Fælles side for forskningsetik og databeskyttelse

Som forsker er der mange krav - interne såvel som eksterne - du skal overholde, fx til forskningsetik og databeskyttelse. Mange af kravene ligner ved første øjekast hinanden, men der er forskellige hensyn bag kravene. Den fælles side for forskningsetik og databeskyttelse vejleder om kravene i krydsfeltet mellem de to områder.

siden finder du blandt andet gode råd, svar på de mest hyppigt stillede spørgsmål og eksempler på formuleringer, som du kan bruge, når du skal kontakte forskningsdeltagerne.

Spørgsmål som du kan få svar på er fx:

  • Hvad er forskellen på et forskningsetisk samtykke og et databeskyttelsesretligt samtykke?
  • Hvornår skal du leve op til databeskyttelsesreglerne, og hvornår skal du søge forskningsetisk godkendelse?
  • Hvordan varetager du dine forskningsetiske og databeskyttelsesretlige forpligtelser?
  • Hvilke formuleringer kan du bruge for at imødekomme både forskningsetiske og databeskyttelsesretlige forpligtelser overfor deltagerne i din forskning?

 Læs mere her.

Den fælles vejledningsside er udarbejdet af Forskningsetisk Komité og Forskningsdatakontoret.