Fredsvalg betyder, at der ikke skal stemmes.
Der skal ikke stemmes, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er opstillet flere kandidater, end der skal vælges.
De kandidater, der er opstillet på listen, erklæres af valgudvalget for valgt i den opførte rækkefølge. De ikke valgte kandidater betragtes som suppleanter for de valgte.
Et kampvalg er, når der kan stemmes på forskellige kandidater.
Er der indkommet flere opstillingslister med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der altid kampvalg. Er der kun indkommet én opstillingsliste, men med flere kandidater, end der skal vælges, bliver der også kampvalg, hvis listen er ikke-prioriteret.
Valget bortfalder, hvis der inden for et repræsentationsområde ikke er opstillet en eller flere kandidater inden den fastsatte frist.
Konsekvensen af et bortfaldent valg er, at der ikke er valgt repræsentanter. For valggruppe I, II og III (heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, deltidsansatte videnskabelige medarbejdere og lærere samt tekniske og administrative medarbejdere) skal der derfor iværksættes en lodtrækning for at finde frem til de medarbejdere, der skal sidde i organet. Det er nemlig en tjenestepligt som medarbejder at fungere som medlem af de kollegiale organer. For studerende kan der ikke udpeges repræsentanter, men man kan vælge at udpege nogle observatører uden stemmeret.
Man kan stille op på en kandidatliste i ”sideordnet” eller i ”prioriteret” rækkefølge:
Der kan indgås liste- og valgforbund til universitetsvalget.
Liste- og valgforbund kan bedst beskrives som valgtekniske samarbejder.
Et listeforbund er en aftale, der indgås mellem kandidatlister af samme observans for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder kandidatlisterne i listeforbundet. Ved kommunalvalg anvendes listeforbund typisk, hvor et parti inden for kommunen har flere afdelinger af vælgerforeninger, der hver opstiller deres egen kandidatliste. Ved opgørelsen af et valg, hvor to eller flere kandidatlister har indgået et listeforbund, regnes listeforbundet teknisk som én kandidatliste ved mandatfordelingen. Derefter fordeles mandaterne blandt listeforbundets kandidatlister. Et eksempel er et listeforbund mellem to eller flere af Studenterrådets kandidatlister til bestyrelsesvalget (f.eks. en Studenterrådsliste fra NAT/TECH og en Studenterrådsliste fra ARTS).
Et valgforbund er en aftale, der indgås mellem politiske partier eller kandidatlister for at minimere stemmespild og for at maksimere antallet af mandater, der tilfalder partierne i valgforbundet. Oprindeligt var tanken med valgforbund at gøre det muligt for små partier at opnå mandat, idet de hver for sig ikke fik stemmer nok til at få et mandat. Ved opgørelsen af et valg, hvor to eller flere partier har indgået et valgforbund, regnes valgforbundet teknisk som ét parti ved mandatfordelingen. Derefter fordeles mandaterne blandt valgforbundets listeforbund og endelig ud på de enkelte kandidatlister. Et eksempel er et valgforbund mellem Frit Forum og Konservative Studenter til bestyrelsesvalget.
Liste- og valgforbund til valg på AU skal oprettes online i valgsystemet E-vote.
Lodtrækning finder sted, når der enten ikke er indleveret opstillingslister eller ikke opstillet nok kandidater til et repræsentationsområde, fx studienævn. Deltagelse i kollegiale organer er tjenestepligtigt for VIP- (heltidsansatte og deltidsansatte) og TAP-medarbejdere. Derfor trækker Valgudvalget lod blandt disse medarbejdere i valggruppen om, hvem der skal indtræde i organet.
På AU afholder vi ordinært valg én gang om året - i midt/slut november.
Derudover er der mulighed for suppleringsvalg i løbet af året.
Din ansættelse eller din uddannelse afgør din stemmeret ved valget.
Se, hvad du kan stemme på her
Kandidatlister offentliggøres på www.au.dk/valg i november inden selve valget finder sted.
For at tjekke din valgret skal du logge ind i valgsystemet med dit AUID og din adgangskode til selvbetjeningen (WAYF).
Linket til login bliver tilgængeligt på forsiden af www.au.dk/valg, når det er muligt at "tjekke valgret".
Når du er logget ind i valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår.
