Her kan du forhåbentlig finde svar på de fleste af dine spørgsmål. Såfremt du ikke kan, er du velkommen til at kontakte programleder Torsten Kolind, på tk.crf@psy.au.dk.
Vi vil dog opfordre dig til at læse nedenstående først:
Indskrives man på programmet i Erhvervs- og samfundsvidenskab vil man altid blive tilknyttet/ansat ved et af de 6 institutter eller ved Center for Educational Development på AU. Man kan således være tilknyttet/ansat som ph.d.-studerende fx ved Psykologisk Institut, men indskrevet på programmet i Erhvervs- og samfundsvidenskab. Det kan endda være mere kompliceret: man kan være ansat ved et forskningscenter (fx Center for Forskningsanalyse), der er en del af Institut for Statskundskab, samtidig med at man er indskrevet på ph.d.-programmet i Erhvervs- og samfundsvidenskab. Dette kan give nogle udfordringer, fx i forhold til at undervisning og/eller, hvilket ph.d.-miljø man skal deltage i, etc. Du bør snakke med din vejleder om, hvordan det takles. Der kan være forskel på praksis, hvis du er ansat/tilknyttet på de enkelte institutter eller på et forskningscenter under et institut.
Alle udgifter forbundet med ph.d.-forløbet betales af instituttet, med mindre andre aftaler foreligger (fx mellem institut og et center eller en virksomhed). Den ph.d.-studerende i programmet Erhvervs- og samfundsvidenskab har således samme vilkår i forhold til udlandsrejse, betaling af konferencer, ph.d.-kurser, evt. rådighedsbeløb, etc. som andre ph.d.-studerende ansat ved instituttet. Det er også instituttet, der forestår trykning af afhandling og udgifter i forbindelse med forsvar og modtager refusion fra ph.d.-skolen efter endt ph.d.-forløb. Hvis andre aftaler foreligger (fx mellem et center og et institut eller en virksomhed) er det naturligvis disse, der er gældende.
Du skal sammen med din vejleder sætte dig ind i bekendtgørelsens og ph.d.-skolens regler for kursusdeltagelse. På programmet i Erhvervs- og samfundsvidenskab kan du vælge mellem alle de kurser, som ph.d.-skolen og de 6 andre programmer tilbyder. Du kan søge om deltagelse på lige vilkår med andre ph.d.-studerende og bliver optaget på samme grundlag. Som udgangspunkt skal du bestræbe dig på at få 15 ECTS point på de kurser der udbydes af ph.d.-skolen, men vi er også klar over, at dette ikke altid er lige nemt. Drøft det med din vejleder og følg de kurser, der er relevante for dig og dit projekt, også selvom du ikke kan komme helt op på 15 ECTS point. Det vigtige er, at de ECTS-point du tager, er fordelt og balanceret mellem hhv. metodiske kurser, analytiske kurser og mere specifikke kurser, der retter sig mere direkte mod dit projekt.
De sidste 15 ECTS kan optjenes gennem kurser uden for ph.d.-skolen. Konferencedeltagelse kan undtagelsesvis indgå i optjening af disse 15 ECTS point, hvis den ph.d.-studerende selv fremlægger på den pågældende konference. Konferencedeltagelse uden fremlæggelse, eller deltagelse i faglige fora e.l. tæller ikke som kursus ECTS, og pædagogiske kurser gør heller ikke (de kræves særskilt af Bekendtgørelsen).
Vær opmærksom på at kurser der ikke tilbydes af ph.d.-skolen eller de seks andre programmer skal forhåndsgodkendes.
Ph.d.-skolens retningslinjer bestemmer, at der hvert år skal gennemføres et såkaldt Vejlederkollegium. Dette foregår oftest i januar. Formålet er gennem en konstruktiv drøftelse af den enkelte ph.d.-studerendes studieforløb i en lidt bredere kontekst, at øge kvaliteten af ph.d.-projekterne, samt bidrage til, at de bliver færdige inden for den berammede tid. Vejlederkollegium (kan) bestå/r af seniorforskere, medlemmer af ph.d.-program-udvalget og ph.d.-programlederen.
