Hændelser, som kunne være blevet til arbejdsulykker, men hvor der ikke skete personskade, kaldes nærved ulykker/tilløb til arbejdsulykker. Disse ulykker skal registreres lokalt for at reducere risikoen for en gentagelse af hændelsen.
I skemaet ”Nærved ulykke” udfylder personen, som oplevede nærved ulykken personoplysningerne, ulykkessted, tidspunkt og beskrivelsen af hændelsesforløbet.
Skemaet afleveres herefter til arbejdsmiljøgruppen, der følger op på nærved ulykken - og udfylder resten af skemaet. Arbejdsmiljøgruppen sender herefter en kopi af det udfyldte skema til LAMU.