Valgregler for Aarhus Universitet

§ 1. Rektor er ansvarlig for afholdelsen af valgene.

Stk. 2. Rektor fastsætter de nærmere regler om valgenes afholdelse, fastsætter de nødvendige frister og forestår tilrettelæggelsen og afholdelsen af valg til bestyrelsen, de akademiske råd, ph.d.-udvalg, studienævn mv. Rektor beslutter, om valgene skal afholdes centralt eller decentralt.

Valgudvalg og valgsekretariat.

§ 2. Rektor nedsætter et valgudvalg med en repræsentant fra hvert fakultet for det videnskabelige personale, en repræsentant fra hvert fakultet for det teknisk-administrative personale, 5 studenterrepræsentanter samt en repræsentant for de ph.d.-studerende. Studenterrepræsentanterne fordeles mellem forbund/selvstændige valglister til bestyrelsesvalget i forhold til deres stemmetal, jf. de til enhver tid gældende valgregler for Aarhus Universitet. Dog kan intet forbund/valgliste indstille mere end 3 repræsentanter. Repræsentanten for de ph.d.-studerende indstilles af AUPA. Alle indstillinger godkendes af rektor. Rektor udpeger forpersonen for udvalget og bemyndiger denne til på rektors vegne at varetage opgaver i henhold til dette kapitel.

Stk. 2. Repræsentanterne fra det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale udpeges for en periode på 4 år med mulighed for genudpegning. Repræsentanterne for de studerende og den ph.d.-studerende udpeges for en periode på 1 år med mulighed for genudpegning. Funktionsperioden starter 1. februar.

Stk. 3. Et valgsekretariat, som er placeret i Fællesadministrationen, varetager de løbende opgaver i forbindelse med valget og sekretariatsbetjener valgudvalget.

Stk. 4. Valgudvalget vedtager sin forretningsorden. Forretningsordenen godkendes af rektor.

§ 3. Reglerne om valgperiodernes længde og om stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen er fastsat i vedtægt for Aarhus Universitet § 17.

Stk. 2. Reglerne om valgperiodernes længde og om stemmeret og valgbarhed til øvrige kollegiale organer er fastsat i §§ 8, 9, 10, 11 og 12.

§ 4. Ordinære valg afholdes i efterårssemesteret. Ved opgørelsen af hvilke personer, der er stemmeberettigede og valgbare, anvendes 1. september som skæringsdag. Valgte organer tiltræder 1. februar.

Stk. 2. Ordinære valg afholdes, så de er afsluttet senest den 1. december.

§ 5. Der udarbejdes et valgcirkulære, der indeholder de vigtigste regler og frister for valgene. Valgcirkulæret offentliggøres på universitetets hjemmeside. Valget anses dermed for officielt at være udskrevet.

Stk. 2. Valgcirkulæret skal bl.a. indeholde bestemmelser om følgende:

- de enkelte organer, valgområder og mandattal,

- valgperiodernes længde,

- betingelser for stemmeret og valgbarhed,

- tidspunkt for opsætning af stemmeberettigede og valgbare i e-valgsystemet,

- frist for indsigelse mod opsætning af stemmeberettigede og valgbare i e-valgsystemet,

- regler for og frist for opstilling af kandidater og lister,

- tidspunkt for offentliggørelse af kandidatanmeldelser,

- frist for indgåelse af liste- og valgforbund

- frist for indsigelse mod kandidatanmeldelser

- tidspunkt for valgenes afholdelse,

- afstemningsmåden,

- valgets opgørelse,

- tidspunkt for offentliggørelse af valgresultater,

 - frist for klage over valgene.   

§ 6. Vælgerne opdeles i 8 valggrupper:

Valggruppe I (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere) omfatter medarbejdere, der er ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover, i stillinger, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og som ikke i notatet er defineret som deltidsstillinger. Kliniske professorer og kliniske lektorer ligestilles med heltidsansatte videnskabelige med­arbejdere med hovedstilling ved universitetet. Valggruppen omfatter medarbejdere omfattet af stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. Medarbejdere på senioraftaler og fleksjobbere er omfattet af valggruppen uanset timetal.

Valggruppe II (heltidsansatte ph.d.-studerende) omfatter medarbejdere, der er indskrevet på en ph.d.-uddannelse og ansat med et ugentligt timetal på 18½ time eller derover som ph.d.-studerende ved AU. Medarbejdere på senioraftaler og fleksjobbere er omfattet af valggruppen uanset timetal.

