Forsøgsområder i Universitetsparken
Der er udpeget fire forsøgsområder, som kan bidrage til yderligere biodiversitetsområder i Universitetsparken.
1: Engbeplantning bag tjørnehækken
Bag tjørnehækken langs Ny Munkegade og Langelandsgade er der sået frø til engbevoksning i varierende højder. De forskellige plantetyper skal tjene som levested for forskellige typer af insekter. Engarealerne vedligeholdes med mosaikklipning, også kaldet ”fuldemandsslåning”, hvilket betyder, at græsser og urter hen over vinteren står i varierende højder til bedst mulig gavn for insekterne.
Selve hækken er af tjørn, som er en hjemmehørende art, der tiltrækker mange insekter, og hækken bliver klippet med hensyntagen til blomstringen.
I den sydligste del af arealet findes ”Fuldt flor” – et biodiversitetsområde, som bruges til forsøg og passes af studerende fra Institut for Biologi.
2: Græs- og engarealer i afskærmede gårdrum
Der er udlagt engarealer i midten af gårdrummene mellem busketterne og bygningerne ved Institut for Fysik (bygningskompleks 1520) og Institut for Biologi (bygningskompleks 1350), som er afskærmede fra den centrale del af Universitetsparken.
På engarealerne vil der blive placeret enkelte egetræsstammer, som både kan bruges til ophold, og som samtidigt tjener som levested for mange insekter. Enkelte bunker af natursten kan desuden medvirke til et mikroklima for andre insekttyper.
I områdets brede hækbeplantning med Sargentsæble-buske af japansk afstamning, som er anlagt i 1980’erne, vil der blive indledt forsøg med udskiftning til hjemmehørende buskarter. Endvidere vil smågrene og kvas i mindre omfang blive lagt ud i bunden af busketterne, hvor de sammen med spredte bladbunker vil skabe gode levesteder for insekter.
3: Græs- og engarealer ved Vennelyst Boulevard
Græsset får lov til at gro sig højt på hjørnet ved Tandlægeskolen ud mod Høegh-Guldbergs Gade, mens der ved græsarealerne på hjørnet af Nørrebrogade er udsået frøblandinger til engbevoksning i lav og varierende højde. De forskellige frøblandinger vil gradvist blande sig imellem hinanden og et artsrigt og mere naturnært plantesamfund vil opstå – til gavn for dyr og insekter.
4: Græssletter og beplantning ved søen
På græsarealerne på de mere skrående områder i Universitetsparken undersøges det, om der, ved lokal udskiftning eller spredt udsåning, kan introduceres flere lave rosetplanter. Det er hensigten, at rosetplanterne skal blande sig i græsset uden at det samlede indtryk ændres. Der bliver desuden lavet forsøg med græsklipningen, så græsserne for lov til at vokse sig lidt højere under nogle af egetræerne.
I området nær bækkens udløb i søerne, ses i dag bevoksninger med ikke hjemmehørende og invasive arter, som Kornel, Snebær og Rød hestehov. Disse vil gennem de kommende sæsoner blive bekæmpet og udskiftet med hjemmehørende arter.