Forskere forvandler plejehjem til lydoaser med støtte fra erhvervsklynge

En symfoni af naturlyde vækker plejehjem til live takket være et usædvanligt samarbejde mellem Aarhus Universitet og erhvervsklyngen Danish Sound Cluster – den oplagte kickstarter til et nyt forskningsprojekt.

Bevæbnet med lydudstyr har forskere indtaget plejehjem og omdannet opholdsstuer til lydoaser med direkte forbindelse til mikrofoner ved skov og bølgesprøjt. Dét kan potentielt øge beboernes livskvalitet. Foto: Colorbox/Morten Breinbjerg

Trivsel og velvære på plejehjem får en ny melodi, når fuglefløjt, blid vind og rislende bække flyder fra højtalere ind i stuerne med direkte forbindelse til naturen.

Det er realiteten på en række plejecentre takket være et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet i de positive egenskaber ved naturens lyde.

Projektet er ikke kun bemærkelsesværdigt for dets vision om at skabe et tryggere miljø for plejehjemsbeboere, men også for finansieringskilden: Danish Sound Cluster, en erhvervsklynge.

Traditionelt søger flertallet af forskere midler til deres projekter fra velkendte kilder som Industriens Fond eller EU's finansieringsprogrammer. Imidlertid har forskerne bag dette projekt, Marie Koldkjær Højlund og Morten Breinbjerg ved Digital Design og Informationsvidenskab på Arts, bevist, at der er en alternativ rute til økonomisk støtte: de danske erhvervsklynger.

Fuglefløjt fra Samsø

Tre plejehjem i Aarhus er omdrejningspunktet for lydprojektet, kaldet Sonic Citizenship. Her har forskerholdet omdannet opholdsstuer til akustiske tilflugtssteder med specialdesignede højtalere, der lader lyden strømme ind direkte fra naturen på Samsø, takket være mikrofoner opsat ved strand, mark og skov.

Eksperimentet er eksplorativt og handler derfor om at opdage nye idéer, generere hypoteser og skabe et grundlag for dybere forskning. Netop derfor har Danish Sound Cluster været en afgørende økonomisk partner, vurderer Morten Breinbjerg.

”Støtten har givet os mulighed for hurtigt at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for projektet. Det har accelereret vores forskning og gjort det muligt at levere hurtige resultater,” siger han.

Formålet med Danmarks erhvervsklynger er nemlig at støtte innovation og konkurrencedygtighed. Det sker gennem faglige fællesskaber, hvor forskerne kan dele forskningsresultater med industrien, men også økonomisk ved at stille en række puljer til rådighed. De ligger som regel i omegnen af 300.000 kroner og kan være afgørende for at teste forskningsmæssige idéer, som ellers ville have været vanskelige at finde midler til.

Forskningsmidlerne fra landets tretten erhvervsklynger kan altså betragtes som "seed funding," et økonomisk frø, der giver forskerne mulighed for at udforske deres område og afgøre, om der er grobund for et større projekt – og sidenhen en ansøgning til en større fond.

Det er også planen for gruppen bag Sonic Citizenship, som på sigt håber på at kunne introducere lignende systemer på Aarhus Universitetshospital og andre institutioner, eksempelvis børnehaver.

Hjemlig klang

Dårligt lydmiljø udgør en af de større udfordringer på landets plejehjem.

Forskerne satser derfor på, at det rette lydlandskab kan skabe en større følelse af tryghed og hjemlighed for beboerne, og dermed mindre uro eller rastløshed og en øget trivsel på plejecentrene.

Ved at afspille naturlyde i realtid, forsøger projektet at give de ofte bevægelseshæmmede beboere mulighed for at "genopleve" velkendte, hjemlige rutiner og rytmer såsom morgenkaffe i haven eller afslappende gåture ved stranden.

”Formålet er at skabe en behagelig atmosfære, og vi ved, at lydene fra naturen skaber den følelse – også selvom vi som mennesker er klar over, at lyden kommer fra højttalere,” forklarer Morten Breinbjerg.

Gruppen forventer at præsentere de endelige resultater senere på efteråret, men projektet har allerede bidraget med værdifuld viden til videre forskning.

Mangler du funding til dit forskningsprojekt? Så læs mere om Danmarks erhvervsklynger her.

Hvad er en erhvervsklynge?

Et nationalt, offentligt finansieret netværk bestående af:

  • Virksomheder
  • Videninstitutioner
  • Andre aktører (blandt andet erhvervsfremmeaktører)

De har til formål at bringe forskningen ud i samfundet og er bygget op omkring de erhvervs- og teknologiområder, der er udpeget som Danmarks styrkepositioner – lige fra fødevarer og miljø til design og lyd.

Aarhus Universitet har sit eget interne klyngenetværk. Her sidder cirka 20 repræsentanter, der er fordelt på de 13 nationale klynger. De er talsmænd for forskningen, der kommer ud af universitetet, og de er nyttige kontaktpersoner til virksomhederne.

Læs mere om erhvervsklyngerne her.