Valggruppe III (deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere) omfatter øvrige medarbejdere, der er omfattet af ministeriets notat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale, og hvis ansættelse omfatter mindst 100 løntimer i det semester, hvori valget udskrives, eller 200 løntimer i alt inden for det på­gældende akademiske år. Kliniske lærere i odontologi, herunder afdelingstandlæger, uanset timetal, hører til gruppen af deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere. Valggruppen omfatter desuden undervisningsassistenter og AC-undervisere ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed uanset timetal. Valggruppen omfatter ikke ansatte i henhold til SUL overenskomsten Medarbejdere på senioraftaler og fleksjobbere er omfattet af valggruppen uanset timetal.

Valggruppe IV (tekniske og administrative medarbejdere) omfatter alle tekniske og ad­ministrative medarbejdere med en aftalt ugentlig arbejdstid på mindst 18½ time. Medarbejdere på senioraftaler og fleksjobbere er omfattet af valggruppen uansat timetal. 

Valggruppe V (studerende) omfatter studerende, der er indskrevet på universite­tet på heltidsuddannelser. Valggruppen omfatter forskningsårsstuderende.

Valggruppe VI (deltidsstuderende) omfatter studerende, der er indskrevet på universitetet på eltidsuddannelser.

Valggruppe VII (ikke ansatte ph.d.-studerende uden kandidatindskrivning) omfatter ph.d.-studerende, der er indskrevet på en ph.d.-uddannelse ved AU.

Valggruppe VIII (ikke ansatte ph.d.-studerende med kandidatindskrivning) omfatter ph.d.-studerende, der er indskrevet på en ph.d.-uddannelse ved AU samt indskrevet på et kandidatstudium.

Rektor, prorektor, universitetsdirektøren, erhvervsdirektør, dekaner, prodekaner og institutledere er ikke valgbare til bestyrelsen eller til de øvrige kollegiale organer.

§ 7. Rektor sætter de stemmeberettigede og valgbare op i Aarhus Universitets elektroniske valgsystem med skæringsdato 1. september. De stemmeberettigede og valgbare kan i systemet se deres egne valgrettigheder. Indsigelse om manglende eller fejlagtig opsætning i det elektroniske valgsystem kan fremsættes inden for en bestemt frist, der fastsættes i valgcirkulæret. Efter udløbet af indsigelsesperioden kan ingen kræve ændringer i valgopsætningen i det elektroniske valgsystem, men rektor kan, så længe det er praktisk muligt, berigtige egentlige fejl i valgopsætningen.

Stk. 2. Personer, der den 1. september eller på det tidspunkt hvor valget afholdes, falder inden for en af de i § 6 nævnte grupper, og som er sat op i det elektroniske valgsystem jf. stk. 1, er stemme­berettige­de og valgbare til kollegiale organer i det omfang, det fremgår af § 17 i vedtægten og af §§ 8, 9, 10, 11 og 12 i dette regelsæt.

Stk. 3. Personer, der har orlov med en varighed på over 12 måneder den 1. september eller på valgtidspunktet, er ikke stemmeberettigede og valgbare og sættes ikke op i det elektroniske valgsystem.

Akademisk Råd

§ 8. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 4 år, jf. vedtægtens § 22. Ansatte ph.d.-studerende, der repræsenterer det videnskabelige personale, vælges dog for 2 år ad gangen (valggruppe II).

Stk. 2. Repræsentanterne for de studerende vælges af og blandt studerende indskrevet på en heltidsuddannelse (valggruppe V og valggruppe VIII) for en periode på 1 år.

Stk. 3. Repræsentanter for de teknisk-administrative medarbejdere vælges med observatørstatus af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe IV) for en periode på 4 år.

Ph.d.-udvalg

§ 9. Ph.d.-udvalg består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende. Medlemstal og sammensætning fastsættes af dekanen ved oprettelsen og kan ændres efter høring af det pågældende ph.d.-udvalg.

Stk. 2. Repræsentanterne for det videnskabelige personale vælges af og blandt de heltidsansatte medarbejdere (valggruppe I) for en periode på 3 år.

Stk. 3. Repræsentanterne for ph.d.-studerende vælges af og blandt ph.d.-studerende (valggruppe II, VII og VIII) for en periode på 1 år

Studienævn

§ 10. Studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og for de studerende, jf. dog stk. 2. Medlemstallet fastsættes af dekanen ved oprettelsen og kan ændres efter høring af det pågældende studienævn.

