Stemmerne tælles op i et elektronisk valgsystem. Ved opgørelse af valget følges den såkaldte "D’Hondske metode”.
Der skal fordeles 8 mandater ved et valg. Der opstilles 4 lister.
De 4 lister har opnået følgende stemmetal: A: 25, B: 31, C: 11 og D: 16. Stemmetallene divideres med 1, 2, 3 og 4.
Opgørelse med liste C og D i listeforbund.
Liste | /1 | /2 | /3 | /4 |
A | 25 | 12,5 | 8,33 | 6,25 |
B | 31 | 15,5 | 10,33 | 7,75 |
C/D | 27 | 13,5 | 9,00 | 6,75 |
Mandaterne fordeles efter faldende kvotient (faldende tal i udregningen ovenfor) på følgende måde:
Liste A får 2 mandater, lister B får 3 mandater mens listeforbundet får 3 mandater i alt som fordeles på samme måde inden for listeforbundet:
Liste | /1 | /2 |
C | 11,0 | 5,5 |
D | 16,0 | 8,0 |
Liste C får 1 mandat og liste D får 2
Havde liste C og liste D ikke indgået listeforbund, havde mandatfordelingen set anderledes ud:
Opgørelse uden listeforbund
Liste | /1 | /2 | /3 |
A | 25 | 12,5 | 8,33 |
B | 31 | 15,5 | 10,33 |
C | 11 | 5,5 | 3,66 |
D | 16 | 8 | 5,33 |
Liste A og B får således hver 3 mandater mens liste C og liste D får 1 mandat. Listeforbundet flytter altså 1 mandat mellem liste A og liste D.
Efter at mandaterne er fordelt på kandidatlisterne, fordeles de mandater, der tilkommer den enkelte liste, mellem listens kandidater.
Kandidatlister med sideordnet (u-prioriteret) opstilling
Der skal fordeles 3 mandater mellem 5 kandidater på én liste. Kandidaterne har opnået følgende stemmetal:
Ved sideordnet opstilling sker fordelingen af mandater på grundlag af kandidaterne personlige stemmetal. Kandidater, som ikke bliver valgt, bliver suppleanter for listens mandater i samme rækkefølge. Har to kandidater opnået samme stemmetal, sker fordelingen ved lodtrækning.
D og A får henholdsvis det første og det andet mandat. Der trækkes lod om det sidste mandat mellem B og E. Taberen bliver 1. suppleant, mens C bliver 2. suppleant.
Kandidatlister med prioriteret opstilling
Der skal fordeles 3 mandater mellem 5 kandidater på 1 liste. Listen har opnået 132 stemmer som fordeler sig på følgende måde:
Listen: 75 stemmer
I alt 132 stemmer
Listens fordelingstal findes ved at dividere listens samlede stemmetal med det tal, der er én højere end antallet af mandater, som tilkommer listen: 132/4 = 33
Fordelingstal: 33
Kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge, indtil fordelingstallet er nået.
3. kandidat får således et mandat trods et meget lavt personligt stemmetal, idet han får del i listens stemmer.
Havde stemmerne derimod fordelt sig på følgende måde, var resultatet blevet et andet:
Listen: 38 stemmer
I alt 132 stemmer
Fordelingstal (132/4) = 33
Kandidaterne på listen tildeles listestemmer i prioriteret rækkefølge indtil fordelingstallet er nået:
4. kandidat får mandatet, fordi han har opnået fordelingstallet alene ved de personlige stemmer – og sådan som reglerne er skruet sammen, er dette ikke muligt for de andre kandidater. 4. kandidat får det første mandat, fordi han allerede i kraft af de personlige stemmer har opnået fordelingstallet, mens kandidat 1 og 2 kun kan vælges ved hjælp af listestemmerne – og dermed får 2. og 3. mandat. 4. kandidat har således ”sprængt listen” med sine personlige stemmer.