Endnu mere forskning skal omsættes til innovation

’De danske politikere forventer naturligvis af forskningsinstitutionerne, at vi bringer vores viden ud; og forskningsbaseret viden er også meget efterspurgt af de virksomheder og institutioner, som Aarhus Universitet arbejder sammen med. Derfor er det vigtigt og helt nødvendigt, at universiteternes viden kommer ud og leve’, mener dekan på Faculty of ARTS Maja Horst. 

Fokus på at bringe innovation og viden fra universiteterne er ikke kun et dansk fænomen. Der forventes også at blive et stærkt fokus på innovation i EU's næste rammeprogram (FP10), herunder et forslag om en Europæisk Konkurrenceevnefond.

’Det er mit indtryk, at alle forskere gerne vil gøre en forskel med deres forskning. De danske universiteter har fået penge til at styrke de organisatoriske strukturer, der skal til for at understøtte udviklingen, og der er også givet midler til at skubbe på de nødvendige kulturforandringer, så flere og flere forskningsresultater kan blive omsat til innovationer ’, siger Maja Horst.

Bredt innovationsbegreb
AU’s strategi for innovation bygger på et bredt innovationsbegreb, hvor mange forskellige former og modeller er i spil. ’Innovation skal ikke bare forstås som patenter og spin-out-virksomheder, det er også at tænke nye processer, som ændrer den nuværende praksis, eller det kan være nye former for kommercialisering af kendte produkter eller services. Dybest set er innovation jo alt det, der gør en forskel i samfundet og gør verden til et bedre sted’, siger Maja Horst. 

’Innovation udspringer der, hvor forskeren begynder at tænke over, hvordan den viden, hun skaber, kan resultere i en forandring. Der er et hav af problemstillinger i samfundet, som kalder på nytænkning, og tager forskningen sit afsæt der, er man allerede i gang med at skabe innovation', siger dekanen. 

Hvad kræver et godt innovationsmiljø? 
Før årtusindskiftet var der på universiteterne fokus på at blive mere internationale og excellente. Og det er vigtigt. Men nu kræver samfundet, at universiteterne bidrager til innovation, og det stiller nye krav: ’For at lykkes med innovation er det ofte nødvendigt at skabe en kobling mellem forskellige kompetencer og viden fra forskellige forskningsdomæner, hjælp fra understøttende organisatoriske og relevante økonomiske strukturer. Derfor kræver innovation samarbejde på tværs af forskningsfagligheder, kompetencer i relationsskabelse, kommunikationskompetencer og evnen til at samarbejde med det omgivende samfund. Den slags kompetencer skal vi blive endnu bedre til at påskønne på universitetet’, mener Maja Horst. 

Fakulteterne på Aarhus Universitet har mange forskningsmæssige styrkepositioner. Men Maja Horst vurderer, at der også er behov for at arbejde med kulturen på universitetet. ’ Det er ikke sådan, at der er én innovationsmodel til én slags forskning, og når den er på plads, sker der innovation. Der skal mere grundlæggende udvikling til. Vi skal skabe en kultur, hvor videndeling, tværfaglighed og samarbejde er en endnu mere naturlig del af det, vi gør, når vi forsker. Vi skal styrke økosystemerne for innovation. Det er vi i gang med, men det er en langsigtet udvikling’, siger dekanen.

Clash i meriteringssystemer
Maja Horst mener, at man i universitetsverdenen måske har nogle lidt for faste forståelser af, hvad der skal til for at være en succesfuld forsker. Der kan være en tendens til at fremhæve eneren og den excellente forskning, men med udviklingen mod mere samfundsrettet forskning og mere fokus på forskningens resultater og virkning, er vi i gang med at udvikle en bredere forståelse af succes. ’På Aarhus Universitet er vi i gang med at præcisere meriteringskriterier, så innovation, samarbejde og de andre nødvendige kompetencer også bliver en del af det’, siger dekanen.

Hvad skal forskere gøre?
Maja Horst synes, at forskere hele tiden skal spørge sig selv – hvordan kan min viden gøre en forskel i omverdenen? Og er der nogen, som jeg skal snakke med, som kan udvide min forståelse af det her problem? Det er der mange, der allerede gør, men vi kan blive bedre til at hjælpe hinanden med at gøre det i endnu højere grad. ’Det er som regel nyttigt for forskerne at have eksterne og tværfaglige samarbejdspartnere – det kan styrke forskning og innovationsforståelsen og giver ofte også øgede muligheder for at hente ekstern finansiering til forskningen’, slutter Maja Horst.