Stk. 2. Studienævnenes repræsentanter for det videnskabelige personale vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere (valggruppe I), der underviser inden for det pågældende studienævns område, jf. dog stk. 4. Ved studienævnet for Oral Sundhed består studienævnet af repræsentanter for det videnskabelige personale, som vælges for 3 år ad gangen af og blandt de lærere (valggruppe III), der underviser inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 3. De studerendes repræsentanter i studienævnet vælges for 1 år ad gangen af og blandt de studerende (valggruppe V og VIII), der studerer inden for det pågældende studienævns område, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Dekanen kan efter høring af det pågældende studienævn, beslutte, at deltidsansatte lærere (valggruppe III) skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde.

Stk. 5. Dekanen kan, efter høring af det pågældende studienævn, beslutte, at studerende på deltidsuddannelser (valggruppe VI) skal have stemmeret og være valgbare, samt om de i givet fald skal udgøre et særskilt repræsentationsområde.

§ 11. Valgområderne svarer, for hver valggruppe, til de enkelte organers områder, med­mindre andet besluttes i henhold til stk. 2.

Stk. 2. Dekanen kan be­slutte, at et valgområde til akademisk råd eller til et af fakultetets studienævn eller ph.d.-udvalg opdeles i repræ­sentations­om­råder.

Stk. 3. En opdeling i repræsentationsområder kan kun anvendes, hvis følgende er opfyldt:

a) Opdelingen skal ske på grundlag af entydige, afgrænsningsbare kriterier, som med sikkerhed omfatter samtlige valgberettigede inden for valggruppen.

b) Opdelingen må ikke ske på grundlag af stillingsbetegnelse.

Stk. 4. Valgsekretariatet skal afvise en opdeling i repræsentations­områder, som strider mod stk. 3, og kan afvise en opdeling, som i øvrigt anses for uhensigtsmæssig, f.eks. hvis et repræsentationsområde er meget lille.

§ 12. Stemmeret og valgbarhed kan kun gøres gældende inden for én valggruppe, til ét blandt flere sideordnede kollegiale organer og inden for dette til ét valgområde.

Rektor kan dog tillægge en person stemmeret og valgbarhed til flere sideord­nede organer. Personer med tilknyt­ning til flere områder kan inden for en fastsat frist meddele, hvor de ønsker at udøve deres stemmeret og valgbarhed. Gives en sådan med­delelse ikke, afgør rektor, hvor retten skal udøves.

Stk. 2. Vælgere, der tilhører mere end én valggruppe, bliver sat op efter kriterier fastsat af Valgsekretariatet. Disse vælgere kan inden en frist angivet i valgcirkulæret vælge, at deres valgrettigheder skal udøves indenfor en anden valggruppe.

Stk. 3. Vælgere i valggruppe V og VIII sættes op til at have valgrettigheder til deres indskrivningsfag. Der kan ikke ske ændring af valgret til tilvalgsfag.

§ 13. Valgene afholdes som forholdstalsvalg mellem lister, med mulighed for indgåelse af liste- og valgforbund. Valgene opgøres under anvendelse af divisorerne 1, 2, 3, 4, 5 osv. 

Stk. 2. Valgene afholdes som elektroniske valg. Alle afstemninger er hemmelige.

Stk. 3. Valg foregår ved elektronisk afstemning i det i valgcirkulæret angivne tidsrum.

Stk. 4. Elektronisk afstemning foretages i Aarhus Universitets elektroniske valgsystem.

Stk. 5. Afstemningen foregår ved, at den stemmeberettigede logger sig på valgportalen, hvor vedkommende præsenteres for elektroniske stemmesedler til de delvalg, som han eller hun er stemme­berettiget til. En vælger kan afgive én stemme pr. delvalg, som vedkommende er stemmeberettiget til. Der kan stemmes ud for enten en kandidat eller en liste eller i kategorien ”blank”.

Stk. 6. Genvalg til kollegiale organer kan finde sted uden begrænsning, jf. dog vedtægtens § 17, stk. 5, om bestyrelsen.   

§ 14. Opstillede kandidater skal føre valgkamp på en fair og ordentlig måde.

Stk. 2. Studerende og medarbejdere må ikke medvirke til brud på valgreglerne.

