Campus 2.0 i arbejdstøjet
Med udgangspunkt i de mange input fra efterårets høringsproces, vedtog AU’s bestyrelse i februar den endelige masterplan for AU’s fysiske udvikling, herunder for den nye universitetsby. Der er derfor nu sat gang i en række processer for fakulteternes flytteforberedelser. Aarhus BSS forventes at flytte ind i Universitetsbyen i starten af 2025.
Nu starter arbejdet med at få afklaret de konkrete behov i den nye universitetsby helt ned på lokaleniveau. Afklaringen af Aarhus BSS’ behov skal være på plads allerede umiddelbart før sommerferien, og der er netop blevet afholdt opstartsmøder med deltagelse af AU Økonomi og Bygninger, FEAS, Rambøll, TRANSFORM og projektdeltagere fra fakultetet.
Afklaringen af fakultetets behov tager afsæt i de mange værdifulde input, som fakultetet modtog i forbindelse med efterårets høring, kombineret med analyser af eksisterende og kommende behov ift. kontorer, auditorier, undervisningslokaler, studiemiljøområder, lokaler til konferencer og arrangementer, bibliotek, spisesteder mv. Medarbejdere og studerende vil løbende blive inddrage i forårets proces.
Efter sommerferien og frem mod november vil der blive udarbejdet mere tekniske beskrivelser af behovene helt ned på lokaleniveau. Herefter gennemføres et udbud som en totalentreprise, hvilket indebærer, at der frem mod efteråret 2020 vil køre en forhandlingsrunde med de entreprenører, som vælger at byde ind på opgaven.
Gennem hele processen og frem til flytningen vil relevante fora og institutterne blive holdt løbende orienteret. Der vil desuden blive kommunikeret om processen på fakultetets Campus 2.0-hjemmeside.
Har du spørgsmål om Campus 2.0 kontakt:
Projektleder Anja Zimmerdahl
azh@au.dk
Mobil: +4528992114
Læs mere:
- Aarhus BSS har samlet al information om Campus 2.0-processen på fakultetets hjemmeside
- Besøg også AU's hjemmeside, hvis du vil vide mere om Campus 2.0.