Klimaregnskab 2022
Her på siden kan du læse et resumé af Aarhus Universitets klimaregnskab 2022. Du kan også finde hele rapporten i bjælken øverst til højre.
Aarhus Universitets klimaregnskab 2022 – resumé
AU’s klimaregnskab for 2022 viser, at universitetets CO2-udledning i 2022 er steget med 25% ift. 2021. Stigningen sker især, fordi flere igen rejser ud i verden – særligt med fly – som følge af samfundets åbning post corona. AU har dog siden 2018 (basisåret) reduceret sin samlede udledning med 25%, og er stadig på rette vej til at nå 2025-målsætningen i universitetets klimastrategi om en reduktion på 35%.
Mere konkret gælder følgende for regnskabet:
- Den største udleder af CO2 inden for scope 1 er relateret til AU landbrugsforskning samt forbrug af gas og biogas.
- Den største udleder af CO2 inden for scope 2 er relateret til forbruget af fjernvarme og elektricitet
- Den største udleder af CO2 inden for scope 3 er relateret til køb af varer og tjenesteydelser og flyrejser
Anvendte metoder til udregning
Tallene i AU’s klimaregnskaber beregnet med den procesbaseret metode kan i vid udstrækning sammenlignes fra år til år. Samtidig udvides og tilpasses beregningerne løbende i takt med, at nye data og muligheder for beregninger bliver mulige. Derfor vil der være tilføjelser i dette regnskab, som ikke har været med tidligere år, og derfor ikke kan sammenlignes tilbage i tid.
Til beregning af CO2-udledningen i dette klimaregnskab er der anvendt to forskellige metoder. Den ene er aktivitetsbaseret, og er en metode der også blev brugt siden universitetets første klimaregnskab, mens den anden er en økonomibaseret metode baseret på økonomidata, og første gang blev anvendt i 2020.
Aktivitetsbaserede metode
I den aktivitetsbaserede metode kobles en specifik emissionsfaktor på en konkret forbrugt enhed (eks. kwt. forbrugt strøm). Metoden anvendes primært til at opgøre AU’s CO2-udledning inden for scope 1, 2 og dele af scope 3 (flyrejser, affald, vandforbrug, investeringer og forbrugt brændstofs værdikæde).
Økonomibaserede metode
I den økonomibaserede metode fokuseres der på, hvor mange penge universitetet har brugt inden for forskellige kategorier, der indgår i universitetets økonomiske regnskab. Det forbrugte beløb inden for en bestemt kategori (eks. IT-hardware) kobles til en relevant emissionsfaktor, der giver en CO2-udledningen inden for kategorien. Metoden anvendes til at opgøre AU’s CO2-udledning inden for dele af scope 3 (køb af varer og tjenesteydelser).
Fordelen ved også at benytte metoden baseret på økonomidata er, at det gør det muligt at inkludere elementer i regnskabet, som hidtil ikke har kunnet inkluderes med den aktivitetsbaserede metode. Da den er baseret på økonomi, er den dog mindre god til årlige sammenligninger, idet højere økonomisk forbrug alt andet lige resulterer i højere udledning. Samlet får universitetet dog i det store billede et mere retvisende overblik over omfanget af egen CO2-udledning ved at anvende begge tilgange.
Visuel sammenligning
I modellerne nedenfor ses CO2-udledninger inden for scope 1, 2 og dele af 3 i hhv. 2018 og 2022 med afsæt i den aktivitetsbaserede metode. Desuden ses CO2-udviklingen for dele af scope 3 med afsæt i den økonomibaserede metode.
Resultater for scope 1
AU’s CO2-udledning i scope 1 bygger på data fra følgende kilder:
- Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra oliefyr
- Transport: skibet Aurora, AU-biler (i form af kørte km) + medarbejderejede biler (i form af kørte km i arbejdstiden)
- Udledning på landbrugsområdet
AU’s CO2-udledning i scope 1 = 6.491 tons CO2-ækv.
