Organisering og netværk

På denne side kan du læse om organiseringen bag arbejdet med AU's bæredygtighed og se, hvilke netværk AU er med i.

AU's Grønne Team

Der er nedsat et Grønt Team, som understøtter AU's Grønne Netværk samt arbejdet med Aarhus Universitets klimastrategi 2020-2025 og implementeringen af denne.

Teamet består af:

AU's Grønne Netværk

#AUGreen er en FB-gruppe for alle studerende og medarbejdere, der ønsker at være med til at fremme AU's grønne omstilling. 

Arbejdsgruppe for klimastrategi

Opgaven
En arbejdsgruppe har i perioden maj til november 2019 haft til opgave at bidrage til udarbejdelse af en bæredygtighedsstrategi (senere omdøbt til klimastrategi) for Aarhus Universitetet fra 2020 til 2025. Strategien sætter retning for universitetets arbejde med at reducere AU's udledning af CO2. Arbejdsgruppen har i arbejdet med strategien forholdt sig til bidrag fra et internt bæredygtighedsseminar (afholdt 21. marts 2019) og bidrag fra AU's grønne netværk.

Tidsplan
Strategien var i høring på universitetet primo 2020, og blev godkendt af AU’s bestyrelse 1. april 2020.

Hvem er i arbejdsgruppen?
Arbejdsgruppen bestod af otte medlemmer. Herunder fire forsker, to studerende, samt en teknisk og en administrativ medarbejdere. Forskerne er indstillet af de fire fakulteter, og de studerende er henholdsvis indstillet af Den Grønne Studenterbevægelse og Studenterrådet, De Konservative Studere og Frit Forum.

Lokale netværk på AU

  • Klimagruppen i administrationscenter Arts: Klimagruppen arbejder med lokale klimatiltag i ACA. "De lokale tiltag kan synes små, men sammen med mange andre små tiltag, skaber vi en reel forandring", står der på hjemmesiden. Og netop dette er pointen i klimagruppen - de arbejder med de lokale forhold, som de selv kan påvirke og som gør en forskel i deres dagligdag.
  • Bæredygtighedsudvalg i i Administrationscenter Nat-Tech: Udvalget arbejder for at fremme en bæredygtig omstilling og grøn adfærd blandt Administrationscenter Nat-Techs medarbejdere og afdelinger, inden for områder som fx forbrug, affald, arbejdsprocesser, forplejning og transport. Udvalget vil bl.a forsøge at inspirere og motivere den enkelte medarbejder, foreslå konkrete tiltag til ledelsen, iværksætte lokale initiativer og afholde spændende arrangementer og oplæg.
  • FB-gruppe: Bæredygtighed på DPU: Netværksgruppen er for alle studerende og ansatte på DPU, som interesserer sig for og/eller arbejder med bæredygtighed, miljø, natur og klima i et uddannelsesperspektiv.
  • Bæredygtighedsudvalget på Fysik og Astronomi: Stort og småt – alt er godt. I bæredygtighedsudvalget på Fysik og Astronomi arbejder de på at fremme den grønne omstilling i alt fra affaldssortering til genbrug og gode, grønnere vaner i hverdagen. De hjælper desuden med at implementere bæredygtige tiltag oppefra, og bærer forslag til tiltag fra medarbejdere og studerende op til AU’s grønne team.
  • GreenMBG: En gruppe ph.d.-studerende fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik har nedsat et udvalg – greenMBG – der har til formål at gøre instituttet endnu grønnere. Læs mere.

Eksterne netværk AU deltager i

Aarhus Universitet er med i følgende netværk:

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at sende en mail til greenteam@au.dk eller tage fat i en af os: