Klimaregnskab 2021
Her på siden kan du læse et resumé af Aarhus Universitets klimaregnskab 2021. Du kan også finde hele rapporten i bjælken øverst til højre.
Aarhus Universitets klimaregnskab 2021 – resumé
AU’s klimaregnskab for 2021 er offentliggjort, og resultaterne viser, at universitetets CO2-udledning i 2021 er nogenlunde status quo sammenlignet med 2020.
Klimaregnskabet for 2021 viser både positive og negative interne forskydninger, hvilket samlet har resulteret i et marginalt fald i CO2-udledningen på 1% fra 2020-2021 på parametre opgjort efter den procesbaserede metode (beskrevet nedenfor). Ift. baseline i 2018 giver det et samlet fald på 37%.
Mere konkret gælder følgende for regnskabet:
- Universitetets elforbrug er reduceret, men fordi sammensætningen af strømmen i 2021 bestod af færre vedvarende energikilder end året før, resulterer det ikke i et synligt fald i klimaregnskabet.
- Den CO2-udledning, som AU opgør ifm. universitetets investeringer (scope 3.15 ifølge regnskabet) er faldet med 19%.
- Forbruget af varme i universitetets bygninger er steget, men giver kun en mindre stigning i CO2-udledningen.
- Rejseaktiviteten er steget, sammenlignet med 2020, hvor CORONA-restriktioner satte en stopper for de fleste rejseplaner.
Anvendte metoder til udregning
Tallene i AU’s klimaregnskaber beregnet med den procesbaseret metode kan i vid udstrækning sammenlignes fra år til år. Samtidig udvides og tilpasses beregningerne løbende i takt med, at nye data og muligheder for beregninger bliver mulige. Derfor vil der være tilføjelser i dette regnskab, som ikke har været med tidligere år, og derfor ikke kan sammenlignes tilbage i tid.
Til beregning af CO2-udledningen i dette klimaregnskab er der anvendt to forskellige metoder. Den ene er aktivitetsbaseret, og er en metode der også blev brugt siden universitetets første klimaregnskab, mens den anden er en forbrugsbaseret metode baseret på økonomidata, og første gang blev anvendt i 2020.
Procesbaseret metode
I den procesbaseret metode kobles en specifik emissionsfaktor på en konkret forbrugt enhed (eks. kwt. forbrugt strøm).
Forbrugsbaserede metode
I den forbrugsbaserede metode fokuseres der på, hvor mange penge universitetet har brugt inden for forskellige kategorier, der indgår i universitetets økonomiske regnskab. Det forbrugte beløb inden for en bestemt kategori (eks. IT-hardware) kobles til en relevant emissionsfaktor, der giver en CO2-udledningen inden for kategorien.
Fordelen ved også at benytte metoden baseret på økonomidata (den forbrugsbaserede metode) er, at det gør det muligt at inkludere elementer i regnskabet, som hidtil ikke har kunnet inkluderes med den aktivitetsbaserede metode. Da den er baseret på økonomi, er den dog mindre god til årlige sammenligninger, idet højere økonomisk forbrug alt andet lige resulterer i højere udledning. Samlet får universitetet dog i det store billede et mere retvisende overblik over omfanget af egen CO2-udledning ved at anvende begge tilgange.
Visuel sammenligning
I modellerne nedenfor ses udviklingen af aktiviteter og CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og 3 i hhv. 2018 og 2021 med afsæt i den procesbaserede metode.
Resultater for scope 1
AU’s CO2-udledning i scope 1 bygger på data fra følgende kilder:
- Kraft-/varmeproduktion
- Transport: skibet Aurora, AU-biler (i form af kørte km) + medarbejderejede biler (i form af kørte km i arbejdstiden)
AU’s CO2-udledning i scope 1 = 5.811 tons CO2-ækv.
Resultater for scope 2
Scope 2 er den generelle import af energi og bygger på data fra følgende kilder:
- Varme
- El
- Køling
AU’s CO2-udledning i scope 2 = 8.717 tons CO2-ækv.
Resultater for scope 3
Scope 3 indeholder al import og eksport til og fra AU og udgør en stor og kompleks andel af det samlede CO2-regnskab for alle virksomheder, inklusiv AU. Derfor er det ikke muligt at bestemme scope 3 så præcist som scope 1 og 2, men arbejdet er godt i gang.
AU’s CO2-udledning i scope 3 = 5.795 tons CO2-ækv.
Samlet resultat
- Med udgangspunkt i den forbrugsbaserede metode, er der for køb af varer og serviceydelser (scope 3.1 og 3.2 ifølge regnskabet) udledt 39.692 tons CO2-ækv.
- Med udgangspunkt i den procesbaserede metode, er der for scope 1, 2 og 3 udledt 20.323 tons CO2-ækv.
Samlet set lander AU’s udledning i 2021 på: 60.015 tons CO2-ækv.
Ordforklaring
GHG-protokollen
GHG-protokollen – Greenhouse Gas Protocol
Tilgangen bruges af både af virksomheder og offentlige institutioner som ramme for at bestemme virksomhedens/institutionens CO2-udledning. Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre universiteter verden over. Metoden giver mulighed for at sammenligne CO2-udledningen på tværs.
GHG-protokollen arbejder med tre scopes. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.
Scope 1, 2 og 3
Aarhus Universitets klimaregnskab tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser i CO2-ækv. fordelt på tre såkaldte scopes:
- Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU, samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora eller udledning på landbrugsområdet.
- Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
- Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter indkøb og flyrejser.
AU samarbejder desuden med de andre universiteter i Danmark om at udvikle en fælles tilgang til at udarbejde klimaregnskaber på universitetsområdet. Målet er at få en fælles metode med tilhørende guidelines.
CO2-ækvivalent
CO2-ækvivalent: CO2-ækvivalent er en omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2, der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent.
Emissionsfaktorer
Emissionsfaktorer: Alle materialer, som er varmere end det absolutte nulpunkt, afgiver varme. Jo højere temperatur, jo højere udstråling. Forskellige materialer har forskellige evner til at udstråle varme (ved samme temperatur) - dette benævnes emission.