• Barns 1. og 2. sygedag

  • Barns 1. og 2. sygedag
    HR's retningslinjer
    
    Den ansatte kan efter anmodning og i fornødent omfang få helt eller delvist tjenestefri til at passe et sygt barn når:

  • Det er barnets 1. eller 2. sygedag,

  • hensynet til barnet gør det nødvendigt,

  • forholdene på tjenestestedet tillader det,

  • barnet er under 18 år og

  • barnet er hjemmeværende
    
    Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.
    
    Ordningen kan inddrages for den enkelte i tilfælde af misbrug.
    
    

• Hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år

• Pasning af alvorligt syge børn under 18 år

• Pasning af nærtstående der ønsker at dø i eget hjem

• Pasning af nærtstående (herunder børn) med nedsat funktionsevne

• Force majeure (tvingende årsager ved sygdom eller ulykke)

Se alle fraværstyper her

• Bloddonation

  • Bloddonation
    HR's retningslinjer
    
    Bloddonorer kan med nærmeste leder aftale frihed med løn til bloddonation, hvis bloddonation ikke kan finde sted uden for arbejdstiden. Der kan også aftales frihed til at give blod i arbejdstiden, hvis bloddonoren bliver anmodet om at give blod.
    
    

• Eksamen og eksamensforberedelse

  • Eksamen og eksamensforberedelse
    HR's retningslinjer
    
    Der kan med nærmeste leder aftales frihed med løn én dag til eksamen (eksamensdagen) og én dag før eksamen til eksamensforberedelse ved arbejdspladsrelateret uddannelsesaktivitet.
    
    

• Fridage med løn

  • Fridage med løn
    HR's retningslinjer
    
    Ud over de almindelige danske helligdage er følgende dage fridage med løn på Aarhus Universitet:

  • Juleaftensdag den 24. december

  • Nytårsaftensdag den 31. december

  • Grundlovsdag den 5. juni
    
    De tre nævnte feriedage er ikke overenskomstbestemte fridage, men på Aarhus Universitet har vi besluttet, at alle medarbejdere kan holde fri med løn de pågældende tre dage, og at universitetet er lukket. Dog må enheder, hvor der er behov for aktiviteter, f.eks. pasning af mennesker, dyr, forsøg og teknik, holde åbent, og det nødvendige antal medarbejdere være på arbejde. Medarbejdere, der er på vagt disse dage, får kompensation i form af frihed på andre dage efter gældende arbejdstidsregler.
    
    1. maj er ikke en fridag med løn
    Såfremt arbejdet tillader det, kan medarbejdere anmode om fri med løn, hvis de skal deltage i et fagligt arrangement.
    Gives der fri med løn er det ikke en hel dag, medmindre det faglige arrangement varer en hel dag. Det forventes således at medarbejdere efter det faglige arrangement genoptager arbejdet eller anvender flex/afspadsering de resterende timer af dagen, såfremt arbejdet tillader det.
    
    

• Orlov med henblik på beskæftigelse uden for AU

  • Orlov med henblik på beskæftigelse uden for AU
    
    HR's retningslinjer
    
    

• Særlige private anledninger (Frihed ved bryllup, dødsfald og begravelse)

  • Særlige private anledninger (Frihed ved bryllup, dødsfald og begravelse)
    HR's retningslinjer
    
    Der gives frihed med løn efter aftale med nærmeste leder i følgende anledninger:

  • 1 fridag i forbindelse med eget bryllup, enten på bryllupsdagen eller en dag i tilknytning til bryllupsdagen.

  • 1 fridag ved barns bryllup, hvis brylluppet falder på en arbejdsdag.

  • Fri ved dødsfald og til begravelse i nærmeste familie eller ved nærtstående pårørende. Omfanget aftales konkret.
    
    

• Tjenestefrihed/orlov

  • Tjenestefrihed/orlov
    
    HR's retningslinjer
    
    

Se alle fraværstyper her

• Formål med retningslinjerne i Bygninger

  • Formål med retningslinjerne i Bygninger
    
    Retningslinjerne er udarbejdet for at drage omsorg om medarbejdere, der er ramt af sygdom. Retningslinjerne skal desuden være med til at fremme den gode dialog ved fravær. Samtidig kan retningslinjerne bidrage til sikker drift og en god tilrettelæggelse af opgaverne i fraværsperioden herunder hensyntagen til kollegaer mv.
    
