Tusind tak for den fantastiske velkomst I har givet mig her på AU. Og tak for alle de pæne ord i dag.

Så er det jo nemt at starte nyt arbejde! (stort smil)

Det er ingen hemmelighed, at jeg er utrolig glad for at være blevet dekan på Arts. Jeg har fulgt Aarhus Universitet på sidelinjen i en hel del år, og jeg har længe tænkt, at her ville jeg meget gerne arbejde. Universitetet har en ledelses-, organisations- og samarbejdskultur, som jeg utrolig godt kan lide. Det er jo ikke fordi vi altid er enige eller aldrig har forskellige interesser. Men under det hele ligger en stærk følelse af fællesskab – vi er nødt til at lykkedes sammen.

Dertil kommer, at vi er gode til det vi laver. Alle ved, at AU er et virkelig godt universitet, men jeg vil nu bruge et stærkere adjektiv – nemlig fremragende. Tænk at stå i spidsen for et Arts, der er ranket internationalt i top-50 (43 red) på Times Higher Education. Fakultetet er et af Europas stærkeste på sit store brede område.

Men rankings siger langt fra alt – og skal altid tages med et gran salt. Jeg lægger meget mere vægt på, at uanset, hvor jeg vender mig hen, så møder jeg fantastisk dygtige medarbejdere og studerende, der med ildhu, intelligens og imødekommenhed går til opgaverne for at løse dem på den bedst mulige måde. Arts er simpelt hen et af de mest spændende forsknings- og undervisningslandskaber, jeg har mødt.

Her i sommer har jeg cyklet Aarhus tyndt for at finde ud af, hvor jeg skal bo permanent. Det er jo en skøn by, men jeg må jo nok desværre indrømme, at jeg har brug for hjælp fra min elcykel for at klare det (sådan nogen flotte bakker har man altså ikke på Amager – ikke engang på vej til Lyngby, hvor det ellers går op ad).

Men når man sidder på cyklen, tænker man rigtig godt og her i sommer har jeg tænkt meget over, hvordan jeg ønsker at gribe dekanrollen an. Her vender jeg igen og igen tilbage til det grundtvigianske - altså tanken om, hvordan vi danner fællesskab og demokrati som samtale.

For demokrati i Hal Kochs forstand – også på et universitet – handler om en vedvarende dialog og refleksion mellem medarbejdere, studerende, fakultets- og universitetsledelse samt alle vores samarbejdspartnere og interessenter. Det handler om at lytte, forstå og engagere sig – også, når vi er uenige.

Det får vi brug for, da vi står overfor spændende og samtidig ikke helt lette opgaver. Her tænker jeg primært på det uddannelsespolitiske område, hvor universiteterne i disse år står overfor en række udfordringer. Dem skal vi sammen finde proaktive og progressive løsninger på. Jeg er overbevist om, at vi kan skabe et stærkt og fremtidssikret fakultet, fordi vi både på Arts – og på AU som helhed – har så mange ressourcer at trække på.

Arts har, og skal også i fremtiden have, en stærk international profil og have områder, hvor vi er internationalt førende og kendt i hele verden. Samtidig skal vi ikke glemme, at vi er et bredt favnende fakultet, som også har ansvar for at videreføre traditioner – altså en kulturbærende institution i det danske samfund.  

Vi skal også – og i endnu højere grad end tidligere - finde ud af, hvordan viden kan være med til at løse de opgaver, som kommuner, virksomheder og organisationer bøvler med i et stadig mere komplekst samfund.

Sådanne store udfordringer løses bedst gennem konstruktiv tværfaglighed – altså et bredt samarbejde internt på fakultetet og med andre fakulteter. I fremtidens globale videnssamfund bliver ’det menneskelige’ og evnen til at forstå og arbejde med meningsskabelse (fortolkning, kultur, betydning) afgørende for succes. Jeg ved at mange aktører inden for naturvidenskab, medicin og teknik har en opmærksomhed på det behov. Vi skal gribe den interesse – og jeg håber at I på de andre fakulteter ”vil gribe os”, så vi sammen offensivt kan skabe nye alliancer og samarbejder.