Stk. 3. Overtrædelse af stk. 1-2 sanktioneres af rektor efter universitetets regler om disciplinære sanktioner.

§ 15. Medlemmerne af valggrupperne I, II og IV kan ikke nægte at lade sig opstille til valg til et kollegialt organ. Ingen kan dog mod sit ønske opstilles på en kandidatliste, der omfatter andre kandidater end den pågældende selv. 

Stk. 2. De medarbejdere, der enten er valgt eller udtrukket ved lodtrækning/udpeget, jf. § 27, stk. 1-3, har pligt til at indtræde i organet og deltage i dettes arbejde. 

§ 16. En kandidatliste kan ikke in­deholde flere navne end det dobbelte af det antal, der skal vælges. Der kan dog altid opstilles indtil 10 kandidater. Ingen kan være kandidat på mere end én kandidatliste pr. delvalg. En kandidat, der har stillet op på flere kandidatlister til samme delvalg, kan ikke anses for kandidat på nogen af kandidatlisterne.

Stk. 2. En kandidatliste må ikke have samme navn som det pågældende delvalg eller et navn, der giver anledning til forveksling mellem lister.

Stk. 3. Hvis en kandidatlistes navn ved en fejl er angivet forkert, kan Valgsekretariatet rette fejlen helt frem til valgets startdato og starttidspunkt.

Stk. 4. Kandidatlisterne skal være accepteret i det elektroniske valgsystem af kandidaterne, som her­ved med bin­dende virkning erklærer sig villige til at modtage valg.

Stk. 5. Anmeldelserne af kandidatlister til bestyrelsen skal have tilknyttet 5 stemmeberettigede stillere inden for valggruppen og valgområdet. Kandidaterne er automatisk stillere for den liste, hvorpå de pågældende selv er opstillet, men tilknytningen skal dokumenteres i valgsystemet. Ingen kan være stiller for mere end én kandidatliste.

Stk. 6. Anvendes der prioriteret opstilling, kan der ikke ef­ter indsendelse af listen ændres på rækkefølgen af de opstillede kandidater medmindre samtlige kandi­dater – og stillere til bestyrelsesvalget – i en skriftlig erklæring har accepteret, at en eller flere navn­givne personer kan ændre i den oprindelige rækkefølge. Rækkefølgen kan ikke ændres efter opstillingsfristens udløb. Ved sideordnet opstilling bliver kandidaterne som udgangspunkt præsenteret i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Stk. 7. Rækkefølgen blandt godkendte kandidatlister afgøres ved lodtrækning efter opstillingsfristens udløb og inden offentliggørelsen af kandidatlisterne.

Stk. 8. Godkendte kandidatlister offent­liggøres inden for en dato, der fastsættes i valgcirkulæret.

Stk. 9. Indsigelser mod de offentliggjorte kandidatanmeldelser skal indgives skriftligt inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret.

Stk. 10. Kandidatopstilling sker elektronisk i det elektroniske valgsystem. De nærmere regler om online kandidatopstilling fastlægges i valgcirkulæret.

§ 17. Liste- og valgforbund kan indgås i det elektroniske valgsystem. Listeejeren i valgsystemet sender en anmodning om liste- eller valgforbund til samtlige kandidater. Hvis der ikke modtages indsigelser fra kandidaterne senest dagen før fristen for anmeldelse af liste- eller valgforbund, betragtes liste- eller valgforbundet som indgået.

Stk. 2. Anmeldelse om indgåede liste- eller valgforbund skal indleveres til Valgsekretariatet, som godkender anmeldelserne. Anmeldelse sker online i det elektroniske valgsystem.

Stk. 3. Godkendte anmeldelser af indgåede liste- eller valgforbund offentliggøres inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret.

Stk. 4. Indsigelser mod de offentliggjorte liste- eller valgforbund skal skriftligt indgives inden en dato, der fastsættes i valgcirkulæret.

§ 18. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i § 16 stk. 1, sletter Valgsekretariatet de overskydende kandidater af kandidatlisten. Ved prioriteret opstilling slettes først den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, dernæst den, der er anført næstnederst, og så fremdeles. For lister med sideordnet opstilling slettes de kandidater, som tidsmæssigt sidst er blevet tilknyttet listen.

Stk. 2. Det indføres i valgprotokollen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1, og en udskrift heraf sendes til listekoordinator.

