Draghi rapporten kridter banen op for EU – og det næste rammeprogram for R&I

’Mario Draghi tegner et klart billede af, at vi i EU er nødt til at fokusere skarpere og nøje udvælge indsatsområder, som vi vil investere mere - og mere målrettet - i. EU’s konkurrenceevne er ifølge Draghi så udfordret, at hvis vi fortsætter som hidtil, så bliver det på bekostning af EU-landenes velfærd, vores miljø eller vores sikkerhed’, siger Josephine.

Fast track!
Draghi peger på mange problemstillinger, understøttet af solide data, ikke mindst at vi i Europa har fantastiske forskere og vidensinstitutioner, men får for lidt ud af den viden, de skaber, bl.a. fordi vi har problemer med linket fra vidensinstitutioner til erhvervsliv. Han peger samtidig på, at investeringsniveauet for  forskning og innovation i Europa er alt for lavt i forhold til ikke mindst USA's. Medmindre EU kan øge sit budget meget betydeligt, skal der prioriteres i – vælges til og fra – hvilke forskningsemner EU kan investere i. Og Draghi lægger ikke skjul på, at det er teknologisk innovation, der skal drive fremtidens konkurrenceevne.

Samtidig skal det hele gå hurtigt! EU’s største konkurrenter er Kina og USA. I Kina kan strategiske beslutninger træffes og implementeres ekstremt hurtigt pga. det politiske system, og begge steder uden de samme juridiske rammer for fx statsstøtte og sikkerhed. Men hvad gør man, når man i EU har tradition for og sætter pris på demokrati, fair konkurrencevilkår og involverende beslutningsprocesser – og når 27 medlemslande og et Europa-Parlament skal blive enige om indsatser og programmer? Josephine kan nikke til Draghis pointer, men ser samtidig en stor og svær udfordring i ønsket om øget tempo og en ny måde at træffe mere langtidsholdbare beslutninger på i EU: ’Spørgsmålet er jo, om vi kan justere fundamentalt på de Traktat-fæstede paradigmer og processer, som er hele EU’s fundament, uden at vi risikerer et fundamentalt brud på de værdier, vi fortsat ønsker skal kendetegne os?’

Hverken Enrico Letta eller Mario Draghi kommer med opskriften – men det er ifølge Josephine tydeligt, at EU-Kommissionen har prøvet at give det et skud med juli-pakken af forslag til næste programperiode, inkl. et FP10 tæt koblet til en ny stor EU Konkurrenceevnefond.  Det er ikke tilfældigt - og er et klart signal til forskningen.

Innovation, fokus, og impact
I Draghi rapporten er ’innovation’ et nøgleord, mens referencerne til ’forskning’ er mere begrænsede. Om det skyldes, at Draghi måske anser innovation som et slags synonym for strategisk, målrettet forskning er uvist, siger Josephine, men det er klart dét, som Draghi har mest at sige om: Der skal skabes meget bedre innovationsøkosystemer, så forskningen kan koble sig bedre og hurtigere til industri og virksomheder, og i sidste ende få flere konkurrencedygtige produkter og ydelser. EU skal tænke i færre, men større og fælles innovationsprojekter inden for de teknologiske og digitale områder. Og vi skal give EU’s virksomheder billig adgang til fælles, teknologiske infrastrukturer, der er en forudsætning for deres innovation. Som Josephine ser det, er Draghis nøglebudskab, at EU landene skal begynde at tænke mere som en, stor helhed, hvor alle ikke nødvendigvis skal have det samme retur, som de putter i det fælles EU-budget. Men hvor vi kan sørge for, at vi som én enhed besidder netop de strategiske kapaciteter, vi skal bruge i fællesskab.

Hun peger på, at Draghis rapport på den måde ligger i fin forlængelse af Lettas, der anbefaler et stærkere europæisk forsknings- og teknologisamarbejde, som sikrer, at europæiske virksomheder får langt bedre mulighed for at udnytte EU’s enorme reserve af viden, kloge hoveder og iværksættere. Ifølge Letta har EU’s indre marked hårdt brug for en ’femte frihed’ for forskning og innovation – der kan supplere Traktatens fire nuværende friheder for varer, tjenester, kapital og personer. For forskning og innovation er en forudsætning for en fremtid, vi kan leve med.

Udover at de to rapporter i sig selv er læseværdige, mener Josephine, at forskere og rådgivere på universiterne vil have gavn af at læse dem, da de giver en forståelse for det tankesæt og de visioner/ønsker, man i EU har for og til forskningen. Det er narrativer, som forslagene til FP10 og Konkurrenceevnefonden er formuleret som svar på – og det er den dagsorden, man på et metaniveau i ansøgninger, må forholde sig til, allerede nu. Ligesom ’gender’ spørgsmålet på et tidspunkt blev særlig vigtigt at adressere, så er det nu EU’s udfordringer med sin konkurrenceevne, der er vigtige at adressere – mere eller mindre direkte. Gode impactafsnit er altid et ’must’, men bliver måske mere og mere væsentlige, når EU skal fokusere sine investeringer. ’Forskning i sig selv har altid været vigtigt i EU-butikken, og rammeprogrammerne har forsøgt at nå hele vejen rundt. Men vi ser måske ind i en fremtid, hvor de politiske ledere i EU vil skulle fokusere mere entydigt på, hvad det er, man putter penge i rent forskningsmæssigt. ”Hvad er der i mit forskningsprojekt for Europa?” Det tror jeg, er vigtigt at have i mente, når man søger EU-midler. Og det er vi heldigvis normalt ret gode til allerede’, siger Josephine Them Parnas.

Nyttige links:

Draghi rapport – introduktion og download mulighed.

Introduktion til Draghi rapporten.

Letta rapporten.

Introduktion til Letta rapporten.

Forslag til budget, FP10 og konkurrenceevnefond (juli 2025): EU budget 2028-2034