Ole Rømer Observatoriet

Nu får I mulighed for at besøge Ole Rømer Observatoriet og se nattehimlen over Aarhus.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 7. februar 2024,  kl. 19:00 - 20:30

Det nyrenoverede Ole Rømer Observatorium med Danmarks største fungerende teleskop. Her kan du få et kig til fjerne stjerner og planeter i observatoriets teleskop eller høre om astronomi i den 112 år gamle bygning – alt efter vejret. 

Gennem observatoriets teleskop kan vi få et kig på årstidens stjernehimmel med de stjerner og planeter, som vi kan se på aftenen for forevisningen. Måske ser vi nærmere på Månens kratere, zoomer ind på Saturns ringe, spotter en fjern galakse, eller går udenfor for at se nærmere på et stjernebillede.

Forevisninger gennemføres uanset vejret. Hvis skyer dækker for stjernehimlen og i den periode, hvor der ikke er teleskop, vil vi i stedet gå på opdagelse sammen i observatoriets kringelkroge og fortælle astronomi-historier om liv i Universet, aktuelle rumrejser eller observatoriets historie, mens vi viser flotte billeder fra de store rumteleskoper.

Medbring gerne astronomispørgsmål til foreviseren og varmt tøj - det er ikke sjovt at kigge stjerner, hvis man fryser. Der vil være mulighed for at købe kaffe, te eller kakao, men mad skal blive hjemme.

 

Vi mødes på Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C gerne lidt før kl. 19.00, hvor rundvisningen starter.