Vedholdenhed gav bevilling på 9,4 mio. kr.

Nyt sprog!

Lisbeth Frostholm erfarede i processen, at det er vigtigt at sætte sig godt ind i fondens sprog og være meget klar i sin argumentation for ideen. Fra første til anden ansøgning reviderede hun derfor en del i sproget. ’ Innovationsfonden arbejder lidt med et andet sprog og andre begreber end fx Den Frie Forskningsfond. Så det var en proces at forstå Innovationsfondens tankegang og krav – og fx forholde sig til ’value’, ’risk management’ mv.’, fortæller Lisbeth Frostholm.

2. ansøgning gik dog heller ikke igennem, selvom Lisbeth synes, den var god, men, som hun siger, ’åbenbart ikke god nok’.  

3. gang – lykkens gang

Ved 3. forsøg havde flere ting ændret sig.  Den oprindelige projektidé havde ændret sig markant, der var sket en teknologimodning og Region Midtjylland havde givet støtte til yderligere teknologiudvikling. Derudover kom de tidligere i gang med ansøgningen og fik inddraget Forskningsstøtteenheden med det samme. ’For hver ansøgning blev vi bedre til at forstå, hvilke forventninger Innovationsfonden har til en ansøgning. Vi blev også skarpere på ideen og fik den fokuseret. I den første ansøgning ville vi for meget. Og så var det meget givende at få hjælp og sparring fra Forskningsstøtteenheden’, fortæller Lisbeth Frostholm.

En god ansøgning kræver tid

Lisbeth Frostholm oplever, som alle andre, at konkurrencen om fondsmidlerne er blevet hårdere. Og derfor skal en ansøgning være virkelig gennemarbejdet, før den har en chance – og det tager tid. ’I forløbet blev det tydeligt, at tid er en vigtig faktor for, at ansøgningen kan få den rigtige kvalitet. Ved 3. ansøgning betød det bl.a., at vi kunne få hjælp fra FSE og at vi kunne finde de rigtige samarbejdspartnere i almen praksis, så produktet kunne komme til at leve. Det virker jo heller ikke så professionelt at spørge potentielle samarbejdspartnere kort før deadline - hvad jeg desværre har prøvet tidligere’, fortæller Lisbeth Frostholm.

Læring i processen

Lisbeth Frostholm synes, at hun har lært meget i processen, selv om den har været lang. Summen er, at man som ansøger skal tænke alt godt igennem og forholde sig meget konkret til det, fonden beder om.

’Når jeg ser på den 1. ansøgning, så ville vi måske for meget og der var for lidt fokus og for uklar organisering, hvis produktet skulle få en effekt. I den sidste ansøgning er der mere klart fokus og produkt, som kan få samfundsmæssig værdi. Jeg tror, Innovationsfonden var i tvivl om produktet ville leve efter os i første ansøgning. Det er ikke nok at være ildsjæl – man skal også have en struktur eller sandsynliggøre, at det kan implementeres i praksis’, siger hun. Helt kort er Lisbeths råd til andre ansøgere: Gå i gang i god tid, få en god organisering på plads, svar meget præcist på det, fonden beder om, få feedback fra flere og inddrag Forskningsstøtteenheden tidligt i processen. 

Fakta om projektet eASY

Lektor Lisbeth Frostholm og speciallæge Marianne Rosendal, Aarhus Universitetshospital skal i samarbejde med de øvrige projektpartnere, patienter og praktiserende læger udvikle en digital applikation til patienter med vedvarende symptomer. Programmet skal indeholde råd, vejledning og øvelser til patienterne. Kernen i projektet er et webprogram, der indeholder information om forskellige årsager til, at symptomer kan vare ved og metoder, der skal hjælpe patienterne til at få det bedre. Total budget 12.3 mio.kr. Innovationsfondens investering 9.4 mio. kr.

Læs mere her – www.mine-symptomer.dk

Lisbeth Frostholm fik følgende hjælp fra FSE:

• Sparring på ansøgningen
• Budget
• Forberedelse til træningsinterview
• Træningsinterview med panel.

Kontakt Forskningsstøtteenheden, hvis du har brug for hjælp til en ansøgning.