning med flere fagligheder involveret. Professor Jesper Givskov Sørensen, Institut for Biologi, forsker i fluer til foder og fødevareproduktion og søgte DFFs tematiske midler. Han kontaktede professor Andreas Schramm, Institut fra Biologi, som kunne undersøge mikrobiologiske problemstillinger for insektproduktionen, samt professor Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP centret, Institut for Management, som kunne undersøge forbrugervinklen. De har fået 6 millioner kr. til deres forskningsprojekt.

De tematiske midler i DFF lægger op til, at projektet kan udmøntes i virkeligheden. Det er ikke nok at lave fundamental forskning. ’Det gav mening at kigge ud over den fundamentale biologi. Vi synes, at vi kunne komme et stykke af vejen, men ikke hele vejen. Der er flere led i kæden for, at det kan komme ud at virke. Og det handlede om forbrugerne.
Derfor var det oplagt at tage fat i Jessica Aschemann-Witzel fra MAPP centret’, fortæller Jesper Givskov Sørensen. Derudover er erhvervet også blevet spurgt, om de vil være med i projektet. De bliver involveret gennem workshops og målet er, at erhvervet aktivt bruger resultaterne efterfølgende.

Jessica Aschemann-Witzel oplever, at nogle forskere tror, at forbrugerne automatisk tager nye innovative løsninger til sig. Mens andre godt ved, at der er barrierer for accept, som først skal løses, og forbrugerne skal motiveres til det. Og hvad der motiverer, hvilken viden eller adfærdsændring forbrugerne har brug for mm. for at indoptage en ny innovation – her fluer i værdikæden, det undersøger Jessica Aschemann-Witzel i projektet. Hun oplever, at MAPP centrets kompetencer inden for forbrugeradfærd bliver mere og mere efterspurgt blandt bevillingsgivere. ’Social science vinklen, som fx forbrugerforståelse og markedsføring, men også fx ledelse af forandringsprocesser i takt med nye innovationer, er vigtig i den grønne omstilling. Det er ikke kun teknik. Det vil være spændende, hvis vi kan få den dialog mere i gang på tværs af fakulteterne. Vi vil gerne koble os endnu mere på det naturvidenskabelige, og jeg blev derfor meget glad for Jesper Givskov Sørensens henvendelse’, fortæller hun.

Nysgerrig på hinandens forskningstilgange
Når man laver et interdisciplinært projekt, så skal man også bruge tid på at forstå hinandens discipliner – man skal nærme sig hinandens synsfelt. Og derfor er der indlagt flere workshops for de deltagende forskere i projektet. ’Det er super spændende. Det er vigtigt, at vi forstår hinanden, og generelt synes jeg, det er vigtigt at kigge ud over sin egen forskningsdisciplin – det lærer jeg selv meget af’, siger Jessica Aschemann-Witzel.

Jessica og Jesper ser primært det fælles forskningsprojekt som lærerigt. Men rent praktisk kan det dog blive en udfordring fx at skrive en artikel sammen, da tidsskrifterne ofte er meget specifikke. ’Det ville ellers være godt, fordi det ville tvinge os til i endnu højere grad at arbejde sammen’, siger Jessica Aschemann-Witzel.

Jesper Givskov Sørensen ser frem til at komme i gang og reelt afprøve den interdisciplinære disciplin. ’Jeg er grundvidenskabelig i min tilgang. Men det er da en stor fornøjelse, når noget af det jeg laver kan bruges til noget. Der er mange eksempler på, at det giver god mening. Det er faldet meget naturligt her. Og derfor har projektet nok også fået penge. Det er inspirerende, og jeg glæder mig meget til at se, hvad vi begge kan få ud af det, slutter Jesper Givskov Sørensen.

Læs om projektet her.

Læs om MAPP centeret her.

Læs mere om tværfaglighed i Horizon Europe i månedens udgave af EUIndblik.