Hvert år markedsfører vi u-days samlet. Det giver os en bedre mulighed for at fortælle de uddannelsessøgende om vores arrangement, når vi forener vores kræfter.
Vi ved, at et besøg på uddannelserne gør de uddannelsessøgende bedre i stand til at træffe et studievalg. Vi ønsker derfor at få så mange uddannelsessøgende som muligt til at besøge en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus. Det skal markedsføringskampagnen bidrage til.
Målgruppen er de 17-25-årige, som overvejer, hvilken uddannelse de skal søge ind på. Vi henvender os primært til unge i Jylland.
Kampagnen kører online, på ungdomsuddannelserne, i større byer i Jylland og i Aarhus midtby. Kampagnen har det største medietryk tre uger op til u-days. Markedsføringsmaterialer bliver dog distribueret på uddannelsesmesser og på ungdomsuddannelser allerede i januar.
Alt markedsføring peger ind på u-days.dk, hvor u-days besøgende kan sammensætte deres personlige program.
De videregående uddannelsesinstitutioner i Aarhus bidrager alle til kampagneudgiften efter en særlig fordelingsnøgle.
December
Januar
Februar