Fakultetsledelsens forslag til den nye institutorganisering på Arts og den efterfølgende høring har været genstand for stor interesse i det seneste nummer af Forskerforum. Med udgangspunkt i udvalgte høringssvar kan læserne af Forskerforum få det indtryk, at der er noget helt galt på vores fakultet. Det er ærgerligt for høringssvarene har indeholdt mange reflekterede svar og kommentarer, som er integreret i beslutningen om institutstrukturen.

Der er ikke tvivl om, at den nye institutstruktur, som nu skal implementeres, vil komme til at rumme nye udfordringer for alle medarbejdere. Men i modsætning til Forskerforum ser vi den nye struktur som katalysator for dynamiske og stærke fagligheder og uddannelser. Vi kan heller ikke genkende det billede, Forskerforum tegner af processen omkring beslutningen af den nye struktur.

Instituttet bestemmer den nære ledelse

Den organisatoriske udformning af de nye institutter skete med bidrag fra de arbejdsgrupper, som blev nedsat i foråret 2011. I arbejdsgrupperne var det bl.a. et stærkt ønske, at der skulle være mellemledere på de nye institutter. Samtidig lagde medarbejdergrupperne også vægt på, at VIP ikke skulle bebyrdes med for megen administration. Dette blev søgt efterkommet i ideen om den nære ledelse, hvor en mellemleder ville få delegeret personaleledelse for en mindre enhed.

I selve høringen var der ikke enighed blandt fakultetets medarbejdere om, hvilke enheder og dermed hvilke mellemledere, der skulle udgøre rammen om personaleledelse. Derfor besluttede Fakultetsledelsen at overlade til institutterne selv at afgøre, hvor den nære ledelse, herunder personaleledelsen, skulle varetages. Det er således institutterne selv, der må vurdere, hvilken model der er bedst for netop deres institut.

I en del høringssvar blev der efterlyst en mere præcis beskrivelse af, hvilken rolle mellemledere var tiltænkt. Vi forsøgte i selve beslutningen at præcisere, hvilke opgaver der var forbundet med at være uddannelsesleder og forskningsprogramleder. Vi kan uden tvivl være mere præcise, men igen er en nærmere afklaring af opgaveporteføljen for disse mellemledere bedst at beslutte på institutniveauer således at strukturen tilpasses til de enkelte institutters behov.

Grundtanken er, at mellemledere for uddannelse har det faglige ansvar for at sikre og udvikle vore uddannelser. Det sker først og fremmest ved at være primus motor i miljøskabelse omkring faget/fagene. Selve afviklingen af uddannelser med alt, hvad det indebærer af praktisk planlægning og administration står studieleder og studieadministration for. Mellemledere inden for forskning har ansvar for at skabe de bedste rammer omkring de forskellige forskningsgrupper og projekter, som drager nytte af at være sammen.

Personaleledelse tæt på

Nogle mellemledere har så også fået uddelegeret personaleansvar. Vi er overbeviste om, at personaleledelse tæt på, herunder MUS, har mange fordele, ikke mindst når det kommer til miljøskabelse. Når vi prioriterer den tætte og nære personaleledelse, betyder det imidlertid, at der skal skabes en smidig forbindelse til institutlederen, der beslutter om forhold vedrørende budget m.v. Vi har dog vurderet, at vi får en bedre personaleledelse ved at have den tæt på, end ved at lade institutlederen – evt. suppleret af en vice-institutleder - være eneste personaleleder. I den vedtagne struktur har institutlederen det overordnede personaleansvar, mens det nære personaleansvar varetages af mellemledere med et solidt kendskab til medarbejderne.

I de nye institutter bliver mellemlederne essentielle i sikringen af medarbejder- og studenterindflydelse på den faglige udviklingsproces. Mellemlederne er tæt på de kerneaktiviteter, som tegner institutterne og dermed fakultetet.  Det er i de enheder, mellemlederne leder, at fagene dyrkes og styrkes. Det er her forskningen finder sted. Institutleder og studieleder lægger sammen med studienævn og institutforum de overordnede strategier for instituttets kerneaktiviteter. Men mellemlederne sørger for at bringe det nødvendige input videre, som med institutlederen orienterer fakultetsledelsen.

Faglighed repræsenteret to steder

Der blev i høringssvar givet udtryk for bekymring for, hvorledes fagene ville klare sig i en struktur med en mere selvstændig organisering af forskning i forskningsprogrammer og fag i uddannelsesfagudvalg. Som vi ser det, vil faglighederne komme stærkt til udtryk begge steder, og det er jo også intentionen med den faglige udviklingsproces, nemlig at styrke fagligheden gennem omorganisering. Fag og discipliner vil være grundstammen i vore uddannelser. I forskningsprogrammerne bliver det op til forskerne at bestemme, hvorledes fag og fagligheder mødes i udfoldelsen af forskningstemaer.

Vi kan derfor ikke se, at kernefagligheden skulle blive svækket i den nye struktur. Faktisk imødeser vi, at en faglighed repræsenteret i to forskellige enheder, uddannelsesfagudvalg og forskningsprogrammer, vil fremstå dobbelt så stærk.

Venlig hilsen

Fakultetsledelsen