EDDI er blevet opdateret

Torsdag den 14. december 2017 blev EDDI opdateret  til version 1.40.6.

I den sammenhæng er funktionaliteten til publicering af studieordninger blevet opdateret, så det nu er muligt at publicere på dansk og engelsk samtidig og at lægge en studieordning til publicering på en dato i fremtiden.

Muligheden for fremtidig publicering fungerer på følgende måde:

Hvis du har valgt en anden publiceringsdato end dags dato, så vil studieordningen først være tilgængelig fra den valgte dato. Dette gælder, uanset om der er tale om en førstegangs-publicering eller en gen-publicering

Hvis du laver ændringer i studieordningen inden den fremtidige publiceringsdato, så skal du publicere studieordningen igen for at få ændringerne publiceret.

Hvis du har publiceret en studieordningen på en fremtidig dato og du publicerer studieordningen igen inden tidspunktet for den fremtidige publiceringsdato, så vil det være det senest oprettede publiceringstidspunkt, der er gældende. Dette gælder også, hvis du ved den seneste publicering har valgt "dags dato" (dvs. hvis du om mandagen i uge 7 vælger publicering 10/5 og om tirsdagen publicerer igen, men nu vælger publicering 5/5, så bliver ordningen publiceret 5/5. Hvis du derefter om onsdagen vælger publicering "dags dato", så publiceres ordningen med det samme og der sker ikke noget i maj).