Med over 20 års undervisning af lærerstuderende, samarbejde med kommuner, efteruddannelse af lærere og forskning i et ømtåligt emne med stor politisk bevågenhed, vil jeg vove at give et bud på, hvad der gør det så vanskeligt at rumme elever med dansk som andetsprog, og et forskningsmæssigt belæg for hvad det kræver af skolen at rumme alle, også dem med dansk som andetsprog.
Viden om:
Få øjnene op for, at din uddannelse kan være første skridt ind i en verden af didaktik, som mange uddannelsesinstitutioner, fra grundskoler til højskoler og voksenuddannelser har brug for dygtige folk til. Didaktik er læren om at formidle eller lære andre noget.
Mine eksempler vil være fra hhv. dansk som andetsprog og fransk.
Didaktik er sjældent brugbart uden et fag at koble det på. De studerende får viden om hvad didaktik er for en størrelse og billeder på, hvordan man kobler didaktik og fag, hvad enten det er et sprogfag, litteratur, historie, religion mm. Jeg kan give mange eksempler på, hvordan didaktisk viden og universitetets fag er gode kombinationer i et fremtidigt job. Vi ved, at det kan være svært, mens man er studerende på et humanistisk studium at se jobmuligheder for sig, men har man den mindste smule lyst til at formidle sin viden til andre, er didaktik både helt nødvendigt og superspændende!