For at give vores u-days-gæster en god oplevelse har vi igen i år indgået en aftale om transport med Midttrafik og GoCollective. Du skal som arrangør ikke gøre noget, men du skal vide, at tilbuddene er der.
u-days gæster kan i 2025 få rabat til de gule bybusser og Letbanen i Aarhus Kommune. Med billetten til bybusserne og Letbanen kan u-days gæster køre rundt mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus for 10 kr. per dag. Rabatbilletten er et resultat af en særaftale mellem u-days og Midttrafik. Billetten kræver dokumentation for deltagelse i u-days, som fås via udays.dk.
u-days gæster kan i 2025 tage toget med rabat. Med billetten kan u-days gæster køre med alle GoCollective tog i Jylland til og fra Aarhus for 99 kr. per dag. Rabatbilletten er et resultatet af en aftale mellem GoCollective og u-days. GoCollective u-days billetten gælder tur/retur og er gyldig sammen med dokumentation for deltagelse i u-days, som fås via udays.dk.
Transportstøttekonceptet går ud på, at vi tilbyder at dække transportudgifter på op til 6.000 kr. pr. gymnasial uddannelsesinstitution, indtil transportstøtte-puljen er opbrugt, hvis de på egen hånd arrangerer bustransport til og fra u-days for hele klasser eller årgange.
Hvis man ønsker at benytte sig af transportstøttemuligheden til og fra u-days, sender man en mail til udays@au.dk. Disse informationer skal fremgå af mailen: gymnasium og antal elever. Og fordi vi ikke har uanede ressourcer til rådighed, har vi opstillet følgende kriterier til fordeling af transportstøtten: ”Først-til-mølle”, transportafstand til Aarhus samt antal deltagende elever.