Hvis du bliver syg og sygemeldes helt/delvist, inden din ferie starter, har du en feriehindring. Det betyder, at du ikke skal holde din planlagte ferie.
Hvis du bliver syg lige inden din ferie starter, skal du sørge for at sygemelde dig efter de lokale retningslinjer senest ved feriens start, f.eks. mandag morgen ved sædvanlig arbejdstids start.
Hvis du bliver rask inden udløbet af den planlagte ferie, skal du, når du raskmelder dig, meddele din leder, om du vil holde den sidste del af ferien, eller om du vil genoptage arbejdet ved raskmeldingen.
Selvom du bliver helt/delvist sygemeldt inden din ferie starter, kan du vælge alligevel at holde din ferie som planlagt. Hvis du ønsker at holde ferien som planlagt, skal du aftale med din leder, at du raskmeldes for at afvikle ferien og derefter ”genindtræder” i sygemeldingen efter ferien. Hvis du har været sygemeldt i lang tid, skal raskmeldingen for at afvikle ferie, aftales med din sagsbehandler i din bopælskommune, da det er afgørende for at Aarhus Universitet kan få dagpengerefusion straks efter ferien, hvor du "genindtræder" i sygemeldingen.
Hvis du er helt/delvist sygemeldt helt frem til udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december, vil ferien fra de første fire ferieuger automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Det er kun 5. ferieuge, som du aktivt skal aftale overført, da den ellers vil blive udbetalt ved udløbet af ferieafholdelsesperioden.
Særlige feriedage
Hvis du bliver syg inden du skal afholde en særlig feriedag, kan du ikke afholde feriedagen som planlagt. Du skal derfor lave en ny aftale med din leder om, hvornår den særlige feriedag skal afvikles.
Hvis du er syg helt frem til udløbet af afholdelsesperioden den 30. april, skal du aftale de særlige feriedage overført til næste afholdelsesperiode, da dagene ellers vil blive udbetalt.
Hvis du bliver helt/delvist syg under din ferie, kan du få erstatningsferie, hvis du er helt/delvist syg i mere end 5 dage (karensdage) inden for ferieåret. De 5 dages sygdom (karensdage) kan godt være fordelt over flere ferieperioder. Dvs. at du maksimalt kan få 4 ugers erstatningsferie i et ferieår.
Hvis du ikke har optjent ret til 25 betalte feriedage, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere, hvis der ikke er optjent 5 ugers betalt ferie. Har du for eksempel optjent ret til 20 betalte feriedage i optjeningsåret, indtræder erstatningsferien efter den 4. sygedag (20 x 1/5 = 4 karensdage).
Følgende tre betingelser skal være opfyldt for at opnå ret til erstatningsferie:
Hvis du bliver rask inden udløbet af din planlagte ferie, skal du raskmelde dig til din leder. Du skal ved raskmeldingen oplyse din leder, om du vil holde din resterende del af ferien, eller om du vil genoptage arbejdet fra raskmeldingstidspunktet. Det er alene resten af din planlagte ferie, som du kan vælge at holde. Du har ikke ret til at holde erstatningsferie i forlængelse af din raskmelding.
Du skal planlægge afholdelsen af din erstatningsferie efter de almindelige regler for ferieplanlægning, se afsnittet "Afvikling af feriedage og særlige feriedage".
Hvis du er helt/delvist syg helt frem til udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december, og derfor ikke har mulighed for at holde erstatningsferien i ferieafholdelsesperioden, overføres erstatningsferien til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Særlige feriedage
Hvis du bliver syg, mens du afholder særlige feriedage, tæller disse dage ikke med som hverken karensdage eller sygdom opstået under din ferie. De særlige feriedage betragtes som afholdt, selv om du er blevet syg under afholdelsen, og det er ikke muligt at få erstatningsdage.