EKSTERN FINANSIERING KOSTER PÅ DE INDRE LINJER
NAT fakultet tiltrækker mange eksterne midler – særligt fra private fonde. Det er som udgangspunkt meget positivt, men har også nogle uheldige konsekvenser. Pga. reglen om medfinansiering, bliver der trukket hårdt på basisforskningsmidlerne. Og det giver en række udfordringer, fortæller prodekan David Lundbek Egholm.
Hele AU har i mange år arbejdet intensivt på at hente flere eksterne midler hjem, da det er nødvendigt for både økonomi og forskning. NAT har haft succes med dette - særligt hjemtaget fra private fonde er steget meget. Så NAT har umiddelbart haft succes med deres indsats og David Lundbek Egholm mener, at det er positivt, at fakultetet kan samarbejde med de private fonde om forskningsaktiviteter. Der er dog et men!
Mindre talentudvikling og grundforskning
Det store ’men’ er, at medfinansieringen vokser tilsvarende, da de private fonde giver meget lidt overhead. Og det er en udfordring. ’Vi bruger efterhånden en virkelig stor del af vores basisforskningsmidler på medfinansiering.
Det betyder, at vi har meget få penge til fx talentudvikling, rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere. Eksterne midler går primært til strategisk forskning og midlertidige ansættelser, og det kan vi ikke bygge fakultetet på alene’, siger David Lundbek Egholm. Prodekanen mener, at det er vigtigt at finde veje til at løse dette problem, da der er hårdt brug for basisforskningsmidlerne til at udvikle fakultetet, så det høje niveau i forskningen kan bevares. Det er også det fondene, giver penge til. Det ligner en gordisk knude, men der er muligheder.
God dialog med fondene
David Lundbek Egholm mener, fakultetet ser ind i en fremtid, hvor der skal tænkes lidt mere over, hvilke samarbejder, man vil indgå, og hvad økonomien kan bære. ’Det kræver lidt mere omtanke nu. Men min oplevelse er, at fondene gerne vil have den refleksion, før de indgår et samarbejde’.
Prodekanen synes gennemgående, fakultetet har et godt samarbejde med fondene, som han oplever er lydhøre, når det gælder udfordringerne. Han forstår godt, at fondene kan have svært ved bare at betale et overhead – de vil vide, hvad pengene går til. Derfor er det en vigtig opgave for AU at dokumentere udgifter på eksternt finansierede projekter, som lige nu ligger skjult i div. drift på AU og ikke er synlige. ’Vi skal dokumentere udgifterne og få dem med som en del af finansieringen’, mener David Lundbek Egholm.
Værktøjer til at dokumentere udgifter
David Lundbek Egholm vil bl.a. give institutterne værktøjer til at overskue en projektøkonomi. ’Som en begyndelse på den proces har vi lavet et lille dokument med nogle anbefalinger i fht., hvor meget de skal have i overhead for ikke at sætte deres økonomi over styr. Og hvordan projekterne spiller sammen med institutternes økonomi. Det er lidt en jungle, fordi det er meget fonds- og virkemiddelafhængigt, men vi skal nok lykkes med det’, siger han.
Fremtiden
Ekstern finansiering er kommet for at blive. Men det er tid til en status og til at se på, hvordan man kan justere lidt på fx medfinansieringen. Det vil i sidste ende være til gavn for forskningen med en model, som giver plads til mere talentudvikling, kontinuitet, fastholdelse og bedre arbejdsmiljø, mener David Lundbek Egholm. Fremover ser han også gerne, at fakultetet får flere EU-midler og midler fra Innovationsfonden – her er medfinansieringen heller ikke så stor.
’Lysten og motivationen til at søge eksterne midler skal helst komme nedefra og bygge på faglig nysgerrighed. Og vi skal som ledelse gøre vejen og hjælpen synlig. En succesrate på under 20 procent gør ondt, for forskerne spilder kostbar tid, og de mange unødvendige afslag tærer på arbejdsglæden. Men vi får meget hjælp af Forskningsstøtteenheden og vi arbejder på interne kvalitetsprocesser. Så jeg føler mig ret sikker på, at vi nok skal få løst de udfordringer, vi oplever lige nu. Og bevare et højt hjemtag. Når alt kommer til alt, så har vi et meget privilegeret afsæt’, slutter prodekanen.