    

• Hvem kontakter hvem under sygdomsforløbet?

  • Hvem kontakter hvem under sygdomsforløbet?
    
    Nedenstående er udgangspunktet for dialogen mellem en sygemeldt medarbejder og nærmeste leder. Hvis det allerede tidligt i forløbet står klart, at der er tale om et længere sygefravær kan der laves andre aftaler om, hvorledes dialogen skal finde sted.

  • Dag 1

    • Dag 1
      
      Medarbejderen tager fra morgenstunden telefonisk kontakt til nærmeste leder. Ved behov kan medarbejderen sende en mail til nærmeste leder ligeledes fra morgenstunden og vente med telefonisk kontakt til senere på dagen. Lederen sørger for i samarbejde med medarbejderen at flytte/aflyse evt. møder eller andre aftaler. Medarbejderen sætter autosvar på sin mail og markerer dagen(e) med ”Ikke til stede” i Outlook-kalenderen (se nederste afsnit).
      
      Lederen drager omsorg for sygemeldte samt for nærmeste kolleger, herunder aftaler med medarbejderen om aflysning af møder, opgaveoverdragelse til kollegaer mv.
      
      

  • Dag 3

    • Dag 3
      
      Leder og medarbejder følger op på sygdommen. Udgangspunktet er, at medarbejderen tager telefonisk kontakt til nærmeste leder. En medarbejder er sygemeldt indtil andet meddeles arbejdspladsen.
      
      

  • Dag 4

    • Dag 4
      
      Har medarbejderen ikke kontaktet lederen på dag 3, ringer lederen til medarbejderen på dag 4. Samtalen er alene en omsorgssamtale og mulighederne og perspektivet for en tilbagevenden til arbejdet vurderes.
      
      Er det ikke muligt at aftale tilbagevenden på 3. eller 4. dagen, aftales som minimum næste telefoniske kontakt.
      
      

  • Efterfølgende kontakt

    • Efterfølgende kontakt
      
      Er det ikke muligt at aftale tilbagevenden på 3. eller 4. dagen bør der arbejdes for at opretholde dialog og senest på dag 7. tages telefonisk kontakt. Det aftales på 3. eller 4. dagen, om leder eller medarbejder tager kontakten.
      
      

  • Længerevarende sygdom (over 21 dage)

    • Længerevarende sygdom (over 21 dage)
      
      Hvis det forventes at sygedommen bliver længerevarende (over 21 dage) skal lederen indkalde til en fraværssamtale. Dette sker omkring 10.-14. fraværsdag.
      
      Er der ikke indkaldt til en fraværssamtale tages der kontakt senest på dag 14 og herefter dag 21. Sygefraværssamtalen skal afholdes inden for de første 4 uger fra første fraværsdag. Ved sygefraværssamtalen har medarbejderen ret til at tage sin tillidsrepræsentant eller anden bisidder med til samtalen.
      
      Lederen vurdere i løbet af fraværsperioden om der er behov for at indhente lægeerklæring.
      
      Ved sygefraværssamtalen udfylder leder og medarbejder skabelon til mulighedserklæring. Som udgangspunkt indhentes en mulighedserklæring efter samtalen.
      Der følges op på sygefraværssamtalen med nye samtaler med 2-4 ugers mellemrum.
      
      

  • Autosvar på e-mail ved sygdom
    
    

    • Autosvar på e-mail ved sygdom
      
      Der sættes autosvar på medarbejderens mail, som indeholder information om at medarbejderen ikke er til stede, evt. dato for tilbagevenden samt alternativ kontakt.
      Eksempel på autosvar for medarbejdere i Bygninger:
      
      Tak for din mail. Jeg er pt. ikke at træffe, men du er i stedet velkommen til at kontakte ”mailboks eller navn på anden medarbejder”. Jeg forventer at returnere den ”xx.xx.xxxx”.
      
      Venlig hilsen
      ”Medarbejderens navn”