Arts' institutter får afdelingsstruktur
Fakultetsledelsen har nu truffet beslutning om justering af institutstrukturen på Arts. Institutterne organiseres i afdelinger omkring uddannelserne, og afdelingslederne får det primære personaleledelsesansvar.
Justeringen af institutstrukturen på Arts tager ikke mindst afsæt i den seneste APV og de drøftelser, der fulgte efter. Institutterne indfører afdelinger baseret på én eller flere uddannelser, og personaleledelsen varetages fremover af afdelingslederne, som bliver repræsenteret i institutledelsen.
Afdelingsstruktur omkring uddannelserne
Fakultetsledelsen håber med de nye afdelinger, at justeringen vil imødekomme behovet for mere nær og tydelig personaleledelse. Afdelingerne skal også medvirke til at styrke nærmiljøet ved at skabe mindre enheder med stærkere identitet og kortere vej til ledelsen.
Men der er flere formål med justeringen:
”Strukturen afspejler, at uddannelserne er en af vore vigtigste kerneydelser og vores største indtægtskilde. Ved at organisere institutterne i afdelinger omkring uddannelserne ønsker vi at styrke den faglige forankring af uddannelserne i organisationen,” siger dekan Mette Thunø.
Det har desuden været målet med justeringen at øge afdelingernes indflydelse på de store institutter. Derfor bliver afdelingslederne gjort til en del af institutledelsen. Samtidig bliver afdelingerne gjort til repræsentationsområder, således at der også er sammenhæng mellem dem og de valgte organer.
Ph.d.-organiseringen er justeret, således at ansatte ph.d.-studerende får en klarere reference i én personaleleder, nemlig ph.d.-programlederen. Herudover vil ph.d.-programmernes forankring på institutterne blive styrket for at give bedre muligheder for faglig integration af de ph.d.-studerende.
Endelig skal en afdelingsstruktur omkring uddannelserne medvirke til at skabe et solidt grundlag for at institutterne fremover kan imødegå konsekvenserne af fremdriftsreformen.
”De store institutter med samarbejdende afdelinger og et fælles studienævn er den basis, hvorpå vi skal sikre os institutionsakkreditering og ikke mindst en sundere uddannelsesøkonomi. Institutionsakkreditering betyder bl.a. krav om tydelig uddannelsesledelse og kvalitetssikring – for eksempel i form af flere undervisningstimer ved VIP. Hertil kommer, at fremdriftsreformen vil koste os tocifrede millionbeløb allerede fra 2015, såfremt vore studerende ikke færdiggør deres uddannelse betydeligt hurtigere – det gælder især for kandidatuddannelserne. Kun gennem et mere intensivt uddannelsessamarbejde mellem de nye afdelinger kan vi bedst muligt sikre kvaliteten og vores mange mindre uddannelser - og dermed også fagmiljøerne bag dem,” siger Mette Thunø.
Høring med argumenter for og imod
Forslaget har været gennem en bred kommenteringsfase og en høring, og der har været argumenter både for og imod forslagene. En af de større indvendinger kommer fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), hvor personaleansvaret i dag for mange medarbejderes vedkommende ligger hos forskningsprogramlederne.
”Vi har i høringen fået gode og saglige argumenter for at bevare forskningsprogramlederne som personaleledere, men vi har også en stor og vigtig opgave med at styrke kvaliteten i uddannelserne og skabe entydighed omkring personaleledelsen på institutterne, og det taler for at samle personaleledelsen hos afdelingslederen,” udtaler Mette Thunø.
Implementering i 2014
Ændringerne vil være større på nogle institutter end på andre, og derfor vil etableringen af afdelinger også variere i tempo. Der vil være plads til en gradvis indfasning af justeringerne - herunder identificering af afdelingerne og udpegning af afdelingsledere.
”Vi sigter mod, at alle tre institutter kommer på plads i løbet af det næste halve år, så alle afdelinger er identificeret med medarbejdere og etableret som repræsentationsområder i god tid før studienævnsvalget i november,” siger Mette Thunø.
