Mød Erhvervsudvalget: Kurt Nielsen, prodekan på Faculty of Technical Sciences
Erhverv og Innovation har sendt en stafet rundt til medlemmerne af AU's Erhvervsudvalg for at blive klogere på deres arbejde og visioner for universitetets erhvervssatsning. Læs Kurt Nielsens ambitioner på området.
Hvorfor skal Aarhus Universitet satse på erhvervssamarbejde og innovation?
Det skal vi, fordi vi virkelig har noget at bidrage med til samfundet - universitetet kan være katalysator for fremtidens udvikling.
Der er en berettiget forventning fra samfundet om, at vi som universitet skal tilføre samfundet værdi. Det gør vi bl.a. gennem veluddannede unge mennesker og rådgivning inden for myndighedsbetjening, som vi altid har gjort. Men vi skal også i større omfang bidrage på andre måder til erhvervsudviklingen i samfundet, for eksempel gennem fælles forskningsprojekter med offentlige og private virksomheder. Når vi laver forsknings- og innovationsprojekter, skal vi ofte have virksomhederne med, og derfor er det vigtigt, at vi får skabt nogle gode relationer til dem. Gensidig tillid er nemlig alfa og omega for et vellykket forskningssamarbejde. Men rollefordeling mellem virksomheder og forskere skal være klar, så forskernes integritet ikke kompromitteres.
Jeg vil gerne understrege, at universitetet fortsat også skal prioritere forskning, som ikke umiddelbart er målrettet samfundsløsninger.
Hvad ser du som Erhvervsudvalgets vigtigste opgave?
Der er et kæmpe potentiale på området, og vi skal sigte mod stjernerne!
Som Erhvervsudvalg skal vi være med til at sætte retningen og udvikle muligheder. Jeg synes, at en af vores vigtigste opgaver er at gøre det mere overskueligt og mindre bøvlet for forskere og studerende at starte virksomheder baseret på deres viden. Derfor skal vi styrke koordineringen af universitetets supportfunktioner, så det bliver lettere at kaste sig ud i iværksætteriet, mens man studerer eller sideløbende med en forskerkarriere. Her er det vigtigt, at de forskellige tilbud, som TTO, The Kitchen og fakulteternes lokale hubs og supportmuligheder, spiller sammen om at skabe en organisation, der kan støtte de universitetsbaserede iværksættere på deres rejse. Det skal være klart for den enkelte studerende eller forsker, hvor man skal gå hen for at få hjælp til de forskellige udfordringer, man støder på som iværksætter.
Hvilke dagsordener kan dit fakultet især bidrage til og få gavn af?
Det rammer lige ind i vores DNA på Tech at skabe værdi til samfundet. Vi har gennem mange år arbejdet med at levere forskningsbaseret rådgivning til myndigheder og løsninger til erhverv, og ingeniørerne har generelt et meget løsningsorienteret perspektiv. Så det er et stærkt setup.
Vi har et særligt fokus på den grønne omstilling og kriserne inden for klima, biodiversitet, miljø- og fødevareområdet osv. Her skal vi ikke bare identificere problemerne, men også levere løsninger på dem. Men problemerne kan ikke løses og implementeres i et lukket fagmiljø, og derfor har der været et øget fokus på tværfaglighed i de seneste år, hvor en række nye initiativer omkring interdisciplinære centre for eksempel har set dagens lys. Det er en dagsorden, der vinder mere og mere frem – både på tværs af Techs fagområder som fødevarer, miljø og ingeniørvidenskab, men også på tværs af universitetets fem fakulteter. Her har vi et oplagt samarbejde med Faculty of Natural Sciences, men når løsninger skal blive til virkelighed ude i samfundet, er det også vigtigt at have perspektiver fra Business and Social Sciences og humaniora med ind over ift. at implementere løsningerne i menneskers hverdag og gøre dem forretningsmæssigt bæredygtige.
Hvad er dine visioner for AU’s arbejde med erhvervssatsningen de kommende år?
I forhold til erhvervssamarbejdet de kommende år skal vi være ambitiøse – og vi skal ikke mindst se internationalt og tænke i globale løsninger. Så jeg har en vision om, at vi får flere internationale aktører med ind over forsknings- og innovationssamarbejdet de næste år.
Derudover bør vi fokusere på kvaliteten af de enkelte samarbejder frem for kvantitet – vi skal altså ikke nødvendigvis have mange flere, men mere dybe samarbejder med virksomheder og andre aktører.
Den grønne omstilling er vi selvfølgelig ikke i mål med inden for få år, men det er en kolossal udfordring, vi som universitet skal fokusere på at bidrage til at løse gennem forskning, nye idéer og teknologier, der kan minimere klimaaftrykket og lette presset på biodiversiteten. Også her skal vi tænke globalt og i holistiske løsninger, der kan eksporteres og anvendes uden for landets grænser.