Universitetet er ikke en ø, så løsninger skal findes sammen med kommuner, virksomheder og organisationer gennem blandt andet uddannelsesaktiviteter og forskningssamarbejder. Det skal være en dynamisk proces hvor alle parter lærer noget. Ja – vi kan på universitetet bidrage med viden til at finde løsninger. Men vi lærer også utrolig meget selv, blandt andet fordi vi får viden om, hvilke problemstillinger, der er vigtige i verden omkring os.

Forskning er fundamentet, men den forskningsbaserede uddannelse er vores vigtigste direkte bidrag til samfundet. Uddannelse handler om at hjælpe nye generationer med at blive livsduelige medlemmer af samfundet. Det handler om almenmenneskelig dannelse, men også om evnen til at fungere som stats- og verdensborger og om at blive en velfungerende del af arbejdsmarkedet. Vi skal på Arts blive endnu bedre til at hjælpe med at gøre overgangen fra uddannelse til arbejdsliv så gnidningsfri som mulig. Vi har allerede succesfulde samarbejder med lokale erhvervsråd om at matche vores kandidater med regionens SMV’ere. Det samarbejde vil vi rigtig gerne udvikle og gøre endnu stærkere.

På mange måder er I studerende den stærkeste innovative kraft, vi har på universitetet. I kommer med utallige nye ideer og spørgsmål. En af vores fornemste opgaver er at understøtte jeres nysgerrighed, livsmod og lyst til at lære. Vi skal vise jer, at vi stoler på jer og jeres ønsker for fremtiden. Det er afgørende nødvendigt, at vi som universitet bidrager til at give jer troen på, at I kan skabe en bedre verden for os alle sammen i fremtiden.

Her til slut vil jeg vende tilbage til, hvor jeg startede – ved Grundtvig og Hal Koch – altså demokratiet som en samtale, hvor det kræves, at vi evner at lytte, forstå og engagere os i andres synspunkter – også der hvor vi ikke er enige. Lea Korsgaard fra Zetland har for nylig efterlyst at statsministeren giver os en samlet fortælling om den grønne omstilling, som vi kan se os selv i – og som kan motivere os alle til fælles handling. For stærke fortællinger kan faktisk flytte bjerge. Det har vi på tragisk baggrund netop fået gentaget i Ukraine.

Det er den stærke fortælling, der får folk til at gøre det vi ellers ikke troede var muligt. Grundtvigs ideer om det folkelige fællesskab og Hal Koch’s om demokrati som samtale er en central del af det danske mirakel. Dybest set er vi jo bare en flok bønder og kræmmere på en samling sandbanker udvasket fra bjergene omkring os. Men vores evne til at arbejde sammen, skabe forpligtende fællesskaber og finde løsninger sammen, har opbygget det land vi kender i dag. Alligevel har Lea Korsgaard i mine øjne ret i, at vi har brug for at opdatere fortællingen, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samfund for fremtiden.

Det er en opgave som vi, der arbejder på Arts, har en central rolle i. En sådan fortælling kræver viden om vores tro, kultur, historie, relationer til andre og evne til at lære. Vi arbejder på mange forskellige måder med, hvordan et samfund og dets medlemmer skaber mening om sig selv og hvad der kan motivere os til at skabe et bedre samfund for fremtiden. Det er en fantastisk grund til at gå på arbejde. Og det er grunden til at jeg er så utrolig stolt af at være blevet dekan på arts.

Derfor vil jeg gerne takke Brian for at have vist mig den store tillid at give mig dette job. Jeg vil også gerne takke jer alle sammen for at møde op i dag og generelt for at tage så godt imod mig og invitere mig ind i jeres fællesskab. (og tusind tak for alle de gaver jeg kan se – dem glæder jeg mig til at se nærmere på).

Tak for ordet – jeg glæder mig meget til vores fremtidige samarbejde