Som det ses nedenfor er den største udleder af CO2 relateret til AU landbrugsforskning samt forbrug af gas og biogas.
Resultater for scope 2
Scope 2 er den generelle import af energi og bygger på data fra følgende kilder:
- Varme
- El
- Køling
AU’s CO2-udledning i scope 2 = 9.138 tons CO2-ækv.
Den største udleder af CO2 inden for scope 2 er relateret til forbruget af fjernvarme og elektricitet
Resultater for scope 3
Scope 3 indeholder al import og eksport til og fra AU og udgør en stor og kompleks andel af det samlede CO2-regnskab for alle virksomheder, inklusiv AU. Derfor er det ikke muligt at bestemme scope 3 så præcist som scope 1 og 2, men arbejdet er godt i gang.
Resultater med afsæt i den aktivitetsbaserede metode
AU’s CO2-udledning i scope 3 = 9.8170 tons CO2-ækv.
Den største udleder af CO2 inden for scope 3 er flyrejse.
Resultater med afsæt i den økonomibaserede metode
AU’s CO2-udledning i scope 3 = 50.018 tons CO2-ækv.
Den største udleder af CO2 inden for scope 3 er køb af varer engros og varer til konstruktion (særligt gasarter, maskiner, elektrisk, IT-hardware og elektriske installationer).
Samlet resultat
- Tallene fra scope 1, 2 og dele af scope 3 (baseret på den aktivitetsbaserede metode) giver en samlet udledning på ca. 25.000 tons CO2 i 2022. Ved en sammenligning af udviklingen fra 2021 til 2022 ses en stigning på knap 5.000 tons.
- Tallene fra dele af scope 3 (baseret på den økonomibaserede metode) giver en samlet udledning på ca. 50.000 tons CO2 i 2022, hvilket er en stigning på 10.000 tons ift. 2021.
AU’s samlede udledning i 2022 lander hermed på ca. 75.000 tons CO2.
Ordforklaring
GHG-protokollen
GHG-protokollen – Greenhouse Gas Protocol
Tilgangen bruges af både af virksomheder og offentlige institutioner som ramme for at bestemme virksomhedens/institutionens CO2-udledning. Det er en global anvendt og anerkendt metode, som også bruges af andre universiteter verden over. Metoden giver mulighed for at sammenligne CO2-udledningen på tværs.
GHG-protokollen arbejder med tre scopes. 5000-7000 virksomheder bruger dette værktøj globalt. Under 10% af dem bruger scope 3.
Scope 1, 2 og 3
Aarhus Universitets klimaregnskab tager udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser i CO2-ækv. fordelt på tre såkaldte scopes:
- Direkte udledning fra universitetets matrikel, fx fra fyr eller kraftvarmeproduktion på AU, samt ifm. kørsel og sejlads med forskningsskibet Aurora eller udledning på landbrugsområdet.
- Indirekte udledninger relateret til universitetets indkøb af fx varme, el og køling.
- Værdikædeudledning, som bl.a. omfatter indkøb og flyrejser.
AU har i samarbejde med de andre universiteter i Danmark udviklet en fælles tilgang til at udarbejde klimaregnskaber på universitetsområdet. For at styrke kvaliteten af klimaregnskabet udvikles metoden løbende i takt med forskningen.
CO2-ækvivalent
CO2-ækvivalent er en omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten. Man har således beregnet, hvor mange ton CO2, der skal til for at skabe den samme effekt som ét ton af en anden gas. Dette tal er så gassens CO2-ækvivalent.
Emissionsfaktorer
Definition: Alle materialer, som er varmere end det absolutte nulpunkt, afgiver varme. Jo højere temperatur, jo højere udstråling. Forskellige materialer har forskellige evner til at udstråle varme (ved samme temperatur) - dette benævnes emission.
Emissionsfaktorerne i regnskabet bygger dels på tal fra 2021 og dels på energistyrelsens foreløbige emissionsfaktorer for 2022. Klimaregnskabet opdateres, når alle emissionsfaktorer for 2022 er tilgængelige.