Mens jeg stadig skrev mit speciale søgte jeg, som mange andre, arbejde i forskellige sammenhænge. På et tidspunkt sendte jeg en ansøgning afsted på en stilling som daglig leder i en kommune i Nordsjælland. Jeg blev indkaldt til samtale, men fik ikke jobbet. At jeg overhovedet fik samtalen fortalte mig, at jeg måtte have et eller andet i ærmet, som kommunerne evt. kunne være interesseret i.
Jeg justerede min ansøgning en smule og søgte en anden tilsvarende stilling og fik den.
I min ansøgningsproces fandt jeg ud af, at mange kommunale arbejdsgivere har et begrænset eller diffust forhold til de pædagogiske kandidater. Det betyder altså, at man selv skal være kreativ og sælge et produkt.
Mit anliggende er, at insistere på de pædagogiske kandidaters relevans i de forskellige stillinger, men også at være realistisk . Ikke alle kan være konsulenter, så hvad så? Ikke alle kan være (eller bør være) ledere, men hvilke retninger kan jeg så gå i?