Kampvalg

§ 19. Er der inden for et valgområde opstillet flere kandidater end der skal vælges, afholdes valget som et kampvalg, medmindre der er tale om kun én prioriteret kandidatliste, jf. § 20 om fredsvalg.

Fredsvalg (bortfald af afstemning).

§ 20. Er der inden for et valgområde ikke opstillet flere kandidater end der skal væl­ges, afholdes delvalget som fredsvalg, hvorved afstemningen bortfalder. Dette gælder, uanset om kandidaterne er opstillet sideordnet eller på en prioriteret kandidatliste, og uanset om der måtte være flere kandidatlister.

Stk. 2. Hvis alle de opstillede kandidater er opstillet på samme liste, afholdes delvalget også som et fredsvalg, hvorved afstemningen bortfalder, medmindre der er side­ordnet opstilling af flere kandidater end det antal, der skal vælges. De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af val­g­ud­valget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betrag­tes som supple­anter for de valgte.

Stk. 3. Ved fredsvalg offentliggør Valgsekretariatet afstemningens bortfald, inden afstemningen starter.

§ 20a. Er der inden for et valgområde ikke indkommet nogen kandidatlister, eller er der indkommet færre kandidater end der skal vælges, erklæres valget for bortfaldet/delvist bortfaldet.

Stk. 2. For valggruppe I, II og IV vil der blive foretaget lodtrækning/ske en udpegning af kandidater jf. § 15 og § 27. For andre valggrupper er mandaterne ubesatte i den kommende funktionsperiode.

Fordeling af mandater på kandidatlister og liste-/valgforbund.

§ 21. Når afstemningen er afsluttet, trækker Valgsekretariatet en stemmeoptællingsrapport i det elektroniske valgsystem.

Stk. 2. På baggrund af stemmeoptællingsrapporten foretager Valgsekretariatet en opgørelse af valget.

§ 22. Det opgøres først hvor mange mandater, der er tilfaldet hver kandi­datliste. Har valgforbund eller listeforbund, der ikke er led i valgforbund, været an­meldt, sammenlægges stemmetallene for de kan­didat­lister, imellem hvilke valgfor­bund, henholdsvis listeforbund, er indgået. Det for hver kandidat­liste, valg­forbund, eller listeforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3, 4 osv., indtil hvert stem­metal er delt så mange gange som det antal manda­ter, der højst kan tænkes at tilfalde vedkommende kandidatliste, valgfor­bund eller listeforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgfor­bund eller listeforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststør­ste kvotient giver den liste eller det valgforbund eller det listefor­bund, den er tilfal­det, ret til man­dat nummer 2 og så fremdeles, indtil det antal mandater, der skal vælges, er fordelt mellem de forskellige kandidatlister, valgforbund eller li­steforbund. Er kvoti­enterne lige store, gør lod­trækning udsla­get. Lodtræk­ningen foretages af valg­udvalgets formand i et offentligt valg­udvalgsmøde.

Stk. 2. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, deles mellem de kandidat­lister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, ved benyttelse af samme frem­gangsmåde. Endeligt deles på tilsvarende måde de mandater, der er tilfaldet et listeforbund, mellem de kandidatlister, hvoraf listeforbundet består.

Fordelingen af mandater og suppleanter inden for en kandidatliste.

§ 23. Ved opgørelse af, hvilke af en listes kandidater der kan anses for valgte, son­dres mellem listestemmer og personlige stemmer. Har vælgeren alene sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for en listebetegnelse for den liste, denne tilhører, anses stemmeafgivningen for person­lig.

§ 24. For kandidatlister anmeldt med sideordnet opstilling foretages opgørelsen af, hvem der er valgt, kun på grundlag af opnåede personlige stemmer.

Stk. 2. Har to eller flere kandidater fået lige mange stemmer, og kan de ikke alle opnå valg, afgøres rækkefølgen for de pågældende ved lodtrækning, som foretages af valg­udvalgets formand i et offentligt valgudvalgsmøde.

Stk. 3. Efter at kandidaternes indbyrdes rækkefølge således er fastslået, anses kandi­daterne for valgt i det antal, som listen er berettiget til. De ikke-valgte kandida­ter anses som suppleanter efter samme opgørelsesmeto­de. Er kandidatlisten udtømt, udtages suppleanter fra eventuelle listeforbund og om nødvendigt valg­forbund. Er der ikke indgået liste- eller valgforbund, eller er liste- og valgforbund udtømt, har listen ingen suppleanter.

