Alle AU ansatte har nu adgang til det internationale, Bruxelles-baserede medie og netværk Science|Business
Aarhus Universitet har for nylig tilsluttet sig det internationale netværk Science|Business, Europas førende medievirksomhed med speciale i F&I-politik. Det Bruxelles-baserede netværk samler mere end 70 partnere fra industri, forskning og politik med det formål at drive innovation fremad.

I Danmark bliver AU det første universitet til at melde sig ind, mens f.eks. Novo Nordisk allerede er medlem på virksomhedssiden.
Medlemskabet omfatter en række ydelser til AU-ansatte og studerende, herunder adgang til et indholdsrigt nyhedsbrev for interesserede i EU- og internationale forskningsstøttemuligheder, en jobportal, forskellige arrangementer (både online og fysisk) og mulighed for at publicere AU-nyheder i et internationalt netværk.
Tilmelding sker på hjemmesiden og du skal blot bruge din AU mail. Læs mere om netværket og tilmeld dig her. The Network | Science|Business (sciencebusiness.net)
Hvis du har spørgsmål ang. netværket, events mv., så kan du kontakte AU’s koordinator Kirstine Abild.