Mindst to gange skal den ph.d.-studerende under studiet fremlægge sit projekt og sine forskningsresultater for et forum af seniorforskere under ledelse af hovedvejleder og indkaldt af programlederen. Den første fremlæggelse bør som udgangspunkt ske senest ét år efter indskrivningen. Sådanne fremlæggelser kan med fordel foregå i forbindelse med vejlederkollegium, der skal ske én gang om året. Mundtlige fremlæggelser ved videnskabelige konferencer kan også tælle også som projektfremlæggelser.
Som ph.d.-studerende har man én hovedvejleder og mindst én medvejleder. Den studerendes ph.d.-plan skal indeholde en beskrivelse af de gensidige krav og forventninger til vejledningsforløbet som hovedvejleder og ph.d.-studerende har til hinanden, herunder form og hyppighed af vejledning. Hovedvejlederen og den ph.d.-studerende bekræfter i planevalueringerne, at vejledningsforløbet har været tilfredsstillende.
I tilfælde af, at der opstår vejledningsproblemer, ud over sådanne der kan klares gennem dialog med vejlederen, vil disse kunne drøftes med programudlederen eller et andet medlem af programudvalget i en fortrolig samtale. Det er også muligt at skifte vejleder, hvis det viser sig nødvendigt.
I henhold til Ph.d.-bekendtgørelsen skal den ph.d.-studerende opnå erfaring med undervisning og formidling. Hvis den ph.d.-studerende er ansat bliver dette dækket af arbejdsforpligtelsen på 840 timer jf. AC-overenskomsten. Universitetet er forpligtet til at tilbyde kurser i undervisning/formidling.
Hvordan du lægger denne undervisningsforpligtelse kommer an på, hvor du er ansat. Du skal drøfte med din vejleder, hvordan undervisningen bedst kan tilrettelægges under de forhold, som findes på det institut, hvor du er ansat. Hvis du har arbejdsplads ved et af fakultetets interdisciplinære centre (CRF, CFA, NCRR) eller ved CED, skal du drøfte afviklingen af din undervisnings- eller formidlingsforpligtelse med centerlederen.
Ph.d.-studerende skal ifølge Retningslinjerne varetage mindst ét selvstændigt undervisningsforløb, som metode- og/eller emnemæssigt er relateret til vedkommendes ph.d.-projekt. Typisk sker dette i form af et seminar. Ud over det krævede seminarforløb tilstræbes det, at de ph.d.-studerende tilskyndes til at deltage i forskellige undervisningsaktiviteter, herunder at holde forelæsninger, rette og give feedback på eksamensopgaver osv.
Som ph.d.-studerende indskrevet i programmet Erhvervs- og samfundsvidenskab vil du altid tilhøre et forskningsmiljø, men bliver måske ikke naturligt placeret i et miljø med andre ph.d.-studerende, der deler faglige interesser med dig selv. Det anbefales dog, at du altid deltager i et ph.d.-miljø enten på det institut hvor du er ansat/tilknyttet, på et af forskningscentrene, eller lign. Det viser sig vigtigt at kunne have andre ph.d.-studerende at kunne udveksle erfaringer med, ikke udelukkende omkring det faglige, men også omkring det at være ph.d.-studerende.
Ifølge Retningslinjerne indebærer ph.d.-studiet et længerevarende ophold ved en anden forskningsinstitution af høj international standard, fortrinsvis i udlandet, af minimum 3 måneders varighed. Hvis der ikke er tale om et samlet ophold af mindst 3 måneders varihed i udlandet skal der anmodes om dispensation.
Du skal sammen med din vejleder drøfte, hvordan retningslinjerne for udlandsophold er ved det institut du er ansat/tilknyttet. Fx hvor meget tilskud du kan få fra instituttet. Dette kan være forskelligt de 6 institutter imellem.
Du har ret til at få en medarbejderudviklingssamtale (MUS) én gang om året hvis du er ansat på AU. Hvem du skal have denne samtale med afhænger af det institut du er ansat ved. Har du arbejdssted ved et af de interdisciplinære centre vil det typisk være centerlederen der står for MUS. Du skal drøfte med din vejleder, hvordan MUS-strukturen er på dit institut/center.
Hvis du ønsker det, kan du til enhver tid henvende sig til programlederen eller til et andet medlem af programudvalget for at få en fortrolig samtale om tvivlsspørgsmål eller problemer.
I sager, der vedrører ansættelsesmæssige vilkår og arbejdsforhold, kan ph.d.-studerende henvende sig til den lokale tillidsrepræsentant.