Bedre organisering og mere support = flere eksterne midler
ARTS har siden 2011 forøget deres eksterne finansiering væsentligt. Det er bl.a. sket gennem en ny organisering af forskningen og ansættelse af forskningskonsulenter. Udover flere midler til fakultetet, har det også givet en større åbenhed og bedre processer på institutterne samt mange unge forskertalenter, fortæller Anne Marie Pahuus, prodekan for forskning ved ARTS.
Udveksling af ideer
Hvis ikke der skulle fyres medarbejdere på ARTS pga. et fastsat lavere studenteroptag, så skulle der flere eksterne midler i kassen. Derfor har ARTS siden 2011/12 arbejdet med reorganisering af forskningen, som en vej til at styrke den eksterne finansiering. Stort set alle er med i et forskningsprogram, som er temabaseret. Det betyder mere dialog mellem forskerne og flere samarbejder. ’Man kan prøve sine ideer af i forskningsprogrammet og få feedback. Det er også vigtigt for de unge forskere, som godt kan lide at arbejde i teams’, siger Anne Marie Pahuus. Hun fortæller videre, at ekstern finansiering er et parameter ved nyansættelser:
’Dem, vi ansætter, skal have tanker om, hvor de vil søge. Og vi har startpakker til dem, som ikke kender systemet så godt. Sidst men ikke mindst træder vi til med lidt medfinansiering’.
Kvalitetssikring
Konkurrencen om de eksterne midler er hård, så ARTS arbejder på forskellige måder med at sikre kvaliteten af ansøgningerne. Der er internt peer review i forskellige formater på alle institutterne, emeritus forskerne hjælper yngre forskere, og der er support fra både lokale forskningskonsulenter og Forskningsstøtteenhedens forskningsrådgivere.
’Vi har bredt dialogen og informationerne ud. Rækken af fonde er udvidet betydeligt, men vi vil gerne have endnu flere EU-midler, og i det arbejde inddrager vi de forskere og samarbejdspartnere, som har ’knækket’ nøden i forhold til EU’, siger Anne Marie Pahuus.
Hun fortæller endvidere, at de ikke har udvælgelsesprocesser på ARTS i forhold til, hvem der skal søge hvad, og hvem, som kan få hjælp i ansøgningsprocessen – kun til Veluxfonden. Men folk får at vide, hvis de ikke er klar. ’Der er sat tidsfrister, hvis forskerne skal have hjælp. Og det er en måde at prioritere på. Jeg hører, at folk er glade for den støtte, de får af forskningskonsulenter og forskningsrådgivere fra FSE. Det er godt med et medtænkende blik’, siger prodekanen.
Kønsbalance
Både på AU og i fondene er der fokus på en vis kønsbalance både blandt ansøgere og i forskningsfokus. Og det er et emne, som ligger Anne Marie Pahuus på sinde. ’Vi har fået ros fra FKK på det arbejde, vi har gjort for kønsbalancen, hvilket jo også er et parameter i mange fonde og i EU. Så vi har hele tiden øje for det, og jeg insisterer på, at vi kigger ud over AU i rekruttering, og at vi slår ph.d. stipendiater op. Ellers går Rip, Rap og Rup effekten i gang – og det er ikke altid, at det styrker kønsbalancen. Det har bl.a. resulteret i bedre kønsbalance ved ekstern finansiering’, slutter prodekanen.
Kontakt Forskningsstøtteenheden, hvis du ønsker sparring på forskningsstrategi og-organisering.