Mød Erhversudvalget: Niels Mejlgaard, prodekan på Aarhus BSS

Erhverv og Innovation har sendt en stafet rundt til medlemmerne af AU's Erhvervsudvalg for at blive klogere på deres arbejde og visioner for universitetets erhvervssatsning. Den første i rækken er Niels Mejlgaard.

Niels Mejlgaard, Aarhus BSS

Hvorfor skal Aarhus Universitet satse på erhvervssamarbejde og innovation?

Det er vigtigt, at universitetet bidrager aktivt til samfundet, og det ansvar løfter vi på mange forskellige måder. Vi medvirker til at kvalificere den offentlige debat gennem god og vedkommende forskningsformidling. Vi stiller forskningsbaseret viden og rådgivning til rådighed for myndigheder og politikere, så der kan træffes oplyste, kloge beslutninger om klima, sundhed, fødevarer osv. Og vi samarbejder med private og offentlige virksomheder, så forskning bliver bragt sammen med praksis til gensidig nytte.

Et tæt samarbejde med erhvervslivet er en vigtig del af paletten, bl.a. for at sikre gode forbindelser til relevante jobmarkeder for universitetets kandidater. I det store billede er universitets væsentligste bidrag til samfundet nok netop dygtige kandidater, som med afsæt i forskningsbaserede uddannelser af høj kvalitet kan bidrage til udvikling og innovation i virksomhederne.

Hvad ser du som Erhvervsudvalgets vigtigste opgave?

Jeg synes, at Erhvervsudvalget skal medvirke til at sætte retning og prioritere. Der er et stigende engagement i eksterne samarbejder på tværs af universitetet, og det er positivt. Men det forudsætter samtidig en vis koordinering af indsatsen og en vilje til at prioritere mellem vigtige og mindre vigtige indsatser.

På samme måde, som vi insisterer på kvalitet i universitetets traditionelle kerneopgaver, forskning og uddannelse, bør vi også stille krav om høj kvalitet i de aktiviteter, der drejer sig om vidensdeling, samarbejde og omverdensrelationer. Hvad fungerer godt? Hvornår er udbyttet højt for både universitetet og virksomheden? Jeg tror, at Erhvervsudvalget skal have antennerne ude og opsamle viden fra de forskere og samarbejdspartnere, som har erfaringerne. Det kan danne baggrund for en vanskelig, men nødvendig, prioritering af de erhvervsrettede aktiviteter.

Hvilke dagsordener kan dit fakultet især bidrage til og få gavn af? 

Aarhus BSS har en lang tradition for tæt samarbejde med erhvervslivet, f.eks. gennem karrierepartnerskaber, alumnenetværk, specialesamarbejder, projektorienterede forløb og efter- og videreuddannelse.

Ved Institut for Forretningsudvikling og Teknologi er der særligt attraktive muligheder for studenteriværksætteri i regi af Business Factory. Ved andre af fakultetets institutter og tværfaglige forskningscentre er der tæt forbindelse til praksis gennem samarbejdsrelationer med kommuner og offentlige institutioner. Det afgørende er, at der er tæt kobling mellem forskning, forskningsbaseret uddannelse og de eksterne samarbejder.

Et godt eksempel er kandidatuddannelsen i Commercial and Retail Management, hvor en række centrale virksomheder inden for retail-branchen var med til at etablere uddannelsen og nu spiller en aktiv rolle i uddannelsesforløbet gennem gæsteforelæsninger og projektorienterede forløb, ligesom de stiller et større antal relevante studiejob til rådighed for de studerende. Samarbejdet har ligeledes muliggjort rekruttering af stærke forskningskapaciteter til feltet. Erfaringer fra denne form for erhvervssamarbejde er noget, som vi mener kan have bredere relevans.

Hvad er dine visioner for AU’s arbejde med erhvervssatsningen de kommende år?

Det er i både universitetets og samfundets interesse, at AU er ambitiøs omkring eksternt samarbejde. Der skal være plads til at eksperimentere med forskellige formater, men jeg håber, at vi i de kommende år udvikler et skarpt blik for, hvilke erhvervsrettede aktiviteter og samarbejdsfelter som er særligt værdiskabende for alle parter.