Kommende bæredygtige løsninger i driften

Nedenfor kan du læse om nogle af de bæredygtige løsninger, som er på vej til universitetet.


  • Fælles affaldssortering på AU
    I visse bygningsområder, samt ved storkøkkener og kantiner på AU, sorterer man i dag sit affald som i almindelige husholdninger (dvs. i flere fraktioner). Denne sortering skal nu også udbredes til de resterende bygninger i universitetets tekøkkener, studieområder, spiseområder ved kantiner samt i områderne uden for auditorierne. Når affaldet er sorteret vil det efterfølgende blive afhentet og kørt til genbrug på modtagerstationer eller sendt til forbrænding. Den nye affaldsløsning forventes implementeret i løbet af 2023, når det er afklaret hvor mange fraktioner affaldet skal sorteres i for at kunne behandles/genbruges på modtagerstationerne.
  • El-ladestandere på campus til medarbejdere og gæster
    Det afdækkes, om det er muligt at etablere el-ladestandere på AU's p-pladser til gavn for AU's medarbejdere og gæster.
  • Flere forsøgsområder med biodiversitet i Universitetsparken
    Der er på nuværende tidspunkt udlagt enkelte områder til biodiversitet på AU. I 2022 og frem får disse områder følgeskab af en række nye forsøgsarealer, som skal bidrage til universitetets bæredygtige udvikling.
  • Solceller på bygningernes tage
    Det undersøges, om det er muligt at opsætte solceller på udvalgte tage på AU. Dele af projektet foregår i living lab samarbejde med forskere fra TECH og BSS, som kigger på muligheden for at sælge andele af solcellerne til interesserede medarbejdere.
  • Klimavenlig indkøbsadfærd fremmes
    Nye procedurer og aftaler er under udarbejdelse. Målet er at fremme en mere klimavenlig indkøbsadfærd.
  • Træningsforløb for ansatt
    En projektbeskrivelse er under udarbejdelse og skal afdække muligheder for at oprette et AU CliMATE træningsforløb i regi af AU Green Netværket. Træningsforløbet skal give medarbejdere og studerende mere viden om klimaområdet, og om hvordan man som individ kan bidrage til den grønne omstilling på arbejdspladsen.