§ 25. For kandidatlister anmeldt med prioriteret opstilling fore­tages opgørelsen af, hvem der er valgt på listen, såle­des:

Stk. 2. Antallet af personlige stemmer inden for hver liste sammenlægges med antallet af listestemmer. Summen divideres herefter med et tal, der er én højere end det antal mandater, der er tilfaldet listen. Det fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det nærmeste hele tal, og dette betegnes som fordelingstallet for den pågældende liste.

Stk. 3. Til det antal personlige stemmer, som er opnået af den kandidat, der er opført som nummer et på listen, lægges her­efter et så stort antal af listestemmerne, at forde­lingstallet nås. De listestemmer, der bliver tilovers, lægges derpå til de person­lige stemmer, som nr. to på kandidatlisten har opnået, indtil fordelingstallet nås, og på tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den ræk­ke­følge, hvori deres navne er opført på listen. Når samtlige listestem­mer på denne måde er fordelt på listens kandidater, erklæ­res de kandidater, der har opnået fordelingstallet eller som ved personlige stemmer har opnået et antal, der er lig med eller større end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på listen.

Stk. 4. Opnås det ikke på denne måde at få udpeget alle de medlemmer, der skal vælges, erklæres i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stem­mer og listestemmer tilsammen) så mange af listens øvrige kandidater for valgte, som endnu skal vælges for listen. Har to kandidater opnået samme stemmetal, og kan kun én opnå valg, erklæres den kandidat, der står først på listen, for valgt.

Stk. 5. De på en kandidatliste opførte kandidater, der ikke har opnået valg, betragtes som suppleanter for de valgte af samme liste i rækkefølge efter ovenstående regel. Er kandidatlisten udtømt, tages suppleanter fra even­tuelle listeforbund og om nødvendigt valgforbund. Er der ikke indgået liste- eller valgforbund, eller er liste- og valgforbund udtømt, har listen ingen suppleanter.

§ 26. Skal der for en kandidatliste vælges flere medlemmer end det antal kandidater, der findes opført på listen, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste, med hvilken den udtømte liste har anmeldt listeforbund. Hvis den udtømte liste står i listeforbund med flere kandidatlister, tilfalder man­datet den af disse lister, der iflg. den ovenfor beskrevne fordeling er nærmest berettiget til at få manda­tet.

Stk. 2. Hvis den udtømte kandidatliste ikke står i li­steforbund med andre lister, overføres mandatet efter tilsvarende regler til den eller de kandidat­lister eller listeforbund, med hvilke kandidatlisten står i valgforbund.

Stk. 3. Hvis der er til­faldet et listeforbund flere mandater end det antal kandidater, der findes opført på de til listeforbundet hørende kandidat­lister, overføres det eller de overskyden­de mandater til de listeforbund eller de kandidatlister, med hvilke det udtømte listeforbund står i valgforbund, efter tilsvarende regler.

Stk. 4. Hvis en kandidatliste, et listeforbund eller valgforbund er udtømt efter oven­stående regler, overføres mandatet til den af de øvrige kandidatlister, liste­for­bund eller valgforbund, der har nærmest krav herpå efter ovenstående regler.

§ 27. Hvis det ved valgets opgørelse konstateres, at der i et valgområde ikke er valgt det nødvendige antal medarbej­dere i valg­gruppe I, II og IV, foranstal­ter Valgsekretariatet umiddel­bart efter val­gets afholdelse og inden dets offent­lig­gørel­se lod­træk­ning mellem gruppens ikke valgte valgbare i val­gområdet om, hvem der skal ind­træde i vedkommende kollegiale organ, samt om hvem der skal være supple­anter, idet valgudvalget træffer be­stemmelse om an­tallet af disse.

Stk. 2. Tilsvarende regler følges, hvis ingen kandidater er opstillet til valget inden for det pågældende område.

Stk. 3. I stedet for lodtrækning i henhold til stk. 1 og 2 kan valgudvalget anmode den pågældende dekan om at finde og indstille medarbejdere, der er indforståede med at indtræde i det kollegiale organ og virke som suppleant. Valgudvalget offentliggør indstillingerne, og er der ikke inden for 14 dage modtaget indsigelser, anses de pågældende for udpeget. Modtages indsigelser, foranstaltes lodtrækning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Hvis der ikke er opstillet studerende til et valg, gælder reglerne i § 34 stk. 1.

