AU’s laboratorier har et betydeligt strømforbrug. Reduceres strømforbruget kan det både medføre økonomiske besparelser og CO2-reduktioner. Her på siden finder du inspiration til, hvordan du gennem adfærdsændringer og nye vaner kan sænke strømforbruget i laboratoriet – uden det går ud over din forskning, eller at du går på kompromis med arbejdsmiljøet og arbejdssikkerheden i laboratoriet.
Hjælp hinanden med at vælge gode løsninger og indarbejde nye grønne vaner i laboratoriet.
Stinkskabe er nødvendige for at sikre tilstrækkelig ventilation, når man arbejder med kemikalier og lignende. Men skabene har også et meget højt energiforbrug, som kan nedbringes uden fare for luftkvaliteten i laboratorierne.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du anvender stinkskabe på den mest energibesparende måde, kan du spørge den laborantansvarlige eller din lokale driftsafdeling i bygningsservice.
Hvis du oplever, at I ikke har monteret lugeautomatik for automatisk sænkning, kan du også henvende dig til den laborantansvarlige eller din lokale driftsafdeling i bygningsservice og høre om mulighederne. Vær opmærksom på, at nogle stinkskabe ikke har mulighed for automatisk luge-sænkning.
ifølge undersøgelser på DTU svarer elforbruget ved minimal lugeåbning til 1 års elforbrug for et almindeligt parcelhus. Hvis stinkskabet står åbent det meste af dagen, stiger elforbruget med op til 8 gange. Desuden vil der være et større varmetab gennem stinkskabet, da varmen ikke kan genvindes fuldt ud.
Standby-forbrug udgør en betydelig del af det samlede elforbrug. Tag derfor gerne stilling til, hvilket standby-forbrug der er nødvendigt, og hvilket der kan undgås.
en typisk ULT-fryser (ultra lav temperatur) bruger ca. 20kWh/døgn, hvilket ca. svarer til to almindelige danske husholdningers elforbrug pr. døgn.
Læs erfaringer fra laboratorier, som har indført -70C i frysere – herunder links til undersøgelser med opbevaring af forskellige prøvetyper og temperaturens indvirkning på prøvernes stabilitet.