Ligesom i AU’s designmanual bruges AU Passata som den primære, identitetsbærende skrifttype. AU Passata anvendes fx til forsider, rubrikker og underrubrikker, mellemrubrikker, fremhævede citater, i grafer og tabeller samt på plakater og kortere tekster.

Til forskel fra AU’s andre materialer, hvor AU Passata mest anvendes i store bogstaver, bruges den på Aarhus BSS overvejende i små bogstaver. Kun i afsnitsoverskrifter bruges Passata i store bogstaver.

Kombinér gerne bold- og light-vægten i rubrikker for at fremhæve enkelte fraser og give teksten et mere dynamisk udtryk (kombinér aldrig bold og regular).

Georgia er en standardskrifttype, som findes på de fleste computere. Den egner sig derfor også til brug i Word-dokumenter, som skal sendes videre til andre.

Brugen af Georgia er ligesom i AU’s designmanual en supplerende typografi.

Georgia er en skrift med fødder (seriffer) og bruges pga. sin gode læsbarhed til længere brødtekst i bl.a. brochurer, rapporter, breve o.l.

Den anvendes aldrig i store størrelser som fx til overskrifter o.l.

I publikationer anbefales det at bruge CMYK 10/0/0/85 som farve for brødteksten for at opnå et lettere udtryk.

Aarhus BSS' billedstilen omfatter farvebilleder og tonede billeder.

Billeder bliver altid brugt som helsidede billeder på forsider. På indholdssider i fx brochurer kan de variere i størrelse.

Fælles for alle billeder er, at det primært er billeder med mennesker fra Aarhus BSS – arrangementer, forskning, studerende o.l. Fokuspunktet i billedet er skarpt, mens objekter i for- og baggrunden er lidt uskarpe for at skabe dybde og ro.

En rolig baggrund i billedet gør det nemmere at arbejde med logoet, akkrediteringerne og typografien.

Man bør undgå kaotiske virkelighedsbilleder uden fokus, da de let skaber et rodet udtryk og er svære at arbejde med. Samtidig bør man også undgå overpolerede stock photos, som kan virke utroværdige.

Når man arbejder med billeder er det altid vigtigt at vide, hvilke tilladelser der er i forhold til brug af billedet. Overvej altid følgende:

• Har du købt brugsretten til et billede? Og i hvilket omfang må det bruges? (Er det fx købt via fotograf eller via billeddatabase?)
• Er der personer i fokus, så skal disse ofte have givet tilladelse til brugen af billedet.
• Hvilke regler er der for kreditering? Som regel bør man altid kreditere fotografen.

Det kan i mange henseender være gavnligt at bruge illustrationer og piktogrammer til at formidle sit budskab. Sådanne visuelle elementer bør altid laves i tråd med Aarhus BSS’ øvrige designkomponenter. Det vil sige, de bør have et let og enkelt udtryk med fine linjer, og de bør holdes i Aarhus BSS’ farveskala. Formålet med at bruge simple og enkle illustrationer er, at de er lette at afkode og understøtter det ”rene” design for Aarhus BSS.

Piktogrammer og illustrationer bør altid bruges med henblik på at understøtte et konkret budskab, lette forståelsen eller skabe overblik.

Tværsnittet er et element, som bruges af Aarhus BSS, og det fungerer som ”det femte element – et særligt kendetegn”. Tværsnittet bør anvendes på alle formater, fx plakater, bannere, flyers og publikationsforsider.

Tværsnittet har altid en 45° hældning.

Der findes tre former for brug af tværsnittet:

På materiale fra Aarhus BSS vil der som udgangspunkt altid være et Aarhus BSS-logo (institut- eller centerlogo) samt akkrediteringslogoer. Til tider er det også nødvendigt at anvende et samarbejdslogo eller lignende. Du kan se retningslinjerne for korrekt brug af Aarhus BSS-logo, akkrediteringslogoer og samarbejdslogoer herunder.