Workshops om krænkende adfærd

Workshoppen henvender sig til ledere, der ønsker viden om og inspiration til arbejdet med at håndtere konflikter og derigennem forebygge og håndtere krænkende adfærd på arbejdspladsen.


Formål

  • At sætte fokus på samspillet mellem krænkende adfærd og konflikter
  • At gøre deltagerne i stand til at afklare, forstå og handle hensigtsmæssigt på konflikter der truer arbejdsmiljøet, og giver anledning til krænkende adfærd
  • At bevidstgøre deltagerne om lederens særlige rolle når det gælder håndtering af konflikter og krænkende adfærd

Konflikthåndtering

Konflikthåndtering spiller en central rolle, når det gælder indsatsen omkring forebyggelse og håndtering af krænkede adfærd. Dels fordi konflikter kan eskalere og give anledning til krænkende adfærd, dels fordi selve håndteringen af krænkende adfærd kan blive konfliktfyldt.

Det at kunne handle hensigtsmæssigt som leder i forhold til konflikter er derfor afgørende. Mange ledere beskriver at netop håndteringen af konflikter, opleves som udfordrende.

Varighed og form

  • Workshoppen varer 3 timer, og vil veksle mellem korte oplæg, drøftelser i grupper og casearbejde.

Undervisere

  • Michael Martini, cand.psych.,aut., Ph.d. og ledelsesudviklingskonsulent i AU HR