Gå direkte til login i e-valgsystemet
Det er vigtigt, at du tjekker din valgret i god tid inden opstillingsperioden begynder, så der er mulighed for at få det rettet. Ellers risikerer du at stemme/stille op til det forkerte repræsentationsområde.
Du vil modtage en mail i din AU-mailboks fra Valgsekretariatet, når du kan tjekke din valgret i e-valgsystemet. Herefter har du ca. en uge til at tjekke din valgret. Fristen for at gøre opmærksom på fejl (indsigelsesfristen) står tydeligt i mailen, i e-valgsystemet og i den aktuelle tidsplan.
Hvis du mener, du står registreret forkert i e-valgsystemet, skal du kontakte Valgsekretariatet hurtigst muligt inden for indsigelsesfristen. Du kan også udfylde en "indsigelsesformular". Formularen sendes til Valgsekretariatet pr mail: valg@au.dk).
Opstillingsperioden og dermed indsigelsesfristen svinger lidt fra år til år. Se indsigelsesfristen i den aktuelle tidsplan. Fejl bliver dog rettet, så længe det er praktisk muligt.
Listens navn må ikke indikere, hvilket delvalg kandidatlisten vedrører.
F.eks. må man ikke kalde sin liste for ”studienævn for xxx” eller ”institut for xxx”. Ej heller en kendt forkortelse herfor.
Kandidater og kandidatlister til valg på AU skal oprettes online via et elektronisk valgsystem.
Du finder en guide til hvordan du stiller op her.
Hvis du vil opstille som kandidat til et organ (råd/nævn/udvalg), skal du først tjekke, at du er valgbar (kan vælges) til organet. Det gør du ved at logge ind i e-valgsystemet (åbner ca. 1-2 uger før opstillingsperioden) med dit AUID og din adgangskode til selvbetjeningen (WAYF). Når du er logget ind i e-valgsystemet, kan du se, hvilke organer du kan stemme til og hvornår.
I valgcirkulæret finder du den periode, hvor der kan indleveres kandidatlister til valget (= opstillingsperioden) – typisk en periode på 4-7 dage i midten af oktober (svinger lidt fra år til år).
Det gældende valgcirkulære bliver tilgængelig her på siden i maj/juni måned.
Udfyld formularen for indsigelser mod valgrettigheder og send den underskrevne formular til Valgsekretariatet, valg@au.dk.
Se her de aktuelle skemaer og formularer
Stemmerne tælles op i et elektronisk valgsystem.
Ved opgørelse af valget følges den såkaldte "D’Hondske metode: Se et eksempel på optælling her
Resultatet offentliggøres så hurtigt som muligt efter valget på www.au.dk/valg.
Du kan se deadline for offentliggørelse i den aktuelle tidsplan
Du stemmer elektronisk via www.au.dk/valg i valgperioden.
Du logger på e-valgsystemet med dit AUID og adgangskode til WAYF.
Se hvordan du gør i denne video: https://fb.watch/gEJX7h6MFv/
(Bemærk videoen er optaget i 2021, hvor datoerne var anderledes end i 2022)
Du kan ikke brevstemme eller stemme på papir.
E-valgsystemet kan tilgås i valgperioden på www.au.dk/valg.
Login er:
brugernavn: AUID (AUXXXXXX)
password: din kode til selvbetjeningen (mit.au.dk)
Få mere hjælp til login her
Nej.
De valgansvarlige kan se, at du har stemt, men ikke hvad du har stemt. Al kommunikation mellem den elektroniske enhed, du stemmer via og e-valgsystemet foregår krypteret, så andre ikke kan se, hvad du stemmer.
Du er altid velkommen til at kontakte en medarbejder i Valgsekretariatet
Både Afstemningsmodulet, Kandidatmodulet og Forbundsmodulet i e-valgsystemet har et link, som giver dig mulighed for at se egne data. Funktionen danner en html-fil, som du kan åbne eller gemme.
Kontakt en medarbejder i Valgsekretariatet.
Der er lavet en beredskabsplan for afvikling af valget. Hvis e-valgsystemet "går ned", og valget ikke kan afvikles elektronisk, træffes der beslutning om det videre forløb.
Ved længerevarende nedbrud vil du kunne læse mere på www.au.dk/valg.