§ 28. For hvert opgjort delvalg offentliggør valgudvalget resultatet på et opgørelsesmøde. Resultatet for alle delvalg offentliggøres på valgudvalgets hjemmeside snarest muligt efter opgørelsesmødet.

Stk. 2. Hvis en klage fører til ændring af valgresultatet, offentliggøres det ændrede resultat på valgudvalgets hjemmeside snarest muligt efter ændringen.

§ 29. Klage i an­ledning af et afholdt valg skal indgives skriftligt til rektor inden en fastsat frist, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2. Efter klagefristens udløb og senest 1. februar det følgende år slettes alle data på valget i e-valgsystemet. Valgmateriale, jf. 1. pkt., kan efter universitetets bestemmelse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven. Valgmateriale omfattet af 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.

§ 30. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg.

Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var registreret som vælgere i e-valgsystemet, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter de samme regler som valget på den almindelige valgdag.

§ 31. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i §§ 24, stk. 3, og 25, stk. 5.

Udtræden

§ 32. Opfylder et medlem ikke længere valgbar­hedsbetingelserne inden for sin valg­gruppe, udtræder medlemmet af det/­de organ(er), hvori ved­kommen­de har sæde. Ved orlov kan rektor bestemme, at vedkommende kun udtræder i orlov­sperioden.

Stk. 2. Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommendes stedfortræder efter reglerne i §§ 24, stk. 3, og 25, stk. 5, i det pågældende medlems sted.

Stk. 3. Et medlems manglende rettidige udtræden berører ikke gyldigheden af det pågældende kollegiale organs beslutninger.

Suppleringsvalg

§ 33. Indtræder der under valgperioden vakance i et kollegialt organ, og er der ikke ved det ordinære valg valgt eller udpeget et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at vedkom­mende kollegiale organ kan være fuldtalligt, afgør rektor, normalt efter indstilling fra det pågældende kollegiale organ, om den eller de ledige pladser skal besættes ved supplerings­valg, eller om besættelsen kan udsættes til næste ordinære valg, jf. dog vedtægten § 17, stk. 6, om bestyrelsen.

Stk. 2. Ved suppleringsvalg er valgområdet som ved det ordinære valg, og valgcirku­lærets bestemmelser fin­der tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Hvis en kandidatliste er indsendt efter kandidatanmeldelsesfristens udløb, og der ikke er indkommet andre kandidatlister, jf. § 20a, kan dette ikke begrunde afholdelse af suppleringsvalg.

§ 34. Et ledigt mandat, som ikke skal besættes ved udskrivning af ordinært valg eller suppleringsvalg, og som ikke i henhold til reglerne skal være ubesat til næste ordinære valg, besættes ved udskrivning og afholdelse af ekstraordinært valg.

Stk. 2. Valgperioden for en person, der indtræder som medlem af et organ efter afholdelse af ekstraordinært valg, fastsættes af valgudvalget og normalt således, at den stemmer overens med den gældende ordinære valgperiode for den pågældende valggruppe.

§ 35. Ekstraordinære valg udskrives, afvikles og opgøres som ordinære valg, dog med de ændringer som følger af nærværende afsnits bestemmelser eller af forholdets natur, og således at de skal afholdes hurtigst muligt. Ekstraordinære valg udskrives af valgudvalget af egen drift eller efter anmodning fra rektor. Den tidsmæssige tilrettelæggelse foretages af valgudvalget.

Stk. 2. En kandidat, som er valgt ved ekstraordinært valg, indtræder som medlem af organet, når det ekstraordinære valg er endeligt godkendt.

Stk. 3. Hvis der foretages ændringer i universitetets organi­sation i løbet af en valgperio­de, bortfalder mandaterne i nedlagte organer, og der afholdes de nødvendige ekstraordinære valg for resten af valgperioden.

Besættelse af mandater ved udpegning (særlige tilfælde)

§ 36. For valggruppe I - VIII’s vedkommende kan rektor frem for at afholde et suppleringsvalg udpege et medlem for den resterende valgperiode efter indstilling fra den pågældende valggruppe i det pågældende organ, jf. dog vedtægten § 17, stk. 6, om bestyrelsen.

Stk. 2. Udpegning forudsætter enighed i den pågældende valggruppe i det pågældende organ. For så vidt angår valggruppe V, VI, VII og VIII kræves tillige, at det aftrædende medlem er enig i udpegningen af det nye medlem.

§ 37. Reglerne har virkning fra 1. juni 2024.