Fra forskning til forandring

Universiteterne har brug for klare innovationsrammer, når de udnævnes til Danmarks problemknusere, lyder det i en analyse fra tænketanken DEA. Innovationsledelsen ved DTU og Aarhus Universitet bakker op.

I et debatindlæg i Altinget sætter Marianne Thellersen, koncerndirektør ved DTU, og Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet, skarpt fokus på universiteternes afgørende rolle som drivkraft for samfundsforandring.

Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab ved DTU
Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet

Bragt i Altinget 15/11/23


I 00'erne var mantraet klart: 'Fra forskning til faktura.' Universiteterne skulle omsætte viden til værdi for erhvervslivet.

Men i dag, hvor verden står over for komplekse udfordringer som krig, klimaforandringer og teknologisk omvæltning, er det ikke nok. Verden ønsker mere end fakturaer fra universiteterne.

Spørgsmålet er, hvor langt universiteternes ansvar som katalysator for samfundets forvandling skal strække sig. Og hvorvidt universiteterne har de rigtige rammer til at løfte opgaven.

De emner tager tænketanken DEA op i analysen, "Fra Forskning til Forandring", der sættes til debat den 17. november ved et arrangement hos Kosmopol i København.

Her ser DEA på, hvordan politikere og beslutningstagere i stigende grad ser universiteterne som nøglen til et nyt Danmark. Og spørger, om universiteterne kan leve op til forventningerne.

Set fra DTU og Aarhus Universitet er svaret på spørgsmålet; ja - men det kræver en ny tilgang til innovation på universiteterne.

Entreprenante akademikere
Besøger du et dansk universitet i dag, vil du mange steder opleve fysiske iværksætterhubs, hvor forskere og studerende, tændt af iværksætteri, samles for at realisere deres forretningsideer.

Med hjælp fra professionelle forretningsrådgivere, rekrutteret fra erhvervslivet, skabte det alene sidste år 1000 nye virksomheder i det akademiske miljø.

Erhvervslivet og forskerverdenen smelter sammen som aldrig før, og det sætter turbo på innovationsfronten. Forskningsstøttende fonde åbner dørene for samarbejde med virksomheder, hvilket skaber incitament for universiteterne til at tænke kommercielt i deres forskning.

Sidste år var der mindst 2500 virksomheder og organisationer, der indgik konkrete partnerskaber med de danske universiteter.

Men det er kun begyndelsen. For som DEA understreger i sin analyse, begynder forventningerne til universiteterne, ”at danne konturerne af nye politiske vilkår for at bringe forskningens værdi ud i samfundet – herunder gennem universiteternes innovationsindsats”.

Søjler og broer
Fokus kan altså ikke længere hvile på ”overførsel af teknologi og viden mellem et universitet og en virksomhed”, hvis vi fortsat skal bidrage til mærkbar udvikling og forandring. 

Reel forandring kræver tålmodighed, vedholdenhed og omfattende samarbejde. Og det kan ikke alene løses gennem antallet af iværksættervirksomheder, der springer ud af universitetet, eller antallet af forskningssamarbejder, som sektoren måles og vejes på i dag.

Selvsagt spiller universiteterne en rolle i at modne og drive forskningsbaserede løsninger, ligesom vi leverer fremragende myndighedsbetjening og på mange andre måder bidrager til samfundet.

Men for at løsningerne kan gøre en reel forskel, afhænger det af faktorer uden for universiteternes kontrol, såsom efterspørgsel fra erhvervslivet, forbrugermønstre, tilgængelighed af kapital, politisk støtte og samarbejde med relevante interessenter.

Det er ikke nok at levere ufærdige søjler til mulige løsninger og håbe, at nogen vil bygge broer med dem.

Som DEA skriver, fanger de årlige statistikker over universiteternes kommercielle aktiviteter kun ”en del af forskernes samspil med det omkringliggende samfund”, men overser impacten i grænselandet og uden for de eksisterende målestokke.

Derfor er det ekstra glædeligt, at innovationsindsatsen på universiteterne nu er blevet en del af udmøntningen af forskningsreserven, herunder etablering af bedre impact data og støtte til at bygge bro mellem forskning og konkrete løsninger på aktuelle samfundsudfordringer.

Næste skridt
Midlerne fra forskningsreserven udgør det første, vigtigt skridt. Det næste må gå i retning af at udforme:

  • En tydelig politisk ramme for universiteternes innovationsmission.
  • En systematisk belønning af forskernes innovationsarbejde
  • En sikring af midler til universiteternes innovationssatsning, der ikke går ud over den excellente forskning, der er grundlaget for universitetets mulighed for at skabe forandring

Som DEA pointerer i sin analyse, så ”understreger udviklingen i universiteternes innovationsindsats behovet for at genbesøge de mål, vi fastsætter for indsatsen”.
Fordi de  betyder noget, ”da de sætter en retning for de aktiviteter, som igangsættes, og bidrager til at sikre, at disse aktiviteter prioriteres på universiteterne”.

Det er en opgave for det politiske system, det er en opgave for de involverede ministerier og det er en opgave for de danske universiteter.

Den gode nyhed er, at det er en opgave, vi påtager os med glæde – og er i fuld gang med.