Vi bygger bro mellem supportfunktionerne
Forskningsstøtten på AU er det seneste år blevet reorganiseret, så flere virkemidler understøttes af fakulteter og institutter, mens Forskningsstøtteenheden (FSE) har fokus på Horizon Europe, Innovationsfonden, DG m.fl. (se fuld liste her). Målet for alle støtteenheder er fortsat det samme – at hjælpe forskerne bedst muligt til at opnå en forskningsbevilling uanset, om man hjælpes i FSE eller lokalt. Derfor er samarbejdet på tværs af enhederne centralt og bliver udviklet dagligt. Projektleder Isabella Marie Leong fra teamet ’Project and Funding’ på Agroøkologi har sat barren højt for både samarbejde og lokal support til forskerne.
’Vi ser os selv som forbindelsesled mellem alle støttefunktioner – os her på instituttet, TECH Research Support og FSE. Så når forskeren henvender sig til os, så finder vi den enhed, som kan give den bedste hjælp. Vi er tæt på forskerne og ved hvad de arbejder med, og kan guide dem i forhold til virkemidler og støttemuligheder’, siger Isabella Leong.
Hendes erfaring er, at samarbejdet fungerer godt mellem Agroøkologi, FSE og TECH RS. De har lavet events sammen, hvor forskerne blev introduceret til de forskellige virkemidler og støttefunktioner. Og hvis hun ser et behov for fokus på fx grundforskningsmidler, så får hun Torben Juul Classen fra TECH RS til at komme at fortælle om det. Fx kan hun pt. se et behov blandt forskerne for mere viden om ERC-virkemidlet under Horizon Europe og derfor samarbejder hun lige nu med FSE om at få arrangeret et event om det. ’Forskerne er vores målgruppe og vi tilpasser os dem. Derfor tager vi også med på sektionsmøder, hvor både de og vi altid bliver klogere’, fortæller Isabella Leong.
Vi tilpasser os forskerne
Agroøkologi er 100% eksternt finansieret og derfor har ledelsen prioriteret at opjustere den lokale støtteenhed. AGROs Project and Funding team har lavet en plan for udvikling af forskningsstøtten, som både indeholder kortsigtede og langsigtede indsatser. Her og nu har de fokus på tilgængelighed og dialog, og har inviteret sig selv på sektionsmøder, hvor hvert møde er tilpasset den enkelte sektion. ’Vi kalder det vores roadshow, da vi har sektioner på Sjælland, i Foulum og i Aarhus. De var taknemmelige for, at vi mødte fysisk op. Og vi gav os god tid til dialog. Ofte er det i den mere uformelle dialog, at du opfanger frustrationerne. Fx var der nogle, som bøvlede med budgetskabeloner. Og så satte vi hurtigt et webinar op om det. Et andet eksempel er muligheden for at læse udkast til arbejdsprogrammer. Den kendte de ikke – men det kan vi så gøre opmærksom på, at de kan få fra FSE og at AU Forsknings nyhedsbrev jævnligt skriver om nye udkast til arbejdsprogrammer. Vi skal hjælpe forskerne med at navigere i et komplekst landskab, som ændrer sig hele tiden’, fortæller Isabella Leong.
Ingen forkert indgang til forskningsstøtte
Et mere langsigtet arbejde er at lave guidelines og introduktioner til nogle af de krav, som bevillingsgiverne har – det gælder særligt impact afsnit. ’ Bevillingsgiverne har mere og mere fokus på impact –selv i grundforskning beder de også om ’Societal impact’. Det skal vi klæde vores forskere på til. Vi er i proces med kurser, så forskerne bliver gode til at skrive de afsnit’, fortæller hun.
Isabella Leong oplever, at støttefunktionerne på institutniveau, fakultetsniveau og centralt niveau fungerer godt og at alle ønsker at samarbejde. ’Vi har alle et ønske om at hjælpe forskerne bedst muligt – og hvis vi alle tænker, at der ikke er en forkert indgang eller henvendelse fra forskere, men bare hjælper dem videre, så vil hele denne reorganisering lykkes og være til gavn for forskerne og deres mulighed for at lande en ekstern bevilling’, slutter projektleder på Agroøkologi Isabella Leong.