En ny standard for misbrugsbehandling i Danmark
På få år er forskning fra Aarhus Universitet blevet til et gennemgribende værktøj i behandlingen af stofmisbrug. I dag bruger kommuner over hele landet MapPlan til at skabe overblik, retning og håb i mødet med 8 ud af 10 borgere i stofmisbrug.

Stofmisbrug handler sjældent kun om stoffer.
Det handler om angst, kaos, nedbrudte relationer og om en livshistorie, der ofte er lige så kompleks som behandlingen, der skal hjælpe.
Netop derfor har forskere ved Aarhus Universitet og en række kommuner udviklet MapPlan. Et nyt samtaleredskab, der på få år er gået fra forskningsidé til standardværktøj i størstedelen af landets misbrugscentre.
I dag bliver 8 ud af 10 borgere i behandling mødt med MapPlan og med et overblik, der tegner et samlet billede af deres liv og viser, hvor indsatsen skal begynde.
"Misbrugsbehandling er et specialiseret område, men stadig et lille velfærdsfelt. At få lov at innovere det i fællesskab med eksperter, det løfter os," siger Anne Mette Jespersen, leder af Rusmiddelcenter Herning.
Herning gik forrest
Da MapPlan stadig kun var idé og skitse på forskernes tegnebræt, var Herning Kommune blandt de første, der gik med. Ikke bare som testkommune, men som medudvikler. Medarbejderne bragte hverdagen ind i forskningslokalet og trak teorien helt ind i mødet med borgerne.
"Tidligere famlede vi lidt. Vi havde data, ja, men ikke ét samlet blik. Nu har vi ét fælles sprog og en plan, vi bygger sammen med borgeren," siger Anne Mette Jespersen.
Og behovet var tydeligt. I årevis havde landets kommuner arbejdet med redskaber fra en anden tid. Udviklet til et Danmark, hvor alkohol var den største udfordring, og hvor misbrug sjældent blev tænkt sammen med psykiske lidelser, hjemløshed eller traumer.
I dag kæmper mange borgere med komplekse problemer, der ikke kan rummes i et enkelt journalnotat.
MapPlan erstatter løsblade og mavefornemmelser med én samlet indsats. Metoden giver et kort over borgerens liv; fra stofbrug og psykisk trivsel til relationer, håb og nederlag. Behandleren spørger ikke bare “hvor meget?”, men også “hvordan?”, “hvorfor?” og “hvad står i vejen for forandring?”
"Vi ser ikke kun symptomer. Vi ser livshistorier. Vi ser, hvor vi kan starte," siger Anne Mette Jespersen.
En stille epidemi
Professor Mads Uffe Pedersen har fulgt misbrugsudviklingen i Danmark over 25 år. Han er tilknyttet Center for Rusmiddelforskning og er en af hovedkræfterne bag MapPlan, og han er bekymret.
Opioidmisbrug, særligt blandt unge, er steget markant. Samtidig vokser antallet af borgere med dobbeltdiagnoser: PTSD, skizofreni eller depression i kombination med afhængighed.
"Behandlingen bliver mere kompleks og mere sårbar. Ét fejlskøn kan sende borgeren ud i tilbagefald, ensomhed eller noget værre," siger han.
Ifølge professoren stiller udviklingen nye krav til overblik og koordinering. MapPlan samler derfor viden fra fagpersoner på tværs af psykologer, socialrådgivere, misbrugsbehandlere og skaber ét fælles billede.
Et blik for helheden
I mange år famlede Danmark i mørke, når det gjaldt den samlede udvikling i stofmisbrug. Nye stoffer dukkede op, mønstre ændrede sig , men overblikket manglede.
Det ændrede sig med URD: en national database knyttet til MapPlan, som i dag giver både forskere og kommuner et fælles udsyn. Ikke bare statistikker, men pejlemærker, der viser, hvor behovet brænder på, og hvor man kan sætte ind i tide.
"Vi har eksempelvis kunnet se, hvordan opioider spreder sig i bestemte aldersgrupper og lokalområder. Det giver os ikke bare data. Det giver kommunerne mulighed for at handle, før det er for sent," siger Mads Uffe Pedersen.
De indsamlede oplysninger bliver løbende brugt til at finjustere behandlingsmetoder, tilpasse forløb og målrette indsatser. Især i de kommuner, hvor midlerne er få, og behovet stort.
"Den største udfordring i mødet med misbrug er ofte at få lavet en god behandlingsplan. Og vi hjælper gerne flere i gang. De skal bare række ud," siger professoren.
Fakta
|