Anbefalinger for kritisk forskning i EU - konkurrence og sikkerhed
Forskningen bliver også påvirket af verdens konflikter – og derfor har EU givet en række anbefalinger, som gælder for kritisk vigtig forskning. Det er forskning, som kan påvirke EU’s konkurrenceevne eller sikkerhed. EU har identificeret de forskningsområder, som er kritiske i deres optik.
Forskningsdatakontoret på AU er ved at afdække omfanget af den kritiske forskning på AU i samarbejde med institutterne, fortæller rådgiver i Forskningsdatakontoret John Westensee.
Dette sker for at leve op til EU’s krav, men også fordi resultatet af kortlægningen er et vigtigt værktøj i forhold til de tiltag AU også arbejder med på baggrund af regeringens URIS-retningslinjer.
Sidste efterår besøgte han AUs 32 institutter for at kortlægge omfanget af dual use eksportkontrolleret forskning – og her kiggede han bl.a. på bibliometrien og samarbejdsmønstre. Efter besøgsrunden blev institutterne opdelt i 4 kategorier i forhold til, hvor meget kritisk forskning, der kan forventes at være en del af porteføljen. John Westensee fortæller, at der er syv institutter, som ser ud til at have særligt meget kritisk forskning. Kortlægningen foregår indtil årsskiftet.
Forskningen skal styrke EU’s position
Den kritiske forskning er som sagt til dels den forskning, der påvirker EU’s sikkerhed, men set i EU-perspektiv endnu vigtigere den forskning, der påvirker EU’s konkurrenceevne. Bl.a. fordi den har tendens mod nybrud. EU ønsker forskning, som kan hjælpe med at styrke konkurrenceevnen og som kan være med til at løse de store samfunds- og verdensudfordringer - bl.a. sikkerhed og klima. Temaer, som Mario Draghi også peger på i sin rapport og også bliver omtalt i Competitiveness compas rapporten. Derfor skal den kritiske forskning beskyttes. Det påvirker også udformningen af de nye EU-programmer, mener John Westensee, som tror, at der vil blive spurgt meget til sikkerhed fremover – og dermed bliver det et ansøgningsparameter. Det er særligt de involverede forskere, deres samarbejdspartnere og deling af data, som man skal være opmærksom på ved kritisk forskning.
Sikkerhedsspørgsmålet i kritisk forskning er vigtigt, men fra AU’s side er der fokus på ikke at overimplementere, men leve op til Kommissionens anbefalinger. Det skal være så åbent som muligt og så lukket som nødvendigt.
Hvad gør man - analyse og tjek
Forskningsdatakontoret har lavet et skema med en række spørgsmål angående forskningen, som institutterne besvarer og på den baggrund analyserer man, hvilke forholdsregler der er behov for. Skal samarbejdspartnere baggrundstjekkes og godkendes, så har AU en baggrundsscreeningsenhed i Nat Tech HR . Baggrundstjek bliver på nuværende tidspunkt lavet på statsborgere fra de såkaldte kritiske lande udpeget af PET – IRAN, Kina og Rusland. Hvis man bedriver kritisk forskning udvides omfanget af screeninger. Så skal forskere og institutioner fra lande uden for EU eller de lande, som ikke allerede er godkendte samarbejdspartnere, baggrundstjekkes fra 1. januar 2026.
John Westensee understreger, at langt det meste forskning på AU ikke vil blive defineret som kritisk. Det vil særligt være på det tekniske og naturvidenskabelige område, at man finder kritisk forskning iht. EU’s definition. Men for alle forskere gælder det, at være opmærksom på, hvem man indleder et samarbejde med og selvfølgelig følge PETs anbefalinger om baggrundstjek, når det er nødvendigt. ’Det er en målrettet indsats, som er differentieret i forhold til indholdet i forskningen. Vi skal sikre os, at dem der skal passe på, gør det, og at andre forskere ikke bliver belastet uden grund’, siger John Westensee.
Forskningsdatakontoret er altid klar til at besvare spørgsmål ang. kritisk forskning. Og i løbet af efteråret, vil en ny hjemmeside ang. emnet blive offentliggjort sammen med en generel information om emnet
Læs desuden mere her. Sikkerhed i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS) på AU